Formandskabet

Foto af vismænd - høj opløsning

Fire uafhængige økonomer udgør formandskabet for De Økonomiske Råd - de såkaldte økonomiske vismænd. 

Det er De Økonomiske Råds formandskab, der er ansvarlig for rapporterne, der udarbejdes til møderne i de to råd. Det er også formandsskabet, der beslutter, hvilke emner der skal tages op i de enkelte rapporter, og det er formandskabet, der formulerer konklusionerne og kommer med forslag til tilpasninger i den økonomiske politik inden for de analyserede områder.

Formandskabet ønsker gennem fagøkonomiske analyser, der er troværdige, nyskabende og af høj faglig kvalitet, at bidrage til beslutningsgrundlaget for den økonomiske politik. Samtidig tilstræber formandskabet at berige den samfundsøkonomiske debat - både gennem offentliggørelse af rapporterne til De Økonomiske Råd og ved at deltage i den offentlige debat gennem eksempelvis interview, aviskronikker og foredrag.

Udover at sidde i spidsen for De Økonomiske Råd har formandskabet for Det Økonomiske Råd yderligere tre opgaver:

  • Formandskabet skal vurdere den finanspolitiske holdbarhed,  den mellemfristede saldoudvikling og om udgiftslofterne er afstemt med de finanspolitiske målsætninger. På den måde er formandskabet også blevet det, man kan kalde finanspolitisk vagthund. Denne opgave udspringer af EU-anbefalinger, som Danmark har valgt at følge
  • Formandskabet har, som Produktivitetsråd, endvidere til opgave at  analysere og overvåge produktivitetsudviklingen i Danmark. Denne opgave udspringer ligeledes af  en EU-anbefaling, som Danmark har valgt at følge
  • Endelig har formandskabet til opgave at efterse ministeriernes regneprincipper for adfærdsvirkninger ved ændringer i den økonomiske politik

Formandsskabet for De Økonomiske Råd – de såkaldte vismænd – består af fire uafhængige økonomer: