Dansk Økonomi, forår 2016

Kapitel III: Dansk vækst siden krisen

Hovedbudskaber

  • I årene efter finanskrisen har væksten i dansk BNP pr. indbygger været lav i forhold til andre EU- og OECD-lande.

  • Den svage vækst skyldes særligt en svag beskæftigelsesudvikling, der hænger sammen med et fald i erhvervsfrekvensen. Produktiviteten er vokset nogenlunde siden krisen, men er fortsat svag set i et længere perspektiv.

  • Ændringer i befolkningens aldersfordelinger bidrager til at forklare den relativt svage vækst. Det anslås, at væksten i dansk BNP pr. indbygger ville have været knap 0,4 pct.point højere årligt i perioden 2009-14, hvis befolkningens aldersfordeling havde udviklet sig som i udlandet.

  • Den danske velstand er vokset betydeligt mere end produktionen målt ved BNP. Det skyldes, at Danmark har oplevet en bytteforholdsforbedring og stigende renteindtægter på den voksende udlandsformue.

Kapitel III kort fortalt

I årene efter finanskrisen i 2008 har BNP-væksten været lavere i Danmark end i hovedparten af de lande, Danmark normalt sammenlignes med, jf. figuren. Det er en fortsættelse af en tendens, som har stået på i en længere årrække.

Figur 1  BNP i Danmark og en række andre lande

Kilde:   Macrobond.

Den relativt lave vækst de senere år skyldes i særlig grad en svag beskæftigelsesudvikling, som blandt andet kan henføres til et fald i erhvervsfrekvensen. De senere års politiske initiativer i forbindelse med de skærpede uddannelsesmålsætninger har formentlig bidraget til faldet i erhvervsfrekvensen, men det er også sandsynligt, at nogle grupper har valgt at forlade arbejdsmarkedet som følge af de forringede beskæftigelsesmuligheder efter krisen. Eksempelvis anslås ca. 12.000 studerende at have forladt arbejdsmarkedet af konjunkturmæssige grunde i perioden 2009-14

Aldersfordelingen

I analysen undersøges, i hvilket omfang ændringer i befolkningens aldersfordeling bidrager til at forklare den svage BNP-udvikling. I forhold til andre lande er den danske aldersfordeling karakteriseret ved en betydelig stigning i andelen af 15-29-årige og et væsentligt fald i andelen af 30-44-årige. Denne udvikling trækker alt andet lige i retning af lavere BNP-vækst i Danmark, da arbejdsmarkedstilknytningen og produktiviteten er lavere for de 15-29-årige end for de 30-44-årige. Det anslås, at væksten i dansk BNP pr. indbygger ville have været 0,4 pct.point højere årligt i perioden 2009-14, hvis aldersfordelingen i Danmark havde udviklet sig som i udlandet.

Finans- og fastkurspolitikken

Hverken finans- eller fastkurspolitikken fremstår som sandsynlige forklaringer på den lave BNP-vækst. Finanspolitikken er ikke strammet mere i Danmark end i andre lande i årene efter krisen, og fastkurspolitikken har ikke hindret, at de danske pengepolitiske renter har været lige så lave som i euroområdet, når der ses bort fra en kortvarig periode i 2008-09.

Velstandsudviklingen

Den danske velstandsudvikling har været væsentligt mere positiv i perioden 2009-14, end BNP-væksten tilsiger. Det skyldes, at Danmark har oplevet en væsentlig forbedring af bytteforholdet, dvs. forholdet mellem eksportpriserne og importpriserne, som har styrket de danske forbrugs- og investeringsmuligheder. Samtidig er den samlede danske indkomst, bruttonationalindkomsten (BNI), vokset betydeligt hurtigere end BNP. Det afspejler, at Danmark i stigende grad har positive nettorenteindtægter overfor udlandet, fordi den danske nettoudlandsformue er forøget fra 3 pct. af BNP i 2009 til 46 pct. af BNP i 2014.

Den danske velstandsudvikling har ikke været svagere end i andre lande, når der tages højde for effekten af ændringer i aldersfordelingen, forbedringen af bytteforholdet og den stigende nettoindkomst fra udlandet.

Del af
Publikationens forside - Dansk Økonomi, forår 2016

Dansk Økonomi, forår 2016