Arbejdsudbud

Øget arbejdsudbud

Nedenfor beskrives de modelberegnede effekter af at øge den strukturelle arbejdsstyrke , svarende til 1 pct. af den strukturelle beskæftigelse - eller ca. 30.000 personer. I beregningen antages det, at stigningen i arbejdsstyrken vedrører personer, som i udgangspunktet ikke modtog offentlige overførsler, og den strukturelle ledighed antages uændret i antal personer.

Tabel. Effekter af en permanent forøgelse af det strukturelle arbejdsudbud, svarende til 1 pct. af den strukturelle beskæftigelse - eller ca. 30.000 personer

* Primær saldo, dvs. den offentlige saldo ekskl. rentebetalinger.
Anm.: Tallene i tabellen angiver forskellen i niveauet for de enkelte størrelser set i forhold til grundforløbet.

En stigning i det strukturelle arbejdsudbud øger alt andet lige den strukturelle beskæftigelse tilsvarende. Den faktiske beskæftigelse stiger også, men på kort sigt kun med en andel af stigningen i den strukturelle beskæftigelse: Efter to år er den faktiske beskæftigelse øget med ca. halvdelen af stigningen i den strukturelle beskæftigelse, og 95 pct. af tilpasningen er tilendebragt efter 7-8 år. På lang stiger den faktiske beskæftigelse svarende til stigningen i den strukturelle arbejdsstyrke og beskæftigelse:

Figur: Effekt af højere strukturelt arbejdsudbud

 

Anm.: Strukturel arbejdsstyrke øges med 1 pct. af strukturel beskæftigelse, svarende til ca. 30.000 personer. Antallet af indkomstoverførselsmodtagere, herunder antal arbejdsløse, antages uændret.

I SMEC øges arbejdsstyrken hurtigere end beskæftigelsen, og derfor stiger ledigheden på kort sigt. Første år stiger ledigheden således med godt 10.000 personer, men effekten på ledigheden forsvinder i takt med, at den faktiske beskæftigelse (og arbejdsstyrke) nærmer sig deres ligevægtsniveau (som er plus 1 pct., svarende til 30.000 personer).

Den midlertidige stigning i ledigheden presser løn- og prisniveauet ned, hvilket netop er det, der skal til for at få eksporten (og dermed den samlede efterspørgsel) til at stige. På lang sigt skal lønnen falde med godt 1½ pct.:

Figur: Effekt af højere strukturelt arbejdsudbud

 

Anm.: Strukturel arbejdsstyrke øges med 1 pct. af strukturel beskæftigelse, svarende til ca. 30.000 personer. Antallet af indkomstoverførselsmodtagere, herunder antal arbejdsløse, antages uændret.

Faldet i lønnen er større end faldet i forbrugerpriserne (da importen fungerer som dødvægt), og der sker derfor en stigning i reallønnen. Den højere realløn bidrager sammen med den højere beskæftigelse til, at det private forbrug øges.

På lang sigt øges både eksport, forbrug og investeringer, og BNP stiger med lidt mindre end 1 pct. Når BNP stiger mindre end beskæftigelsen, skyldes det, at produktiviteten reduceres (fordi den lavere løn gør, at virksomhederne søger at substituere væk fra den relativt dyrere kapital, hvorved der bliver mindre kapital pr. beskæftiget).

Andre typer af udbudsstød

Stigninger i produktiviteten eller et større kapitalapparat som følge af lavere usercost (f.eks. lavere efterskat rente), vil øge økonomiens produktionskapacitet på samme måde som ved større arbejdsudbud.

Kanalerne er principielt set de samme: Større produktionskapacitet og dermed større produktion, der skal afsættes, og det er derfor nødvendigt at øge efterspørgslen, svarende til stigningen i udbuddet. Og for at øge efterspørgslen, skal priserne reduceres, sådan at eksporten kan stige. 

I figuren nedenfor ses, hvordan produktionen (konkret BVT i private byerhverv) øges, og priserne (konkret forbrugerpriserne) reduceres, når udbuddet øges, enten gennem højere arbejdsudbud (som ovenfor), gennem højere totalfaktorproduktivitet eller gennem lavere usercost på kapital.

Figur.  Højere strukturelt udbud på tre måder: Øget strukturelt arbejdsudbud, højere produktivitet (TFP) hhv. lavere usercost (rente)

Anm.: Røde kurver: Strukturel arbejdsstyrke øges med 1 pct. af strukturel beskæftigelse, svarende til ca. 30.000 personer. Antallet af indkomstoverførselsmodtagere, herunder antal arbejdsløse, antages uændret. Grønne kurver: TFP i private byerhverv øges permanent med 1 pct. Grå kurver: Permanent lavere usercost på kapital i private byerhverv svarende til en rentenedsættelse på 1 pct.point.

I alle tre tilfælde ses, at produktionen stiger, og priserne falder. Tilpasningen foregår gradvist i alle tre tilfælde, men hurtigst ved højere arbejdsudbud og højere produktivitet. Når tilpasningen sker langsommere ved en reduktion af usercost, skyldes det, at det tager tid at opbygge et større kapitalapparatet, og det er netop et større kapitalapparat, der i dette tilfælde sikrer, at timeproduktiviteten og dermed produktionskapaciteten stiger.

Yderligere forklaring 

I dokumentationen af SMEC er de omtalte stød forklaret i større detaljer, dels i kapitel IV, dels i bilag A.

• I bilag A, eksperiment 10, 11 og 12 vises forskellige måder, hvorpå den strukturelle beskæftigelse kan øges på: Større arbejdsstyrke (som vist her og beskrevet yderligere i afsnit IV.3), lavere ledighed og højere arbejdstid. De langsigtede effekter er stort set de samme, men der er en vis forskel i effekten på de offentlige finanser
• I afsnit IV.4 og bilag A eksperiment 13 vises effekten af højere totalfaktorproduktivitet
• I bilag A, eksperiment 14 vises effekten af lavere usercost på kapital. I eksperiment 15 sammenlignes effekten af lavere usercost på kapital med effekten af lavere usercost på boliger. Lavere usercost (på kapital og på boliger) kan være et resultat af ændrede skatteforhold eller ændret renteniveau, og sammenligningen af de to stød viser, at rentefølsomheden i SMEC er større på boligmarkedet, end i erhvervslivets investeringer.