Håndtering af persondata

De Økonomiske Råd behandler en række personoplysninger som del af vores daglige opgavevaretagelse. Herunder kan du finde informationer om, hvordan De Økonomiske Råd behandler personoplysninger.

Behandlingen sker i overensstemmelse med Databeskyttelsesforordningen*. Oplysningerne på denne side er alene til orientering. Du behøver ikke at foretage dig noget, og du mister ingen rettigheder ved ikke at læse oplysningerne.

1. De Økonomiske Råds behandling af personoplysninger

De Økonomiske Råd er dataansvarlig i behandling af personoplysninger i forbindelse med:

Besøgende på hjemmesiden

Når du besøger www.dors.dk indsamles der oplysninger som bruges til at tilpasse og forbedre vores indhold på siden. Læs mere om vores cookiepolitik her: https://dors.dk/oekonomiske-raads-sekretariat/hjemmesiden/cookies

Henvendelser

I forbindelse med henvendelser vil De Økonomiske Råd behandle almindelige personoplysninger som navn, e-mail og andre personoplysninger du anfører i henvendelsen.

Udgivelse af Rapporter

I forbindelse med distribution af vores vismandsrapporter vil De Økonomiske Råd behandle almindelige personoplysninger som navn, adresse, e-mail, stillingsbetegnelse og arbejdsplads. For at kunne tilbyde at sende fremtidige rapporter, opbevarer vi oplysningerne i op til to år. Du kan dog altid bede om at blive slettet, hvis du ikke ønsker at modtage fremtidige rapporter.

Afholdelse af konferencer og seminarer

I forbindelse med vores konferencer og seminarer vil De Økonomiske Råd behandle de oplysninger du angiver ved tilmelding. Disse oplysninger er for eksempel almindelige personoplysninger som navn, e-mail, arbejdsplads og stillingsbetegnelse, i nogle tilfælde behandler vi også oplysninger om allergier. Oplysningerne anvendes til tilrettelæggelse af konferencen, herunder fremsendelse af faktura, deltagerliste og bestilling af forplejning.

Oplysningerne gemmes hos vores web-udbyder. Enkelte medarbejdere hos De Økonomiske Råd har adgang til oplysningerne. Oplysningerne videregives ikke. For at kunne invitere til fremtidige konferencer og seminarer opbevarer vi oplysningerne i op til 3 år. Du kan dog altid kontakte os på 
dors@dors.dk og bede om at blive slettet, hvis du ikke ønsker at deltage i fremtidige konferencer eller seminarer.

Nyhedsbreve

Du kan læse om vores behandling af persondata i forbindelse med nyhedsbreve her:  https://dors.dk/sekretariatet/kontakt/nyhedsbrev-rss-feed.

Jobansøgninger

Når vi modtager en jobansøgning behandler vi almindelige personoplysninger som navn, adresse, kontaktoplysninger og kvalifikationer. I nogle tilfælde behandler vi også fortrolige personoplysninger som CPR-numre, når disse fremgår af for eksempel eksamensbeviser. Vi opbevarer afslåede ansøgninger i højst 6 måneder efter ansættelsesprocessen er gennemført. Dette gør vi både for at kunne dokumentere rekrutteringsprocessen og i tilfælde af, at profilen matcher en anden ledig stilling.

De Økonomiske Råd kan i nogle tilfælde videregive oplysningerne til offentlige og juridiske instanser, hvis vi er forpligtede til det. Det kan f.eks. være oplysninger, der skal deles med en ansøgers bopælskommune, hvis vedkommende er handicappet og ønsker at benytte sin fortrinsret.

Ansættelse og personaleadministration

Ved ansættelse gives yderligere information om vores behandling af persondata i forbindelse med ansættelse og personaleadministration.

Du kan læse mere om vores behandling af persondata i forbindelse med ansættelse og løbende personaleadministration her:

2. Retsgrundlag

DØRs' behandling af personoplysninger er baseret på databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f. Behandlingen af følsomme personoplysninger er baseret på databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra a-j.

3. Modtagere eller kategorier af modtagere

Vi videregiver kun dine personoplysninger, hvis det er nødvendigt for behandlingen af din henvendelse. Det kan f.eks. være til andre offentlige myndigheder.

4. Opbevaring af dine personoplysninger

De Økonomiske Råd opbevarer og behandler kun dine personoplysninger, så længe det er nødvendigt i forhold til det fastsatte formål med behandlingen. 

Når formålet med behandlingen ikke længere er til stede, vil dine personoplysninger blive slettet. Du skal dog være opmærksom på at vi som offentlig myndighed har pligt til at arkivere ind- og udgående post efter Offentlighedslovens regler.

5. Dine rettigheder

Du har som registreret en række rettigheder i forhold til behandlingen af dine personoplysninger. Disse omfatter:

  • Ret til indsigt i dine personoplysninger
  • Ret til berigtigelse af dine personoplysninger
  • Ret til sletning af dine personoplysninger
  • Ret til begrænsning af behandling af dine personoplysninger
  • Ret til dataportabilitet
  • Ret til indsigelse mod behandlingen af dine personoplysninger.

Du skal dog være opmærksom på, at der eksisterer undtagelser til disse rettigheder i forbindelse med myndighedsarbejde, og du kan derfor ikke altid gøre brug af dine rettigheder.

Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, kan du kontakte os på dors@dors.dk.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder. Vejledningen finder du på www.datatilsynet.dk.  

6. Sikkerhed

De Økonomiske Råd har implementeret en række tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, som beskytter personoplysninger mod hændelig eller ulovlig tilintetgørelse samt fortabelse eller forringelse af oplysninger. Dertil er der lavet foranstaltninger, som sikrer personoplysninger mod uvedkommendes kendskab, misbrug eller anden behandling, der strider mod databeskyttelsesforordningen.

Vær opmærksom på, at fremsendelse af almindelig e-mail til De Økonomiske Råd ikke sker krypteret. Hvis du ønsker at fremsende materiale krypteret til De Økonomiske Råd, kan du kontakte os forud på dors@dors.dk for vejledning.

7. Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål til Det Økonomiske Råds behandling af dine personoplysninger er du velkommen til at kontakte os på dors@dors.dk. Du kan også henvende dig til Finansministeriets databeskyttelsesrådgiver:

Digitaliseringsstyrelsen,
Att.: Databeskyttelsesrådgiveren
Landgreven 4
1301 København K
E-mail: dpo@digst.dk

8. Klage til Datatilsynet

Du kan indgive en klage til Datatilsynet over De Økonomiske Råds behandling af dine personoplysninger, læs mere her: https://www.datatilsynet.dk/borger/klage/saadan-klager-du.


* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF. Af artikel 13, stk. 1, fremgår det, at den dataansvarlige skal give den registrerede en række oplysninger, når personoplysninger indsamles hos den registrerede.