Dansk Økonomi, forår 2015
Kapitel I: Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik
Hovedbudskaber
- Økonomien er vendt. Der har været positiv, om end beskeden, vækst det forgangne halvandet år, og den private beskæftigelse er steget 33.000 personer siden midten af 2013. Der forventes en vækst på knap 2 pct. i år og omtrent 2¼ pct. næste år
- Det vurderes, at den planlagte finanspolitiske opstramning er hensigtsmæssig
Kapitel I kort fortalt
Det Økonomiske Råds formandskab vurderer, at væksten vil blive på knap 2 pct. i år og omtrent 2¼ pct. i 2016. Væksten ventes at blive bredt funderet i privat forbrug og investeringer samt eksport, mens vækstbidraget fra finanspolitikken vil være negativt. Beskæftigelsen vurderes aktuelt at ligge omtrent 100.000 personer under det konjunkturneutrale leje, og da der samtidig forventes en stigning i den strukturelle arbejdsstyrke af omtrent samme størrelsesorden frem mod 2020, er der de kommende godt 5 år udsigt til en beskæftigelsesfremgang på ca. 200.000 personer.
Tabel 1 Hovedtal for prognosen
| 2014 | 2015 | 2016 | 2020a) | |
| BNP (realvækst i pct.) | 1,1 | 1,9 | 2,3 | 2,8 |
| BVT i priv. byerhverv (realvækst i pct.) | 1,9 | 2,5 | 2,9 | 3,6 |
| Output gap (pct. af strukturelt BNP) | -4,4 | -3,5 | -2,5 | 0,0 |
| Beskæftigelsesgap (1.000 pers.) | -101 | -90 | -71 | 0 |
| Inflation (pct.) | 0,7 | 0,6 | 2,0 | 2,3 |
| Timeløn (pct.) | 1,3 | 1,8 | 2,5 | 2,9 |
| Offentlig saldo (pct. af BNP) | 1,2 | -2,1 | -3,0 | 0,5 |
| BNP i aftagerlande (realvækst i pct.) | 2,0 | 2,2 | 2,5 | 2,6 |
a) “2020-søjlen” viser den gennemsnitlige vækst fra 2016 til 2020 for de fleste rækker, dog vises niveauet i 2020 for output gap og beskæftigelsesgap samt for offentlig saldo.
Kilde: Danmarks Statistik, ADAM’s databank, Macrobond og egne beregninger
Se hovedtabeller fra prognosen her
Planlagt finanspolitisk opstramning hensigsmæssig
Regeringen planlægger en stramning af finanspolitikken. I fravær af en finanspolitisk opstramning vil det strukturelle underskud de kommende år overstige grænsen på 0,5 pct. af BNP, ligesom den faktiske saldo sandsynligvis vil udvise et underskud på mere end grænsen på 3 pct. af BNP i 2016. Ud fra et hensyn til saldokravene i budgetloven og Stabilitets- og vækstpagten er det således påkrævet med en stramning af finanspolitikken.
Også ud fra et konjunkturmæssigt synspunkt forekommer opstramningen passende. Det vurderes, at output gap gradvist vil reduceres de kommende år, hvilket taler for en tilsvarende gradvist mindre stimulans. Og i det tilfælde at opsvinget bliver kraftigere end lagt til grund i prognosen, vil en for ekspansiv finanspolitik lægge pres på arbejdsmarkedet. Omvendt bør man ikke fremrække opstramningen, da man risikerer at underminere opsvinget i det tilfælde, at væksten skuffer.
Ejendomsværdibeskatningen bør atter svare til 1 pct. af boligens værdi
Med skattestoppet blev ejendomsværdibeskatningen fastfrosset til 2001-niveauet. Derved blev sammenhængen mellem ejendomsværdibeskatningen og boligpriserne brudt. Det vil være hensigtsmæssigt at genindføre denne sammenhæng. Dels fordi skatten herved agerer ”automatisk stabilisator” og dels fordi et øget skatteprovenu fra denne kilde kan aflaste andre skatter, hvor de negative forvridningskonsekvenser er mindre.
