Bæredygtighed og økonomi er to sider af samme sag

Kronik i MiljøDanmark nr. 4, maj 2001

Bæredygtighed og økonomi er to sider af samme sag

Regeringens forslag til strategi for bæredygtighed er præget af omtanke og indeholder en række af de elementer, som miljøøkonomer finder centrale for at kunne vurdere, om en udvikling er bæredygtig eller ej.

af
Jørgen Birk Mortensen og Peder Andersen

Det er antageligt ikke muligt at finde nogen, der ikke mener, at vi skal sikre en bæredygtig udvikling. Bæredygtighed eller synonymer for bæredygtighed er blevet plusord, alt for mange bruger hæmningsløst. Det gælder ikke kun politikere! Derimod er der stor uklarhed om, hvad der egentlig skal forstås ved en bæredygtig udvikling, hvordan det måles, og hvilke politiktiltag der er effektive til at fremme den udvikling, der engang måtte blive besluttet at blive kaldt bæredygtig. Det økonomiske bidrag til denne diskussion består i teoriudvikling, modelanvendelse, politikanbefalinger og ikke mindst et helhedssyn på økonomi og natur som led i skabelsen af velfærd og et menneskeværdigt samfund at leve i. Uden et sådant helhedssyn ender overvejelserne ofte i isolerede og ensidige krav udsprunget af forskellige fagdiscipliners vurderinger, der kan have forskellig grad af videnskabelig forankring, men uden det helhedssyn, hvor afvejningen mellem fordele og ulemper ved forskellige udviklinger kan sammenfattes indenfor en fælles ramme. Dermed bliver beslutningsgrundlaget uigennemskueligt, og de politiske beslutninger kan komme til at virke direkte mod hensigten om at sikre en bæredygtig udvikling. Økonomers syn på bæredygtighed Brundtland-rapporten fra 1987 blev reelt startskuddet til den offentlige interesse for en bæredygtig udvikling og med Rio-konferencen i 1992 blev arbejdet intensiveret. Økonomer har bidraget ved bl.a. at få givet bæredygtighedsbegrebet et konkret indhold, der kan omsættes til retningslinjer for politikere. Økonomer, som arbejder med bæredygtig udvikling, har ikke alle fuldstændig samme opfattelse af, hvad der skal forstås ved begrebet. Men der er en række centrale forhold, som kan fremhæves som fælles gods: en bekymring for, at nedslidning af naturen kan true kommende generationers levevilkår bæredygtig udvikling handler om levevilkår mellem generationer bæredygtig udvikling betyder, at velfærden over tid ikke må være aftagende bæredygtig udvikling betyder IKKE, at alle natur- og miljøressourcer skal opretholdes, dvs. økonomer anser substitution mellem natur og ikke natur som legitimt, såfremt det ikke undergraver velfærd eller levevilkår. Heraf følger, at for at sikre en bæredygtig udvikling skal nettoopsparingen i et samfund være mindst så stor, at den samlede formue, omfattende almindelig kapital som maskiner, bygninger m.v., naturkapital og anden kapital som f.eks. uddannelse kan sikre den kommende generation en velfærd, der ikke er lavere end den nuværende generations. I så fald har vi en ægte opsparing i samfundet, der ikke er negativ. Det er således ikke et problem, at sammensætningen mellem forskellige typer af natur eller mellem andre typer af kapital ændres over tid, blot nedgang i f.eks. nogle fuglebestande kompenseres ved en stigning i andre dyrearter (anden naturkapital). Men selvfølgelig behøver stigningen ikke at være i anden naturkapital, blot den samlede formue kan sikre mindst uændrede levevilkår. Det er sådanne overvejelser, der sikrer et helhedssyn på bæredygtighed, og som også danner et godt udgangspunkt for at opstille indikatorer for, om en udvikling er bæredygtig. Det er bestemt ikke en let sag, og der skal tages hensyn til usikkerhed, bl.a. ved brug af forsigtighedsprincippet og til eksistensen af kritisk naturkapital. I begge tilfælde har naturvidenskaberne et stort ansvar for at komme med bud på, hvilke grænseværdier der reelt er alvorlige, og hvilke former for natur der reelt kan betegnes som kritisk, i den forstand at der er voldsomme samfundsmæssige konsekvenser ved ikke at beskytte. Økonomers tankegang virker desværre ofte som en rød klud for andre faggrupper. Det fremmer selvfølgelig ikke samarbejdet på tværs af faggrænser. Men et samarbejde er klart værdifuldt, da bæredygtighedsbegrebet er vanskeligt at håndtere i forbindelse med gennemførelse af initiativer til fremme af en bæredygtig udvikling, hvis der ikke ligger et helhedssyn bag initiativerne. Og sådanne initiativer er på vej. Fremsynede ideer til bæredygtighedsstrategi Regeringens har med sit forslag til strategi for bæredygtighed “Udvikling med omtanke - fælles ansvar” klart tilkendegivet, at bæredygtighed og økonomi er to sider af samme sag. En række grundlæggende miljøøkonomiske principper er integreret i planen, der tydeligvis samtidig bygger på en velfærdsorienteret tilgang til prioriteringen mellem miljø og andre områder. Det kommer desuden frem i forbindelse med overvejelserne om brugen af økonomiske styringsmidler, hvor der lægges vægt på, at markedsstrukturen skal tilpasses så den understøtter en bæredygtig udvikling. Endelig lægges der vægt på, at beslutninger om tiltag på et område forudsætter, at der udarbejdes et konkret beslutningsgrundlag for at vurdere forholdet mellem fordele og omkostninger ved et initiativ for hermed at sikre effektivitet i politikken. Regeringens oplæg har en række af de elementer, der er vigtige, for at indsatsen for at fremme en bæredygtig udviling i form af konkrete initiativer, handlingsplaner, strategier m.v. vil kunne indgå i den løbende samfundsøkonomiske prioritering. Det er netop denne prioritering, der er central for, at bæredygtighed og økonomi kan smelte sammen og bidrage til en udvikling med omtanke. Selv om regeringens oplæg undervurderer vanskelighederne med og de potentielle konflikter i at sikre en bæredygtig udvikling, er forslaget præget af omtanke. Det bliver spændende at følge det faglige arbejde i den kommende tid, for kun hvis der investeres i analyser, modeller og anvendelse af data, er det muligt, at regeringens forslag kan gennemføres.