Økonomi og Miljø 2023
Kapitel I: Aktuelle miljøøkonomiske problemstillinger
- Kapitlet indeholder formandsskabets vurderinger og anbefalinger af aktuel miljøøkonomisk politik. Der kommenteres blandt andet på kommunale klimamål, opfyldelse af klimalovens 2025-mål og dansk klimapolitik frem mod 2030
- Kapitlet vurderer desuden EU’s klimamål og den nye regulering i klimapakken Fit for 55. De nye tiltag betyder blandt andet, at de fleste sektorers udledninger af drivhusgasser på sigt vil være omfattet af kvoteregulering. Det indebærer, at mulighederne for at føre en effektiv selvstændig dansk klimapolitik bliver reduceret efter 2030
- Landbruget står for en væsentlig del af udledningerne af drivhusgasser og kvælstof i Danmark. Det er nødvendigt, at landbruget reducerer deres udledninger for at nå de danske klima- og vandmiljømål. Kapitlet diskuterer derfor for det første, hvordan det er muligt at lave regulering, som sikrer, at dette opfyldes omkostningseffektivt. For det andet diskuteres effektivitetsvirkningerne af at kompensere landmænd, der rammes negativt
Kapitel I kort fortalt
Kapitel I omhandler aktuelle miljøøkonomiske problemstillinger og består af tre dele. Kapitlets første del omhandler aktuel miljøøkonomisk politik. De centrale pointer i afsnittet er:
- Kommunale klimamål kan øge omkostningerne ved at opnå nationale klimamål. Risikoen opstår, fordi kommunernes mål er forskellige, og fordi de ikke har mulighed for at indføre omkostningseffektive tiltag, som en ensartet drivhusgasafgift
- Der kan være betydelige meromkostninger ved at lave klimaregulering med kort varsel. Det ses konkret ved de tiltag, der nu overvejes for at nå 2025-målet. En lignende situation bør undgås, når målet om 70 pct. reduktion i udledninger i 2030 skal opfyldes. Derfor kan regeringen med fordel implementere en drivhusgasafgift, som er tilpas høj til, at 2030-målet nås med en vis sikkerhed. Dermed undgås det, at der skal vedtages ekstra regulering kort inden målåret
Den anden del af kapitlet beskriver EU’s nye klimaregulering, Fit for 55, og vurderer betydningen for dansk klimapolitik. Den nye EU-regulering er væsentlig strammere, og bortset fra landbrugets udledninger vil stort set alle udledninger på sigt være omfattet af kvotesystemer. Det vil reducere Danmarks muligheder for at føre selvstændig klimapolitik, der leder til reelle reduktioner.
Den sidste del af kapitlet fokuserer på landbruget, som står for en stor del af udledningerne af drivhusgasser og kvælstof. Samfundsøkonomisk opnås reduktioner af drivhusgasudledninger med færrest omkostninger, hvis der indføres en ensartet drivhusgasafgift, som også omfatter landbruget.
En drivhusgasafgift vil påvirke særligt kvægbedrifter negativt. Det er et politisk valg, om der skal gives en kompensation. Hvis der skal gives en kompensation, er det vigtigt for den samfundsøkonomiske effektivitet, at afgiftens incitamentsvirkning bevares. Det opnås, hvis kompensationen til den individuelle landmand sker på baggrund af historiske oplysninger, som den enkelte landmand ikke kan påvirke, men ikke hvis den eksempelvis betinges på fremtidig anvendelse af særlige teknologier.
