Kapitel III: Kødforbrug og drivhusgasafgifter
Hovedbudskaber
- En afgift på landbrugets drivhusgasudledninger tilskynder forbrugerne til at mindske efterspørgslen efter klimabelastende produkter
- Ved at fokusere på ca. 2.800 danske husstandes indkøb af kød i perioden 2021-22 viser kapitlets analyser, at forbruget af kød falder, når kødpriserne stiger. Forbrugerne reagerer forskelligt, når forskellige kødtyper stiger i pris. Eksempelvis falder forbruget af oksekød relativt mindre sammenlignet med forbruget af fjerkræ som følge af den samme procentvise prisstigning
- Forbrugerne substituerer i mindre grad mellem kødtyperne. Det samlede kødforbrug falder dermed, når de enkelte kødtyper stiger i pris. Forbrugerne substituerer i stedet kød med øvrige fødevarer, f.eks. fisk, frugt, grøntsager og mejeriprodukter
- Så vidt muligt kan de enkelte kødtyper yderligere deles op efter oprindelsesland. Resultaterne af estimationen indikerer, at danskerne foretrækker at købe danskproduceret kød og substitutionen til udenlandskproduceret kød er relativt lille, når danskproduceret kød stiger i pris
- Prisstigninger på kød medfører højere omkostninger og dermed et velfærdstab for forbrugerne. Det estimeres, at de isolerede prisstigninger på kød som følge af en drivhusgasafgift på 1.200 kr. pr. ton CO2e i gennemsnit medfører et velfærdstab på ca. 100 kr. pr. husstand. pr. år. Det svarer til ca. 0,5 pct. af husstandens gennemsnitlige samlede fødevareudgifter. Til sammenligning udgør kød gennemsnitligt 8-10 pct. af de samlede fødevareudgifter
Kapitel III kort fortalt
En afgift på landbrugets drivhusgasudledninger giver incitament til den samfundsøkonomisk billigste klimaomstilling af dansk landbrug, jf. Økonomi og Miljø, 2020. Dette skyldes blandt andet, at de dele af landbruget, der ikke kan omlægges til mindre klimabelastende produktion, kommer til at øge priserne på deres varer, og husstandene må forventes at reagere ved at reducere forbruget af de fordyrede varer. Kapitlet undersøger, om disse mekanismer kan påvises ved at analysere ca. 2.800 danske husstandes reaktioner på prisstigninger på kød i 2021-22.
Kapitlets analyser bygger på en metode, som udnytter variationen i relative priser samt husstandenes indkøb af kød til at estimere danske forbrugeres efterspørgsel efter kød. Resultaterne viser, at efterspørgslen efter kød påvirkes af relative priser, og dermed at økonomiske incitamenter giver anledning til ændret forbrugeradfærd. For alle kødtyper fører en isoleret prisstigning til, at der forbruges mindre af denne type kød. Derudover falder det samlede kødforbrug. Dette skyldes, at forbrugerne i overvejende grad substituerer det fordyrede kød med øvrige fødevarer, f.eks. fisk, frugt, grøntsager og mejeriprodukter.
Analyserne skelner desuden mellem dansk- og udenlandskproduceret kød. Estimaterne viser, at forbrugerne er mere følsomme overfor prisstigningerne på udenlandsk- end danskproduceret kød. Derudover substituerer forbrugerne kun i begrænset omfang det fordyrede danskproducerede kød med kødalternativer fra udlandet. Alt i alt peger analyserne på, at forbrugerne foretrækker at købe danskproduceret kød, og at der er begrænset lækage forårsaget af ændringerne i danske forbrugeres adfærd, når danskproduceret kød stiger i pris.
Til slut estimeres forbrugernes velfærdstab som følge af de forventede prisstigninger på kød ved en ensartet drivhusgasafgift på 1.200 kr. pr. ton CO2e. Dette tab angiver forøgelsen af husstandens omkostninger som følge af de isolerede prisstigninger på kød, hvor der tages højde for, at forbrugerne reducerer deres velfærdstab ved at substituere mod varer, der stiger mindre eller slet ikke i pris. Ifølge estimaterne er velfærdstabet ca. 100 kr. om året for en gennemsnitlig dansk husstand. Det svarer til ca. 0,5 pct. af husstandens samlede fødevareudgifter. Til sammenligning udgør kød gennemsnitligt 8-10 pct. af husstandenes samlede fødevareudgifter.
