Finanspolitik, skattepolitik og beskæftigelse
Der er ikke behov for at stimulere den økonomiske aktivitet gennem ufinansierede skattelettelser eller øgede offentlige udgifter. Dansk økonomi har det nemlig efter omstændighederne godt, og i lyset af den fremtidige befolkningsudvikling er der i øvrigt heller ikke plads. Derimod kan man hensigtsmæssigt foretage en skatteomlægning, hvor det nuværende skattestops fastlåsning af nogle skatter og afgifter i kroner og øre ophæves, og skatten på arbejde sættes ned. Dette vil på blot 4 år kunne øge beskæftigelsen svarende til 8.000 personer.
Siden begyndelsen af året er ledigheden faldet fra over 180.000 til omkring 170.000 personer, og der er trods høje oliepriser og faldende dollarkurs udsigt til, at ledigheden vil falde yderligere de kommende år. I den seneste Vismandsrapport forudser vi, at ledigheden vil falde til omkring 155.000 personer i 2006-2007.
En del af forklaringen på den faldende ledighed er det internationale opsving, som er i gang de fleste steder i verden, desværre med Euroland som en væsentlig undtagelse. De høje oliepriser er delvis et tegn på en stigende global aktivitet, og de begyndende stramninger af pengepolitikken i USA er ligeledes en indikation af, at det går stærkt i amerikansk økonomi. En anden del af forklaringen på faldet i ledigheden i Danmark er skattelettelserne, der blev givet med skattepakken fra 2003 og fremskyndet med forårspakken i 2004.
Man kan mene, at faldet i ledigheden ikke går stærkt nok og det er jo strengt taget ikke sikkert, at den vil falde som forventet. Det kan derfor være fristende at give økonomien en ekstra spand kul i form af en ekstra finanspolitisk lempelse. Mange vil i den forbindelse nok foretrække en yderligere nedsættelse af skatten. Lavere skat på arbejdsindkomst vil have gavnlige effekter på samfundsøkonomien, bl.a. i form af et øget arbejdsudbud.
Der er imidlertid flere grunde til, at det vil være en dårlig ide at foretage en finanspolitisk lempelse på nuværende tidspunkt. For det første er ledigheden, som nævnt, på vej ned. Selv om risikoen pt. ikke forekommer overhængende, kan vi i løbet af relativt kort tid havne i en situation med overophedning. For det andet vil en finanspolitisk lempelse oven i forårspakkens skattenedsættelser i udpræget grad få karakter af forsøg på finjustering af samfundsøkonomien. Finjustering er problematisk af mange årsager, bl.a. fordi man ofte risikerer at ramme forkert med hensyn til tidspunktet for og størrelsen af indgrebet. For det tredje vil en finanspolitisk lempelse nu kræve tilsvarende stramninger senere. I udgangspunktet er der nemlig ikke plads til en permanent lempelse af finanspolitikken, når der skal tages højde for den fremtidige befolkningsudvikling, som vil føre til en markant stigning i de offentlige udgifter. Hvis vi sænker skatterne nu, må vi altså leve med højere skatter i fremtiden (eller et lavere niveau for de offentlige ydelser).
Selvom der således hverken er behov for eller plads til en finanspolitisk lempelse, kan der være god grund til at overveje en ændring i skattesystemet, der bidrager til en højere beskæftigelse og lavere ledighed. I denne forbindelse er skattestoppet imidlertid en alvorlig hindring. Skattestoppet er politisk meget populært, men set fra en fagøkonomisk vinkel er det ikke nogen god konstruktion.
Der er ikke behov for at stimulere den økonomiske aktivitet gennem ufinansierede skattelettelser eller øgede offentlige udgifter. Dansk økonomi har det nemlig efter omstændighederne godt, og i lyset af den fremtidige befolkningsudvikling er der i øvrigt heller ikke plads. Derimod kan man hensigtsmæssigt foretage en skatteomlægning, hvor det nuværende skattestops fastlåsning af nogle skatter og afgifter i kroner og øre ophæves, og skatten på arbejde sættes ned. Dette vil på blot 4 år kunne øge beskæftigelsen svarende til 8.000 personer.
Siden begyndelsen af året er ledigheden faldet fra over 180.000 til omkring 170.000 personer, og der er trods høje oliepriser og faldende dollarkurs udsigt til, at ledigheden vil falde yderligere de kommende år. I den seneste Vismandsrapport forudser vi, at ledigheden vil falde til omkring 155.000 personer i 2006-2007.
En del af forklaringen på den faldende ledighed er det internationale opsving, som er i gang de fleste steder i verden, desværre med Euroland som en væsentlig undtagelse. De høje oliepriser er delvis et tegn på en stigende global aktivitet, og de begyndende stramninger af pengepolitikken i USA er ligeledes en indikation af, at det går stærkt i amerikansk økonomi. En anden del af forklaringen på faldet i ledigheden i Danmark er skattelettelserne, der blev givet med skattepakken fra 2003 og fremskyndet med forårspakken i 2004.
Man kan mene, at faldet i ledigheden ikke går stærkt nok og det er jo strengt taget ikke sikkert, at den vil falde som forventet. Det kan derfor være fristende at give økonomien en ekstra spand kul i form af en ekstra finanspolitisk lempelse. Mange vil i den forbindelse nok foretrække en yderligere nedsættelse af skatten. Lavere skat på arbejdsindkomst vil have gavnlige effekter på samfundsøkonomien, bl.a. i form af et øget arbejdsudbud.
Der er imidlertid flere grunde til, at det vil være en dårlig ide at foretage en finanspolitisk lempelse på nuværende tidspunkt. For det første er ledigheden, som nævnt, på vej ned. Selv om risikoen pt. ikke forekommer overhængende, kan vi i løbet af relativt kort tid havne i en situation med overophedning. For det andet vil en finanspolitisk lempelse oven i forårspakkens skattenedsættelser i udpræget grad få karakter af forsøg på finjustering af samfundsøkonomien. Finjustering er problematisk af mange årsager, bl.a. fordi man ofte risikerer at ramme forkert med hensyn til tidspunktet for og størrelsen af indgrebet. For det tredje vil en finanspolitisk lempelse nu kræve tilsvarende stramninger senere. I udgangspunktet er der nemlig ikke plads til en permanent lempelse af finanspolitikken, når der skal tages højde for den fremtidige befolkningsudvikling, som vil føre til en markant stigning i de offentlige udgifter. Hvis vi sænker skatterne nu, må vi altså leve med højere skatter i fremtiden (eller et lavere niveau for de offentlige ydelser).
Selvom der således hverken er behov for eller plads til en finanspolitisk lempelse, kan der være god grund til at overveje en ændring i skattesystemet, der bidrager til en højere beskæftigelse og lavere ledighed. I denne forbindelse er skattestoppet imidlertid en alvorlig
Skattestoppet forhindrer først og fremmest hensigtsmæssige omlægninger i skattesystemet, fordi man ikke kan finansiere en skattenedsættelse ved at hæve en anden skat. F.eks. har man inden for rammerne af skattestoppet vanskeligt ved at fjerne skattefradrag eller hæve afgifter på miljø- eller sundhedsskadelige varer for at sænke de høje skatter på arbejdsindkomst. En uheldig egenskab ved skattestoppet er i øvrigt, at en uforudset stigning i de offentlige udgifter vil føre til, at den offentlige gæld øges. En højere gæld indebærer bl.a., at vi står dårligere rustet til at klare fremtidens demografiske udfordringer.
En særlig del af skattestoppet er det såkaldte nominalprincip. Dette indebærer, at skatter og afgifter, der er fastsat i kroner, ikke ændres, selvom priser og lønninger stiger. En lang række afgifter på bl.a. tobak, spiritus, øl, vin og benzin er netop fastsat i kroner (pr. liter eller pr. styk). Disse afgifter vil, når de fastholdes i kroner, gradvist blive udhulet af inflationen. Noget tilsvarende gør sig gældende for ejendomsværdiskatten, der ligeledes er fastlåst på niveauet fra 2002. Beregninger i den seneste vismandsrapport viser, at denne udhuling af punktafgifter og ejendomsværdiskatten i 2010 koster omkring 10 mia. kr. i tabt årlig skatteindtægt. På lang sigt kan det årlige tab af skatteindtægter løbe op i 45 mia. 2003-kr.
Forestiller man sig, at man ophæver nominalprincippet og lader de berørte skatter og afgifter følge inflationen (boligpriserne for ejendomsværdiskattens vedkommende), vil der blive plads til at lette skatten på arbejdsindkomst. Ophæves nominalprincippet fra 2007-2010 og bruges provenuet til at sænke indkomstskatten, vil det have en række positive effekter på samfundsøkonomien. Beregningerne i vismandsrapporten viser, at beskæftigelsen vil kunne øges svarende til 8.000 fuldtidspersoner.
Konklusionen på analyserne i vismandsrapporten er således klart, at skattestoppes nominalprincip ud fra samfundsøkonomiske overvejelser er en uhensigtsmæssig måde at give skattelettelser på. Skattelettelser, der reducerer marginalskatterne eller målrettet øger gevinsten ved beskæftigelse (f.eks. gennem et højere beskæftigelsesfradrag), giver en langt større samfundsøkonomisk gevinst.
Siden begyndelsen af året er ledigheden faldet fra over 180.000 til omkring 170.000 personer, og der er trods høje oliepriser og faldende dollarkurs udsigt til, at ledigheden vil falde yderligere de kommende år. I den seneste Vismandsrapport forudser vi, at ledigheden vil falde til omkring 155.000 personer i 2006-2007.
En del af forklaringen på den faldende ledighed er det internationale opsving, som er i gang de fleste steder i verden, desværre med Euroland som en væsentlig undtagelse. De høje oliepriser er delvis et tegn på en stigende global aktivitet, og de begyndende stramninger af pengepolitikken i USA er ligeledes en indikation af, at det går stærkt i amerikansk økonomi. En anden del af forklaringen på faldet i ledigheden i Danmark er skattelettelserne, der blev givet med skattepakken fra 2003 og fremskyndet med forårspakken i 2004.
Man kan mene, at faldet i ledigheden ikke går stærkt nok og det er jo strengt taget ikke sikkert, at den vil falde som forventet. Det kan derfor være fristende at give økonomien en ekstra spand kul i form af en ekstra finanspolitisk lempelse. Mange vil i den forbindelse nok foretrække en yderligere nedsættelse af skatten. Lavere skat på arbejdsindkomst vil have gavnlige effekter på samfundsøkonomien, bl.a. i form af et øget arbejdsudbud.
Der er imidlertid flere grunde til, at det vil være en dårlig ide at foretage en finanspolitisk lempelse på nuværende tidspunkt. For det første er ledigheden, som nævnt, på vej ned. Selv om risikoen pt. ikke forekommer overhængende, kan vi i løbet af relativt kort tid havne i en situation med overophedning. For det andet vil en finanspolitisk lempelse oven i forårspakkens skattenedsættelser i udpræget grad få karakter af forsøg på finjustering af samfundsøkonomien. Finjustering er problematisk af mange årsager, bl.a. fordi man ofte risikerer at ramme forkert med hensyn til tidspunktet for og størrelsen af indgrebet. For det tredje vil en finanspolitisk lempelse nu kræve tilsvarende stramninger senere. I udgangspunktet er der nemlig ikke plads til en permanent lempelse af finanspolitikken, når der skal tages højde for den fremtidige befolkningsudvikling, som vil føre til en markant stigning i de offentlige udgifter. Hvis vi sænker skatterne nu, må vi altså leve med højere skatter i fremtiden (eller et lavere niveau for de offentlige ydelser).
Selvom der således hverken er behov for eller plads til en finanspolitisk lempelse, kan der være god grund til at overveje en ændring i skattesystemet, der bidrager til en højere beskæftigelse og lavere ledighed. I denne forbindelse er skattestoppet imidlertid en alvorlig hindring. Skattestoppet er politisk meget populært, men set fra en fagøkonomisk vinkel er det ikke nogen god konstruktion.
Der er ikke behov for at stimulere den økonomiske aktivitet gennem ufinansierede skattelettelser eller øgede offentlige udgifter. Dansk økonomi har det nemlig efter omstændighederne godt, og i lyset af den fremtidige befolkningsudvikling er der i øvrigt heller ikke plads. Derimod kan man hensigtsmæssigt foretage en skatteomlægning, hvor det nuværende skattestops fastlåsning af nogle skatter og afgifter i kroner og øre ophæves, og skatten på arbejde sættes ned. Dette vil på blot 4 år kunne øge beskæftigelsen svarende til 8.000 personer.
Siden begyndelsen af året er ledigheden faldet fra over 180.000 til omkring 170.000 personer, og der er trods høje oliepriser og faldende dollarkurs udsigt til, at ledigheden vil falde yderligere de kommende år. I den seneste Vismandsrapport forudser vi, at ledigheden vil falde til omkring 155.000 personer i 2006-2007.
En del af forklaringen på den faldende ledighed er det internationale opsving, som er i gang de fleste steder i verden, desværre med Euroland som en væsentlig undtagelse. De høje oliepriser er delvis et tegn på en stigende global aktivitet, og de begyndende stramninger af pengepolitikken i USA er ligeledes en indikation af, at det går stærkt i amerikansk økonomi. En anden del af forklaringen på faldet i ledigheden i Danmark er skattelettelserne, der blev givet med skattepakken fra 2003 og fremskyndet med forårspakken i 2004.
Man kan mene, at faldet i ledigheden ikke går stærkt nok og det er jo strengt taget ikke sikkert, at den vil falde som forventet. Det kan derfor være fristende at give økonomien en ekstra spand kul i form af en ekstra finanspolitisk lempelse. Mange vil i den forbindelse nok foretrække en yderligere nedsættelse af skatten. Lavere skat på arbejdsindkomst vil have gavnlige effekter på samfundsøkonomien, bl.a. i form af et øget arbejdsudbud.
Der er imidlertid flere grunde til, at det vil være en dårlig ide at foretage en finanspolitisk lempelse på nuværende tidspunkt. For det første er ledigheden, som nævnt, på vej ned. Selv om risikoen pt. ikke forekommer overhængende, kan vi i løbet af relativt kort tid havne i en situation med overophedning. For det andet vil en finanspolitisk lempelse oven i forårspakkens skattenedsættelser i udpræget grad få karakter af forsøg på finjustering af samfundsøkonomien. Finjustering er problematisk af mange årsager, bl.a. fordi man ofte risikerer at ramme forkert med hensyn til tidspunktet for og størrelsen af indgrebet. For det tredje vil en finanspolitisk lempelse nu kræve tilsvarende stramninger senere. I udgangspunktet er der nemlig ikke plads til en permanent lempelse af finanspolitikken, når der skal tages højde for den fremtidige befolkningsudvikling, som vil føre til en markant stigning i de offentlige udgifter. Hvis vi sænker skatterne nu, må vi altså leve med højere skatter i fremtiden (eller et lavere niveau for de offentlige ydelser).
Selvom der således hverken er behov for eller plads til en finanspolitisk lempelse, kan der være god grund til at overveje en ændring i skattesystemet, der bidrager til en højere beskæftigelse og lavere ledighed. I denne forbindelse er skattestoppet imidlertid en alvorlig
Skattestoppet forhindrer først og fremmest hensigtsmæssige omlægninger i skattesystemet, fordi man ikke kan finansiere en skattenedsættelse ved at hæve en anden skat. F.eks. har man inden for rammerne af skattestoppet vanskeligt ved at fjerne skattefradrag eller hæve afgifter på miljø- eller sundhedsskadelige varer for at sænke de høje skatter på arbejdsindkomst. En uheldig egenskab ved skattestoppet er i øvrigt, at en uforudset stigning i de offentlige udgifter vil føre til, at den offentlige gæld øges. En højere gæld indebærer bl.a., at vi står dårligere rustet til at klare fremtidens demografiske udfordringer.
En særlig del af skattestoppet er det såkaldte nominalprincip. Dette indebærer, at skatter og afgifter, der er fastsat i kroner, ikke ændres, selvom priser og lønninger stiger. En lang række afgifter på bl.a. tobak, spiritus, øl, vin og benzin er netop fastsat i kroner (pr. liter eller pr. styk). Disse afgifter vil, når de fastholdes i kroner, gradvist blive udhulet af inflationen. Noget tilsvarende gør sig gældende for ejendomsværdiskatten, der ligeledes er fastlåst på niveauet fra 2002. Beregninger i den seneste vismandsrapport viser, at denne udhuling af punktafgifter og ejendomsværdiskatten i 2010 koster omkring 10 mia. kr. i tabt årlig skatteindtægt. På lang sigt kan det årlige tab af skatteindtægter løbe op i 45 mia. 2003-kr.
Forestiller man sig, at man ophæver nominalprincippet og lader de berørte skatter og afgifter følge inflationen (boligpriserne for ejendomsværdiskattens vedkommende), vil der blive plads til at lette skatten på arbejdsindkomst. Ophæves nominalprincippet fra 2007-2010 og bruges provenuet til at sænke indkomstskatten, vil det have en række positive effekter på samfundsøkonomien. Beregningerne i vismandsrapporten viser, at beskæftigelsen vil kunne øges svarende til 8.000 fuldtidspersoner.
Konklusionen på analyserne i vismandsrapporten er således klart, at skattestoppes nominalprincip ud fra samfundsøkonomiske overvejelser er en uhensigtsmæssig måde at give skattelettelser på. Skattelettelser, der reducerer marginalskatterne eller målrettet øger gevinsten ved beskæftigelse (f.eks. gennem et højere beskæftigelsesfradrag), giver en langt større samfundsøkonomisk gevinst.
Peter Birch Sørensen, Jørgen Birk Mortensen og Jan Rose Skaksen
Erhvervsbladet,
1.december 2004
Skrevet i relation til