For tidligt at afblæse produktivitetskrisen

De danske politikere bør fortsat holde et vågent øje på udviklingen i produktiviteten og løbende overveje, om de danske virksomheders rammevilkår er tilstrækkeligt gode. Men debatten om dansk økonomis vækstpræstation bør hvile på et mere oplyst grundlag, end det hidtil har været tilfældet.

Væksten i dansk bruttonationalprodukt har igennem en længere periode været lavere end i en række andre lande, vi normalt sammenligner os med. Det skal naturligvis vække bekymring blandt økonomer og politikere.

Men som vi har illustreret i den nyligt udkomne vismandsrapport, kan en del af den svage bnp-vækst forklares med forskydninger i aldersfordelingen. Disse har betydning for den samlede produktion, fordi de enkelte aldersgrupper ikke har samme produktivitet, arbejdsmarkedstilknytning og arbejdstid.

Desuden har danske virksomheder været gode til at opnå højere priser på de varer, de eksporterer til udlandet, hvilket betyder, at den værdimæssige udvikling i bnp fremstår bedre, end den mængdemæssige udvikling tilsiger.

Misvisende vækstmål

Det er derfor for unuanceret og ofte decideret misvisende blot at betragte væksten i bnp, når det skal afgøres, om den danske vækst har været svagere end i andre lande.

Med til historien hører desuden, at den danske velstandsudvikling har været væsentligt mere positiv, end udviklingen i bnp giver indtryk af. Det skyldes, at Danmark har opbygget en væsentlig udlandsformue, og at kapitalindkomsten fra udlandet derfor er steget.

Det er i sig selv positivt, men ændrer ikke ved, at den økonomiske vækst, der skabes af de indenlandske produktionsfaktorer, har været lavere i Danmark end i flere andre lande - også når der er taget højde for aldersforskydninger og højere eksportpriser.

Bag udviklingen ligger både en svag udvikling i beskæftigelsen og en svag produktivitetsudvikling.

Flere kommer i job

Zoomer vi ind på de seneste par år, er beskæftigelsen imidlertid steget kraftigt. Og ser vi lidt fremad, forventer vi en fortsat betragtelig stigning i beskæftigelsen frem mod 2025.

Det skyldes i særdeleshed de strukturreformer, der er blevet aftalt de seneste ti år, og i særlig grad forhøjelserne af pensions- og efterlønsalderen.

Vi forventer, at beskæftigelsen samlet vil stige med ca. 200.000 personer frem mod 2025.

Lav produktivitetsvækst

Med hensyn til produktivitetsudviklingen er det en lidt anden historie: Produktivitetsvæksten har været aftagende siden midten af 1990'erne, og de seneste år har den været meget lav eller ligefrem negativ.

Udviklingen er ikke umiddelbart let at forklare og påkræver sig opmærksomhed.

Det er muligt, at den lave produktivitetsvækst kan være relateret til de nævnte aldersforskydninger, men disse kan helt givet ikke forklare den til fulde.

Den lave produktivitetsvækst førte blandt andet til, at den daværende regering i 2012 nedsatte Produktivitetskommissionen, og de danske politikere bør fortsat være opmærksomme på udviklingen i produktiviteten. Med udviklingen de senere år er produktivitetskrisen ikke afblæst.

En fornuftig produktivitetsvækst er en forudsætning for, at Danmark kan fastholde et højt velstandsniveau.

Danske virksomheder har gennem en årrække kunnet kompensere for den svage produktivitetsudvikling ved at opnå bytteforholdsgevinster i udenrigshandelen, men der er ingen garanti for, at dette fortsætter fremover.

Giv institutioner et eftersyn

Under alle omstændigheder er det væsentligt at være opmærksom på, om der er noget ved den måde, samfundets institutioner er indrettet på, der hindrer, at ressourcerne anvendes på den mest effektive måde.

Det er i denne sammenhæng relevant at genoverveje indretningen af uddannelsessystemet, skattesystemet og den offentlige sektor, ligesom det er relevant at overveje, hvilke muligheder der eksisterer for at skærpe konkurrencesituationen.