Registerdata

De Økonomiske Råds sekretariat anvender disse data i anonymiseret form til eksempelvis at analysere, hvordan indkomsterne i Danmark er fordelt i befolkningen, hvordan personer reagerer på ændrede økonomiske eller strukturelle forhold, og hvad afkastet af uddannelse er. Analyserne har til formål at forklare personernes økonomiske tilskyndelse til eksempelvis at finde et job eller til at gennemføre en uddannelse.  

Sekretariatet vedligeholder et større datasæt med oplysninger om befolkningens om indkomst, beskæftigelse, uddannelse og familieforhold, som ofte danner udgangspunktet for sekretariatets analyser. De første data stammer tilbage fra 1983, hvor kvaliteten af oplysningerne dog var af lavere kvalitet. De nyeste registeroplysninger er nogle måneder gamle, men typisk er data et år eller halvandet år gamle, før de er klar til anvendelse.

Som eksempler på konkrete anvendelser af registerdata kan nævnes analysen af de langsigtede effekter af retten til vederlagsfri børnetandpleje fra efteråret 2023, hvor der er blandt andet er anvendt oplysninger om brugen af sundhedsydelser, beskæftigelse og indkomst. Et andet eksempel er analysen af automatisering i danske virksomheder fra produktivitetsrapporten fra 2023, hvor oplysninger om virksomheders brug af automatisering blev koblet med information om blandt andet antallet af ansatte. Et tredje eksempel er rapporten til Det Miljøøkonomiske Råd i 2023, hvor data om ca. 2.800 danske husstandes indkøb af kød blev kombineret med prisudviklingen.

Eksemplerne illustrerer den brede anvendelse af registerdata til analyse af forskellige typer af problemstillinger.

Sekretariatets medarbejdere er omfattet af skrappe sikkerhedskrav, når de anvender registerdata. Formålet med reglerne er at sikre, at data ikke udnyttes i strid med hensigten til at undersøge udvalgte personers forhold.