Dansk Økonomi, forår 2017

Kapitel 4: Udenlandsk arbejdskraft

Hovedbudskaber

  • Internationale studier tyder på, at beskæftigede indvandrere øger de gennemsnitlige indkomster for den indfødte befolkning
     

  • Analyser i kapitlet indikerer, at beskæftigelsen for ufaglærte påvirkes negativt af indvandring på kort sigt, mens deres lønninger synes at være upåvirkede
     

  • Der kan sandsynligvis opnås effektivitetsgevinster, uden at der umiddelbart er væsentlige fordelingsmæssige argumenter imod, ved målrettet at øge indvandring af personer med mellemhøje og høje lønindkomster
     

  • Tiltag der kan tiltrække flere indvandrere med mellemhøje og høje indkomster:
    • Nedsættelse af topskatten for udlændinge
    • Beskæftigelsesfradrag til nyuddannede
    • Nedsættelse af beløbsgrænsen i Beløbsordningen.
Kilde ...

Kapitel 4 kort fortalt

I det seneste ti år er der i Danmark sket en markant stigning i indvandringen fra de østeuropæiske lande og en mindre stigning i indvandrere fra tredjelande, der er kommet i kraft af de erhvervsrettede ordninger, der blandt andet omfatter Beløbsordningen, Positivlisten og den nu afskaffede Greencard-ordning.

Internationale studier tyder på, at indvandring af personer, der opnår ansættelse, øger gennemsnitsindkomsten for den indfødte befolkning. Indvandrere, der har beskæftigelse som opholdsgrundlag, bidrager endvidere i gennemsnit positivt til de offentlige finanser. Indvandring kan også være en fordel i en stabiliseringsmæssig sammenhæng.

Det er imidlertid ikke alle indfødte, der opnår en gevinst ved indvandring af arbejdskraft. Analyser præsenteret i kapitlet indikerer, at der ikke mindst på kort sigt er en negativ sammenhæng mellem en stigning i andelen af indvandrere generelt på arbejdsmarkedet og beskæftigelsen blandt ufaglærte indfødte i Danmark. Effekten på de indfødte danskeres løn af en stigning i andelen af indvandrere på det danske arbejdsmarked er usikker. Resultaterne i kapitlet indikerer dog, at lønnen for de indfødte i den nederste del af lønfordelingen ikke bliver påvirket, mens lønnen for indfødte i den midterste og øverste del af lønfordelingen muligvis stiger lidt.

Der kan sandsynligvis opnås effektivitetsgevinster, uden at der umiddelbart er væsentlige fordelingsmæssige argumenter imod, ved målrettet at øge indvandring af personer, der opnår mellemhøje og høje lønindkomster.

En nedsættelse af beløbsgrænsen i Beløbsordningen vil give flere velkvalificerede udlændinge mulighed for at opnå beskæftigelse i Danmark. Det vil styrke effektiviteten og dermed den økonomiske velstand, hvilket dog skal vejes op mod eventuelle fordelingseffekter. En anden mulighed, der kan øge indvandringen af højt kvalificeret arbejdskraft, kan være at fjerne topskatten i f.eks. de første fem år en udlænding er i Danmark.

Mange udlændige, der tager en uddannelse i Danmark, forlader landet umiddelbart eller kort efter afslutningen af uddannelsen. En omlægning af finansieringen af kandidatuddannelse i retning af en større egenfinansiering af uddannelse kunne tilskynde udlændinge til at blive. Det kunne ske ved, at den enkelte studerende optog lån, og tilbagebetalingen foregik ved, at den enkelt fik tildelt et beskæftigelsesfradrag i fem til ti år, og at skatteværdien heraf blev brugt til at tilbagebetale lånet.

Del af
Publikationens forside - Dansk Økonomi, forår 2017

Dansk Økonomi, forår 2017