Fremskrivninger og konsekvensberegninger

Fremskrivninger og konsekvensberegninger indgår ofte i rapporterne fra De Økonomiske Råds formandskab. Disse er typisk baseret på de udviklede modeller og en række supplerende beregningssystemer.

Rapporterne til Det Økonomiske Råd indeholder altid en fremskrivning af dansk økonomi på kort og mellemlang sigt. SMEC er det primære hjælpeværktøj hertil. Et væsentlig element i fremskrivningerne er fastlæggelsen af det strukturelle niveau for BNP og beskæftigelse og den strukturelle offentlige saldo. Læs mere om udarbejdelsen af konjunkturvurderinger og fastlæggelsen af de strukturelle niveauer via menuen til venstre.

De Økonomiske Råds formandskab udarbejder også jævnligt vurderinger af den finanspolitiske holdbarhed; det sker typisk en gang om året. Til dette formål kobles en mellemfristet fremskrivning baseret på SMEC med den langsigtede model, DREAM. Læs mere om beregningerne af finanspolitisk holdbarhed via menuen til venstre, og læs om DREAM-modellen på DREAM's hjemmeside.

Fremskrivninger kan i varierende omfang også indgå i andre sammenhænge. Det kan eksempelvis være i forbindelse med vurderingen af målopfyldelse på miljø- og klimaområdet. Det anvendte modelapparat afhænger af den konkrete problemstilling, men ofte trækker de makroøkonomiske forudsætninger på de fremskrivninger, der fremlægges hvert halve år, jf. ovenfor.