Introduktion til SMEC

SMEC sammenbinder økonomisk teori, empiri og en stiliseret beskrivelse af de institutionelle rammer, der gælder for dansk økonomi. Datagrundlaget for modellen er hovedsageligt det årlige nationalregnskab og Danmarks Statistiks opgørelse af de offentlige finanser.

På kort sigt er det efterspørgslen, der bestemmer produktionens størrelse. På længere sigt er modellen udbudsdrevet, idet det samlede udbud af arbejdskraft bestemmer den mulige produktion, og efterspørgslen tilpasser sig dette udbud primært gennem en tilpasning af lønniveauet. Koblingen mellem beskæftigelse og ledighed på den ene side og lønstigninger på den anden side spiller dermed en afgørende for modellens langsigtede egenskaber.

Modellen giver en beskrivelse af de centrale størrelser i dansk økonomi, herunder BNP, beskæftigelse, lønstigninger, inflation og offentligt saldo. Beskrivelsen sker med udgangspunkt i modellens ligninger og en række eksogene forudsætninger, herunder den underliggende produktivitets- og arbejdsstyrkeudvikling, vækst og lønninger i udlandet,  samt politisk bestemte størrelser (såsom skatte- og afgiftssatser og offentlig forbrug).

Centrale sammenhænge i SMEC

Modellens væsentligste sammenhænge illustreres i figuren her. 

• De hvide kasser illustrerer variabler, der bestemmes i modellen (endogene variabler)
• De grå kasser illustrerer variabler, der er fastlagt udenfor modellen (eksogene variabler)
• Forbindelseslinjerne angiver årsagssammenhænge, idet pilen indikerer, hvilken vej påvirkningen sker

Modellens hovedområder

Samlet  efterspørgsel

Den samlede efterspørgsel består af privat forbrug, investeringer, offentligt forbrug og investeringer og eksporten.

• Privat forbrug bestemmes af især af beskæftigelsen, realindkomsten og formuen. En vigtig komponent i formuen er værdien af huse, og udsving i boligpriserne (eksempelvis pga. ændringer i renten) har derfor relativt stor betydning for forbruget
• Erhvervslivets investeringer fastlægges ud fra størrelsen på virksomhedernes ønskede kapitalapparat. Det betyder, at virksomhedernes produktion og den relative pris på produktionsfaktorerne (renten i forhold til lønnen) indgår i bestemmelsen af virksomhedernes investeringer
• Boliginvesteringerne bestemmes af forholdet mellem prisen på eksisterende boliger (kontantprisen) og prisen på at bygge nye boliger (investeringsprisen plus jordprisen). Dermed påvirkes boliginvesteringer af de faktorer, der påvirker kontantprisen: Beskæftigelse og indkomst, rente og boligrelaterede skatter
• Offentligt forbrug og offentlige investeringer er eksogene i SMEC
• Eksporten er i SMEC en funktion af væksten i udlandet og den relative pris på dansk eksport i forhold til konkurrentprisen  (konkurrenceevnen).

BNP, beskæftigelse og ledighed på kort sigt

BNP er på kort sigt bestemt af efterspørgslen. Den samlede efterspørgsel skal enten tilfredsstilles ved dansk produktion eller import. I SMEC fordeles efterspørgslen på import og dansk produktion ud fra en fordelingsnøgle, der i udgangspunktet er historisk bestemt. Andelen, der importeres, afhænger dog også af den relative pris på import vs. danske priser - og det, der ikke importeres, produceres i Danmark.

Beskæftigelsen er ligeledes bestemt af efterspørgslen på kort sigt. Det antages, at den danske produktion (værditilvækst) fremkommer via en produktionsfunktion med arbejdskraft og kapital som input, og på kort sigt kan kapitalapparatet opfattes som givet. Det betyder, at hvis efterspørgslen og dermed produktionen stiger, så stiger beskæftigelsen mere eller mindre tilsvarende.

Ledigheden er forskellen mellem arbejdstyrken og beskæftigelsen. Når beskæftigelsen på kort sigt stiger, antages det i SMEC, at halvdelen af stigningen slår ud i midlertidigt større arbejdsstyrke, mens den anden halvdel slår ud i lavere ledighed. 

Produktion og beskæftigelse på lang sigt

Beskæftigelsen er på lang sigt givet ved det strukturelle arbejdsudbud og den strukturelle ledighed. Det strukturelle arbejdsudbud er demografisk bestemt, men kan ændres, hvis der implementeres økonomisk politiske tiltag. Den strukturelle ledighed er eksogen i SMEC, men kan antages at blive ændret af ændringer i eksempelvis arbejdsmarkedspolitikken eller dagpengesystemet.

Produktionen er på lang sigt bestemt af det effektive arbejdsudbud og antagelser om den teknologiske udvikling. I SMEC antages en produktionsfunktion af Cobb-Douglas-typen. Værditilvæksten antages frembragt ved anvendelse af kapital, arbejdskraft og en eksogent givet teknologi. Anvendelsen af kapital hhv. arbejdskraft afhænger af den relative pris på kapital (usercost) og arbejdskraft (løn). På lang sigt er arbejdskraften eksogent givet (ved arbejdsudbuddet), og det antages, at kapitalapparatet tilpasser sig, sådan at virksomhederne anvender arbejdskraft og kapital i et forhold, der afspejler profitmaksimering (dvs. faktorforholdet er en funktion af den relative faktorpriser). 

Produktionen skal også på lang sigt være lig med efterspørgslen. I SMEC sikres dette gennem tilpasning i løn- og prisniveauet, sådan at den samlede efterspørgsel tilpasser sig det givne udbud.

Løn- og prisdannelse

​Løndannelsen er afgørende for SMEC's egenskaber. Hvis der sker en stigning i aktiviteten — f.eks. som følge af lempelig finanspolitik — vil det i første omgang øge produktion og beskæftigelse og dermed sænke ledigheden. Den lavere ledighed vil give anledning til højere lønstigninger, hvilket går ud over lønkonkurrenceevnen. Herved reduceres eksporten, og importen øges. Som følge heraf presses beskæftigelsen ned, og faldet i ledigheden modvirkes. På lang sigt er effekten på ledigheden af en lempelig finanspolitik i SMEC stort set nul. Det langsigtede lønniveau afhænger af en række faktorer, herunder den udenlandsk efterspørgsel, udenlandske priser og renter samt udbuddet af produktionsfaktorer i Danmark i form af strukturel beskæftigelse og den underliggende produktivitetsudvikling — dvs. af faktorer, der fastlægges udenfor modellen.

Offentlige finanser, den strukturelle saldo og holdbarheden

Den offentlige saldo er endogen i SMEC.

På kort sigt spiller konjunktursituationen gennem de automatiske stabilisatorer er væsentlig rolle for de offentlige finanser: I en højkonjunktur stiger beskæftigelsen, og skatteindtægterne stiger, samtidig med at ledigheden falder, hvilket reducerer udgifterne til dagpenge og kontanthjælp. Og omvendt.

Den strukturelle saldo er den saldo, der vil være i en normal konjunktursituation (defineret ved, at beskæftigelses- og output gap er nul). Den strukturelle saldo findes ved at konjunkturrense den faktiske saldo, men man kan også opfatte den strukturelle saldo som værende lig med forskellen mellem de strukturelle indtægter hhv. udgifter. De strukturelle indtægter er i høj graf bestemt af den strukturelle beskæftigelse, mens de strukturelle udgifter er bestemt af antallet af indkomstoverførselsmodtagere (pensionister, arbejdsløse mv.) og størrelsen på eksogene offentlige forbrug og offentlige investeringer. Den strukturelle saldo kan dermed opfattes som hovedsageligt bestemt af to forhold:

1. Finanspolitikkens indretning (skattesystem, indkomstoverførsler og offentlige udgifter til forbrug og investeringer) og
2. De faktorer, som bestemmer den strukturelle beskæftigelse (arbejdsmarkedspolitik, demografi mv.)

Over- eller underskud på de offentlige finanser akkumuleres i den offentlig gæld (eller formue), og akkumulationen vil over tid føre til stigende renteudgifter (eller -indtægter). I praksis vil modstykket til ændringer på den offentlige saldo slå ud i tilsvarende ændring i betalingsbalancen.

Den finanspolitiske holdbarhed beregnes ikke i SMEC, men et væsentligt input til holdbarhedsberegningen i DØRS er en mellemfristet fremskrivning med SMEC, hvor især den strukturelle saldo i  fremskrivningens slutår spiller en helt central rolle.