Kapitel II: Klimatilpasning i kystzonen
Kapitlet undersøger muligheden for at pålægge landbrugets drivhusgasudledninger en CO2e-afgift baseret på klimaregnskaber opgjort på bedriftsniveau.
- Klimaforandringerne øger risikoen for oversvømmelse som følge af stormflod langs den danske kyst. Dette indbefatter både flere men også mere voldsomme hændelser og større skadesomkostninger
- Skadesomkostningerne ved oversvømmelse kan reduceres ved klimatilpasning i form af f.eks. øget kystbeskyttelse og ændret bosætning. Derfor er det afgørende, at der er incitament til at foretage passende klimatilpasning
- Det vurderes, at den nuværende beskyttelsesindsats kan forbedres ved at udføre standardiserede cost-benefit analyser i forbindelse med større kystbeskyttelsesindsatser. Det er desuden vigtigt at finansieringen af tilpasningstiltag bæres af de, der har nytte af projektet
- I dag forsikres oversvømmelser fra stormflod ved stormflodsordningen, hvor alle ejendomsejere med brandforsikring betaler den samme præmie uafhængigt af risiko og ejendomsværdi. Ordningen forvrider derved incitamentet til at undlade at lokalisere sig i områder med høj risiko for oversvømmelse samt til at foretage forebyggende tiltag
- Det kan derfor øge den samfundsøkonomiske effektivitet, hvis der i stedet indføres risikobaserede forsikringspræmier, som afspejler de forventede skader ved stormflod. Forsikringen bør desuden udformes med selvrisiko og dækningsgrad, så der gives retvisende incitamenter til, at private udfører forebyggende tiltag
Kapitel II kort fortalt
Kapitlet finder, at Danmark ser ind i en femdobling af de forventede skadesomkostninger i forbindelse med stormflod, når klimaet forandres over de næste 100 år.
Skadesomkostningerne som følge af flere oversvømmelser kan reduceres ved klimatilpasning som f.eks. øget kystbeskyttelse og ændret bosætning. Det er derfor afgørende, at der er incitamenter til at foretage passende klimatilpasning. I kapitlet introducereres en række principper for, hvordan klimatilpasning i kystzonen foretages samfundsøkonomisk effektivt, samt hvordan forsikring af skader fra stormflod kan skabe retvisende incitamenter til at foretage forebyggende tiltag og påvirke den fremtidig bosætning i risikoområder.
Klimatilpasning i form af kystbeskyttelsestiltag kan foretages kollektivt eller af private ejendomsejere. Kollektive kystbeskyttelsesprojekter bør som udgangspunkt følge cost-benefit kriteriet, der tilsiger, at alene projekter med positiv samfundsøkonomi gennemføres. Det er derudover afgørende for effektiv klimatilpasning, at finansieringen af projekter følger nytteprincippet proportionalt, så de, som drager nytte af projektet, bidrager i forhold hertil.
I dag forsikres oversvømmelser fra stormflod ved stormflodsordningen, hvor alle ejendomsejere med brandforsikring betaler den samme præmie uafhængigt af risiko og ejendomsværdi. Det betyder, at ejendomsejere i ikke-risikoområder subsidierer ejedomsejere i risikoområder, selvom gennemsnitsindkomsten i risikoområder er lidt større end i ikke-risikoområder. Det indebærer, at stormflodsordningen ikke giver den enkelte ejendomsejer retvisende incitamenter til hverken ændret bosætning eller forebyggende tiltag. I perioden 2009-2021 er der således bygget flere nye boliger i fremtidige risikoområder i forhold til ikke-risikoområder. Risikobaserede præmier, der afspejler de forventede skader ved oversvømmelse, vil kunne give disse incitamenter, men kan indebære store præmieforhøjelser og deraf følgende prisfald for de ejendomme, som ligger i områder med højest risiko. Det kan derfor overvejes at indfase de risikobaserede præmier langsomt.
