Rapportens hovedkonklusioner

Rapportens hovedkonklusioner sammenfatter de væsentligste pointer fra rapportens kapitler.

Kapitel I, Aktuelle miljøøkonomiske problemstillinger, indeholder formandskabets vurderinger og anbefalinger til aktuel miljøøkonomisk politik. Der kommenteres blandt andet på kommunale klimamål, opfyldelse af klimalovens 2025-mål og dansk klimapolitik før og efter 2030. Endelig indeholder kapitlet en diskussion af reguleringen af landbrugets udledning af drivhusgasser og kvælstof til vandmiljøet. I forhold til sidstnævnte konkluderes det, at:

• Landbruget står for en væsentlig del af udledningerne af drivhusgasser og kvælstof i Danmark. Det er nødvendigt, at landbruget reducerer deres udledninger for at nå de danske klima- og vandmiljømål
   
• Samfundsøkonomisk opnås reduktioner af drivhusgasudledninger med færrest omkostninger, hvis der indføres en ensartet drivhusgasafgift, som også omfatter landbruget

I Kapitel II, Klimatilpasning i kystzonen, vurderes det, at skaderne fra stormflod i fremtiden vil femdobles i takt med klimaforandringerne. Internationale undersøgelser finder, at løbende klimatilpasning kan reducere de forventede skadesomkostninger ved stormflod og oversvømmelse betragteligt. Det er derfor vigtigt, at borgere og virksomheder har incitamenter til løbende at foretage klimatilpasning, herunder ikke at lokalisere sig i områder med risiko for stormflod.

• Der er imidlertid bygget mere i områder med risiko for stormflod end i områder uden risiko herfor i årene 2009 til 2021. En medvirkende årsag til dette er formentlig, at stormflodsordningen i dag subsidierer lokalisering i områder med høj risiko for stormflod. Det skyldes, at alle ejendomsejere betaler den samme forsikringspræmie uafhængigt af risikoen for oversvømmelse
   
• Det vil give mere retvisende incitamenter, hvis præmierne i stormflodsordningen bliver risikobaserede. Herved vil præmierne i risikoområder stige, mens præmierne i ikke-risikoområder vil falde. Endvidere bør præmier og udbetalinger gøres afhængige af observerbare tiltag, der forebygger mod skader ved stormflod

Kapitel III, Kødforbrug og drivhusgasafgifter, vurderer effekten af en drivhusgasafgift på danske forbrugeres adfærd. Afgifter på landbrugets udledninger af drivhusgasser vil øge priserne på klimabelastende fødevarer. Analyserne i kapitlet finder at:

• Danske forbrugere køber mindre af en given kødtype, når prisen på denne stiger. Derudover viser analyserne, at forbrugerne ikke køber andre kødtyper i stedet, og det samlede kødforbrug falder derfor. Det illustrerer, at en af de grundlæggende mekanismer bag en drivhusgasafgift virker
   
• Danske husstande foretrækker danskproduceret kød. Når dansk kød stiger i pris, er der således kun en begrænset stigning i forbruget af udenlandsk kød. Det tilsiger, at der kun er en begrænset stigning i produktionen af kød i udlandet, når der lægges en drivhusgasafgift på dansk landbrug, og at en afgift dermed kun giver anledning til begrænset lækage af udledninger til udlandet