Produktivitet
Kapitel III: Automatisering i fremstillingssektoren
Hovedbudskaber
- Robotter og andre maskiner automatiserer i stigende omfang arbejdsopgaver, som tidligere blev udført af mennesker. Undersøgelser fra andre lande peger på, at denne udvikling øger produktiviteten, men at den også kan mindske lønkvoten og øge indkomstuligheden.
- En stigende del af de danske fremstillingsvirksomheder anvender automatiserende maskiner, men stigningen i det samlede investeringsomfang i automatisering er begrænset relativt til andre typer kapital.
- Virksomheder, som automatiserer dele af deres produktion, øger deres produktivitet og antallet af ansatte. Stigningen i antal ansatte kan afspejle, at de automatiserende virksomheder udvider produktionen, fordi de vinder markedsandele. Derudover falder lønkvoten, hvilket betyder, at en mindre del af indkomsten går til medarbejderne og en større del til virksomhedsejerne.
- Samfundsøkonomiske hensyn kan ikke umiddelbart begrunde støtte, beskatning eller anden regulering af automatisering.
Kapitel III kort fortalt
En række nyere, internationale undersøgelser peger i retning af, at automatisering af produktionen har taget fart de senere årtier. Automatisering er, når teknologier, såsom robotter, computerstyrede maskiner og kunstig intelligens, erstatter menneskers arbejdsopgaver. Automatisering gavner produktiviteten, men kan – i modsætning til andre teknologiske fremskridt – potentielt betyde lønfald og lavere beskæftigelse for de berørte medarbejdergrupper, som mister arbejdsopgaver.
I kapitlet opgøres investeringerne i robotter og andre automatiserende maskiner, såsom automatiske fræse-, skære- og svejsemaskiner i danske fremstillingsvirksomheder. Antallet af fremstillingsvirksomheder, som investerer i disse maskiner, er i vækst, jf. figur 1. Opgørelser viser også, at der er et stigende antal industrirobotter i Danmark. Der er imidlertid ikke tegn på, at de automatiserende maskiner i et betydeligt omfang har vundet indpas relativt til andre produktionsteknologier. Således udgør investeringer i de målte automatisende maskiner en nogenlunde konstant andel på knap 3 pct. af de samlede investeringer i fremstillingssektoren i perioden 2008-19. En af forklaringerne på, at andelene ikke er i stigning, kan være, at maskiner i det hele taget fylder mindre i fremstillingssektoren. Således er der de seneste årtier sket en vækst i immaterielle investeringer, navnlig i software samt i forskning og udvikling, på bekostning af de materielle investeringer. Det kan afspejle en omstilling af fremstillingssektoren fra traditionel produktion til et øget fokus på forskning, udvikling og design.
FIGUR 1: Automatisering i fremstillingssektoren
Anm.: Figuren viser henholdsvis andelen af virksomheder, der har påbegyndt automatisering (rød) og den samlede andel af investeringerne i fremstillingssektoren, der investeres i automatiserende maskiner (grøn).
Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
I kapitlet er foretaget en analyse af effekterne af automatisering på produktiviteten, beskæftigelsen og lønkvoten i danske fremstillingsvirksomheder. Analysen viser, at virksomhedernes timeproduktivitet øges med ca. 7 pct., efter at de begynder at investere i automatiserende teknologier, jf. figur 2. Samtidig øges antallet af ansatte, mens lønkvoten falder. Dermed er resultaterne overordnet i tråd med, hvad der findes i litteraturen fra andre lande.
FIGUR 2: Effekter af at påbegynde automatisering
Anm.: Figuren viser effekterne i fremstillingsvirksomheder to år efter de har påbegyndt automatisering.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Bør automatisering reguleres?
Når maskinerne overtager arbejdsopgaver, skyldes det, at de er billigere end den arbejdskraft, de erstatter. Derfor øger automatisering virksomhedernes effektivitet. Det er en gevinst for de automatiserende virksomheder. Der er umiddelbart ingen indikationer af, at automatisering indebærer gevinster eller omkostninger for samfundet ud over dem, der er taget højde for i de enkelte virksomheder, og dermed ingen begrundelse for at støtte, beskatte eller på anden vis regulere automatisering i virksomhederne.
