Vismandsrapport
Kapitel II: Konjunktur og offentlige finanser
Kapitel II kort fortalt
Dansk økonomi oplevede trods høj inflation, betydelig usikkerhed og stigende renter fortsat fremgang i 2022. Beskæftigelsen steg i løbet af 2022 med omkring 60.000 personer, og aktuelt vurderes beskæftigelsen at være ca. 3 pct. højere end det skønnede konjunkturneutrale niveau. Udviklingen har overrasket positivt. I efteråret var forventningen, at verdensøkonomien stod overfor en periode med lav vækst og betydelige nedadrettede risici. Baggrunden var den kraftige stigning i energipriserne og inflationen.
Det er fortsat forventningen, at dansk økonomi står overfor en afmatning, men afmatningen skønnes nu at blive mere afdæmpet end tidligere ventet. Dette kan i høj grad tilskrives det markante fald i energipriserne. Afdæmpningen forventes nu at indebære et fald i beskæftigelsen på omkring 50.000 personer fra det gennemsnitlige niveau i 2022 til 2025. Dette fald er dels mindre, dels mere gradvist end ventet i Dansk Økonomi, efterår 2022, jf. figuren nedenfor.
Den tiltagende inflation frem til efteråret 2022 kunne i høj grad tilskrives stigende energi- og fødevarepriser, mens det indenlandske bidrag til inflationen var meget begrænset. Det indenlandske bidrag til priserne er dog tiltaget i de første måneder af 2023, og i det kommende år ventes inflationen i høj grad at være drevet af indenlandske faktorer. Inflationen ventes at forblive over 2 pct. de kommende par år og først nå ned under 2 pct. i 2025.
Målt på aktivitetspåvirkningen vurderes finanspolitikken i 2023 at være omtrent neutral set i forhold til 2019. Idet presset på økonomiens kapacitetsgrænser vurderes at være mærkbart større i 2023 end i 2019, burde finanspolitikken for 2023 havde været strammere og dermed bidrage til at modvirke det indenlandske inflationspres.
Finanspolitikken i 2024 vurderes på bagrund af de givne forudsætninger at indebære en lille lempelse. Den forventede afmatning i 2024 kunne isoleret set begrunde en lille lempelse, men to forhold taler imod dette. For første ventes det indenlandske pres på inflationen at være betydeligt i 2024. For det andet har finanspolitikken siden 2019 ikke afspejlet den udvikling, der har været i konjunktursituationen. Samlet vurderer formandskabet, at de nuværende konjunkturudsigter taler for, at finanspolitikken i 2024 ikke bør bidrage til at øge efterspørgselspresset, snarere tværtimod.
TABEL Hovedtal i prognosen
2022 | 2023 | 2024 | 2030a) | |
BNP (realvækst i pct.) | 3,8 | 1,0 | 1,0 | 1,2 |
Beskæftigelsesgap (pct.) | 3,1 | 3,2 | 1,6 | 0,0 |
Inflation (pct.) | 7,4 | 4,3 | 2,9 | 1,5 |
Offentlig saldo (pct. af BNP) | 3,3 | 1,8 | 0,8 | 0,1 |
Strukturel offentlig saldo (pct. af BNP) | 1,2 | 0,9 | 1,0 | 0,1 |
ECB's indlånsrente (pct.) | 0,1 | 3,3 | 3,3 | 0,5 |
a) Sidste søjle viser niveauet i 2030 for beskæftigelsesgap, offentlig og strukturel saldo samt rente.
For BNP og inflation vises den gennemsnitlige årlige vækst fra 2024 til 2030.
Anm.: Inflationen er udtrykt ved væksten i deflatoren for det private forbrug.
Kilde: Danmarks Statistik, ADAM’s databank, Macrobond og egne beregninger.
FIGUR Beskæftigelse
Anm.: Seneste observation er 1 kvartal 2023. Derefter er vist en implicit kvartalsudvikling, som er i overensstemmelse med beskæftigelsesskønnene på årsniveau. ”E22” angiver prognosen fra Dansk Økonomi, efterår 2022. Strukturel beskæftigelse er opjusteret ca. 30.000 personer i forhold til vurdering i efteråret.
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken samt ADAM’s databank og egne beregninger.