Fradrag for boligreparation vil effektivt begrænse sort arbejde

 Berlingske Tidende kritiserer d. 1/12 og 4/12 vort forslag om at indføre et skattefradrag for (eller tilskud til) boligreparation, finansieret gennem en forhøjelse af ejendomsværdiskatten.

Lad os derfor uddybe, hvorfor et sådant forslag kan være en god ide. For det første vil det kraftigt begrænse tilskyndelsen til at få udført boligreparation som sort arbejde. Vi ved, at en meget stor del af det sorte arbejde netop udføres på dette område. For det andet vil forslaget givetvis føre til, at en stor del af det lavproduktive gør-det-selv arbejde vil blive omlagt til boligreparation udført af professionelle håndværkere, der kan udføre arbejdet langt mere effektivt både med hensyn til kvalitet og tidsforbrug. Dette vil give en velstandsgevinst gennem en bedre arbejdsdeling og en deraf følgende højere produktivitet. Endelig vil en del af den tid, der frigøres fra det omfattende gør-det-selv arbejde, formentlig blive omsat i et større arbejdsudbud til det almindelige arbejdsmarked, hvilket vil øge beskæftigelsen og styrke skattegrundlaget.

Berlingske Tidende argumenterer, at det er bedre at bekæmpe sort arbejde gennem en sænkning af skattetrykket end via et fradrag for boligreparation. Det ville imidlertid kræve en helt urealistisk stor sænkning af skatteprocenterne at opnå den samme reduktion i det sorte arbejde som den, der kan opnås gennem et målrettet fradrag. Hvis man f.eks. fjernede både mellem- og topskatten, ville gevinsten ved at få udført sort arbejde falde med 21 procent, svarende til summen af mellem- og topskatteprocenten. Hvis man i stedet indførte et fradrag i den skattepligtige indkomst for udgifter til boligreparation, ville gevinsten ved at få arbejdet udført sort falde med cirka 33,3 procent (svarende til skatten på skattepligtig indkomst i en gennemsnitskommune), og hvis fradraget blev givet i den personlige indkomst, ville gevinsten ved sort arbejde falde med op til cirka 63 procent. Dertil kommer, at provenutabet ved et fradrag for boligreparation vil være noget mindre end provenutabet ved en afskaffelse af mellem- og topskatten.

Berlingske har på lederplads kaldt vort forslag for ”farceagtigt”. Det er et stærkt ordvalg, specielt på baggrund af indkomstbeskatningens historie i Danmark. Da indkomstskatten blev indført af den første Venstre-regering i 1903, blev der udtrykkeligt givet ret til fradrag for udgifter til vedligeholdelse af ejerboliger som modstykke til, at lejeværdien af egen bolig var skattepligtig. Dette regelsæt var logisk og svarede helt til principperne for beskatning af selvstændige erhvervsdrivende: Boligejeren har et formuegode (boligen), der giver et afkast (værdien af boligydelsen), som bør beskattes på linie med andet formueafkast. Til gengæld bør boligejeren have fradrag for udgifter til vedligeholdelse af sit formuegode, ganske som de selvstændige har fradragsret for udgifter til vedligeholdelse af deres kapitalapparat. Fradraget for faktiske udgifter til boligreparation blev fastholdt lige indtil 1964 (hvor det blev afløst af et fast standardfradrag). Vi har således ikke foreslået noget nyt og ukendt, men blot en tilbagevenden til nogle af indkomstbeskatningens grundprincipper, som der i mange årtier var bred enighed om blandt såvel skatteeksperter som politikere.

Vi er naturligvis opmærksomme på, at en fradragsordning vil kræve større administration, men hvis man effektivt vil bekæmpe det sorte arbejde, så vil det under alle omstændigheder kræve en ekstra administrativ indsats. I øvrigt fremhæver vi i den seneste vismandsrapport, at det af skatteadministrative grunde kan være mere hensigtsmæssigt at operere med et tilskud til boligreparation frem for et skattefradrag. Muligheden for et fradrag er blot nævnt for at sætte forslaget i relation til velkendte grundprincipper i indkomstskattesystemet.

Afslutningsvis vil vi understrege, at vi ikke er uenige med Berlingske Tidende i behovet for en lavere skat på arbejdsindkomst. Beregninger i den seneste vismandsrapport viser, at man på blot fire år ville kunne opnå en merbeskæftigelse svarende til 8000 fuldtidspersoner, hvis man i modsætning til det gældende skattestop tillod punktafgifterne og ejendomsværdiskatten at stige i takt med den almindelige inflation og brugte provenuet til at sænke skatterne på arbejdsindkomst.