Økonomi og Miljø 2017
Kapitel I: Regulering af landbrugets kvælstofudledning
Hovedbudskaber
- Det er nødvendigt at mindske udledningen af kvælstof for at opnå målene om god økologisk tilstand fastsat i EU’s vandrammedirektiv. Formandskabet vurderer, at målrettede afgifter er det bedste instrument til at mindske udledningen af kvælstof.
- Der vil være en samfundsøkonomisk gevinst ved at anvende målrettede afgifter i stedet for de såkaldte udvaskningsadgange, der er lagt op til i Fødevare- og landbrugspakken.
-
Den præcise udformning af udvaskningsadgangene er endnu ikke fastlagt. Formandskabet vurderer, at der er stor forskel på de samfundsøkonomiske omkostninger afhængig af den konkrete udformning af udvaskningsadgange.
-
Beregninger viser, at det vil blive relativt dyrt at mindske udledningen af kvælstof, hvis udvaskningsadgangene kommer til at minde om den tidligere regulering i form af kvælstofnormer, hvor hver landmand er pålagt at bruge mindre kvælstof end det driftsøkonomisk optimale.
Kapitel I kort fortalt
Tilførsel af kvælstof bidrager til en højere produktion og øget afkast i landbruget, men giver også anledning til en række negative miljøeffekter. For eksempel er der opstillet mål for, hvor meget udledningen af kvælstof til kystvandene skal reduceres frem mod 2021 og 2027 for at leve op til Vandrammedirektivets mål om “god økologisk tilstand”.
Der er i forbindelse med kapitlet udført beregninger af de samfundsøkonomiske omkostninger ved at nå den nødvendige reduktion af udledningen i 2021. Reduktionsmålet er fordelt på 90 forskellige områder af Danmark (såkaldte delvandoplande).
I beregningerne er der taget højde for geografiske forskelle i reduktionsmål, den geografiske fordeling af forskellige typer landbrugsbedrifter og fysiske forhold, der påvirker udledningen af kvælstof til kystvandene (dvs. jordbundstyper og den såkaldte retention). Analyserne er gennemført i samarbejde med forskere fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet og Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.
På baggrund af beregninger af de samfundsøkonomiske omkostninger ved forskellige typer af regulering, anbefaler formandskabet at basere den fremtidige regulering på såkaldte målrettede afgifter. I praksis er de målrettede afgifter differentierede afgifter på dyrkning af forskellige afgrøder. Princippet for udformningen af disse afgifter bygger på anbefalinger fra kapitel I i Økonomi og Miljø, 2015. Det overordnede princip er, at afgiftssatsen er høj, når dyrkning af en afgrøde leder til stor miljøbelastning. Der er usikkerhed om, hvor meget af kvælstoffet fra hver bedrift, som bliver udledt til kystvandene. Selv når der tages højde for denne usikkerhed er målrettede afgifter stadig det bedste reguleringsinstrument.
