SMEC's egenskaber: To multiplikatorer

Multiplikator

En multiplikator fremkommer som forskellen mellem to modelberegnede forløb. Først dannes et grundforløb, hvorefter en eller nogle få eksogene størrelser (f.eks. antal offentligt ansatte eller højere vækst i udlandet).

Forskellen mellem de to forløb (alternativet - grundforløbet = multiplikatoren) kan opfattes som udtryk for den modelberegnede effekt af ændringen i de eksogene variabler.

...

SMEC's egenskaber illustreres normalt ved hjælp af multiplikatoreksperimenter. Her gennemgås to:

Ekspansiv finanspolitik

I første eksperiment sænkes bundskatten permanent, svarende til 1 pct. af BNP.

Eksperimentet illustrerer, at finanspolitik i SMEC kan anvendes til at påvirke den økonomiske aktivitet på kort sigt, men at effekten på beskæftigelse og ledighed bliver nul på lang sigt, selv i det tilfælde, hvor finanspolitikken ændres permanent.

Øget arbejdsudbud

I det andet eksperiment øges det strukturelle arbejdsudbud permanent med 1 pct. af den strukturel beskæftigelse, svarende til ca. 30.000 personer.

Eksperimentet illustrerer, at produktion og beskæftigelse i  SMEC i helt overvejende grad er udbudsbestemt. En permanent stigning i det strukturelle arbejdsudbud (eller reduktion i den strukturelle ledighed) øger den strukturelle beskæftigelse og dermed det samlede udbud tilsvarende. For at efterspørgslen kan øges tilsvarende ,må løn- og prisniveauet reduceres (så eksporten kan stige).

Flere multiplikatorer

I publikationen: SMEC, Dokumentation 2023kan du finde mange flere multiplikatorer, blandt andet:

  • Flere finanspolitiske instrumenter
  • Stød til væksten i udlandet
  • Midlertidige stød til forbrug og lønninger
  • Flere stød til den strukturelle beskæftigelse: ledighed og arbejdstid
  • Stød til produktiviteten og usercost på kapital og boliger (rente)

I dokumentationen finder du også sammenligning af multiplikatorer mellem SMEC, ADAM og MAKRO.