Helhedssyn på miljøindsatsen

Artikel i publikationen Afværgetiltag - den bedste løsning for både grundejere, samfund og miljø? Pp. 69-72, udgivet af ATV. Jord og grundvand. 2001

Helhedssyn på miljøindsatsen

Indlægget diskuterer nogle økonomiske overvejelser, der bør gøres i forbindelse med prioriteringen af rensning af forurenet jord. Desuden berøres nogle principper, der bør indgå ved fastlæggelse af økonomiske incitamenter for i fremtiden at reducere omfanget af forurening af jord. Som det også fremgår, er det sjældent økonomisk fornuftigt at rense fuldstændigt eller at forhindre al forurening.

af
Peder Andersen, Sekretariatschef, Det Økonomiske Råd

Indledning Det kan måske virke lidt provokerende, når økonomer sætter spørgsmål ved, om nu også al forurenet jord skal renses. Erfaringerne viser, at økonomer ikke har stor succes med at forklare, at omkostningerne skal inddrages og sammenholdes med de samfundsmæssige gevinster, der er ved at få renses op. Økonomer bruger et meget enkelt princip, der siger, at der skal renses netop så meget, at den marginale gevinst ved rensningen skal være lig den marginale omkostning ved at rense. Da der er en række usikkerheder om skadernes omfang og karakter ved forureningen, er det relevant at inddrage forsigtighedsprincippet. Et andet central spørgsmål, økonomer analyserer, er, hvordan reguleringerne skal indrettes, så incitamenterne til at forhindre/reducere fremtidig forurening. Det er her vigtigt at tænke i lidt andre baner, end jurister normalt gør. F.eks. vil det give klare positive incitamenter ubetinget at gøre grundejerne ansvarlig for forureningen. Økonomers simple tankegang Økonomer tænker traditionelt i en Cost-Benefit-Analyse (CBA) ramme. Det er ikke meningen her at gennemgå teorien bag denne analyse, men at forsøge at give forståelse for analysen. Hvis vi står over for at beslutte, hvor meget vi vil rense/hvor grundigt vi vil rense, skal vi stille følge krav til beslutningsgrundlaget: Hvad er den samfundsmæssige gevinst ved at bruge endnu 1 million kroner på rensning af denne grund. Kan vi opgøre dette? Det kan være svært, jvf. senere om forsigtighedsprincippet, men vi må forsøge at beskrive, hvilken reduktion i skadernes karakter og omfang, vi opnår ved en udvidet indsats, og hvilken værdi denne reduktion har. Dette kan indebære at sætte kroner og ører på liv og sygdom, glæden ved rent grundvand og en mangfoldig natur. Fordelene kan komme nu eller først om nogle eller mange år. Det skal der også tages højde for. Det finder der forskellige mere eller mindre gode metoder til. Men erfaringerne viser, at et af de store problemer kan være at få naturvidenskabsfolk og læger til at beskrive skaderne ved ikke at reducere forureningen/rense jorden. Et andet tema kan være at bruge et givet (politisk bestemt) budget til rensning på den mest effektive måde. Hvis vi f.eks. står med to forurenede grunde, skal det samlede budget til rensningsaktiviteter på de to grunde fordeles bedst muligt, så værdien af rensningen bliver den højst mulige. Her er princippet ganske klart, nemlig at den marginale gevinst ved rensningsaktiviteter på hver af de to grunde skal være ens. Forsigtighedsprincippet Emnet dækker over den situation, at der eksisterer et ufuldstændigt videnskabeligt grundlag for at gennemføre prioriteringen. Dette kan dække over manglende biologisk viden om sammenhængen mellem forurening og påvirkningerne af naturen, og det kan dække over manglende viden om, hvordan forurening i virkeligheden påvirker menneskers helbred, men det kan også dække over, at der er manglende viden om, hvorledes forureningens skader på mennesker, dyr og natur skal vurderes. I sådanne tilfælde lægges vægt på forsighedsprincippet i prioriteringsbeslutningen. Her findes en række interessante resultater, som kort skal gengives her. Øget usikkerhed om skadernes omfang, eller om hvorvidt forureningen giver skader, fører til, at rensningen skal være mere omfattende end ellers, og at indsatsen for at forhindre ny forurening skal intensiveres. Øget bekymring (øget risikoaversion) indebærer mere omfattende rensning og større indsats for at forhindre ny forurening. Øget vægt på fremtidige generationers levevilkår vil indebærer øget rensning og øget indsats for at forhindre ny forurening. Jo mere permanent skaderne ved forurening forventes at være (dvs. høj grad af irreversibilitet), jo mere bør der her og nu renses, og jo større skal forbyggelsesindsatsen være. Vigtigt at få belyst de kort og langsigtede omkostninger ved at opfylde (politisk) opstillede forsigtighedsmål. Økonomiske incitamenter Der er en række juridiske forhold ved forurenet jord, som ikke skal berøres her, men økonomer og jurister tænker ofte ret forskelligt. Økonomer har megen focus på, hvorledes en ønsket politik kan gennemføres billigst muligt, hvorimod retsikkerhed ikke opfattes som noget absolut. Det er en vigtig diskussion, hvorledes ansvaret skal placeres, så det samtidigt kan reducere de samfundsmæssige omkostninger ved forureningen. “Forurener betaler-princippet” er kendt som et princip, økonomer tilslutter sig, ikke (primært) ud fra en retfærdighedsbetragtning, men fordi det giver klare incitamenter om ikke at forurene, hvis det vides, at forureneren selv skal betale svarende til skaden eller for at få renset. Incitamenterne til at forhindre forurening vil blive styrket kraftigt, hvis der er et grundejeransvar evt. kombineret med en obligatorisk forsikring.