Gode grunde til at stimulere økonomien med 5 mia.kr. næste år

Dansk økonomi har stået stille i tre år (se figur), og i den netop offentliggjorte vismandsrapport vurderer vi, at produktionen nu er knap 4 pct. lavere end normalt. Omregnet til fuldtidsstillinger skal beskæftigelsen aktuelt øges med næsten 100.000, før vi ville sige, at konjunkturen var normal. Som konsekvens af EU-henstillingen om at forbedre de offentlige finanser er finanspolitikken blevet strammet betydeligt fra 2010 til 2013, hvilket har medvirket til den økonomiske stilstand.

Der er efterhånden tegn på fremgang i dansk økonomi, men vi vurderer, at finanspolitikken bør bidrage aktivt til at skubbe det langtrukne opsving i gang – og i større omfang end det er planlagt.

Finanspolitikken bør generelt set forsøge at udjævne konjunkturudsving, så den holder hånden under økonomien ved alvorlige tilbageslag som det nuværende og dæmper aktiviteten i en bragende højkonjunktur. Grundlæggende er det bedre for den enkelte med en stabil sikkerhed for job og indkomst. Staten kan via finanspolitikken bidrage til den mere jævne udvikling, som er i de flestes interesse.

En betingelse for at kunne føre en konjunkturstabiliserende politik er, at de offentlige finanser grundlæggende set er sunde – og det mener vi, de er. Frem mod 2020 er der udsigt til en underliggende forbedring af de offentlige finanser, og vi forventer et overskud på den offentlige saldo på godt ¼ pct. af BNP i 2020. Den offentlige gæld er lav, og finanspolitikken vurderes at være holdbar. De offentlige finansers gunstige tilstand skyldes i høj grad gennemførte reformer og tiltag, som f.eks. velfærdsaftalen, tilbagetrækningsaftalen og genopretningsaftalen. I det hele taget er der de senere år demonstreret bred politisk vilje til at gennemføre strukturreformer samt finanspolitiske opstramninger. Danmark er da også et af de få lande, som har den højest mulige kreditvurdering.

De gennemførte reformer og finanspolitiske opstramninger de seneste år er således essentielle for vores vurdering af, at Danmark har den finanspolitiske styrke til at kunne foretage en behersket og midlertidig finanspolitisk lempelse næste år.

Tilliden til dansk økonomi kan dog blive svækket, hvis vi ikke overholder de rammer, som EU-krav og budgetloven udstikker for finanspolitikken.

Regeringens finanslovforslag indebærer en lidt mere lempelig finanspolitik end lagt til grund for vurderingerne før sommeren. Der er således afsat knap 2½ mia. kr. ekstra til offentlige investeringer. Med finanslovforslaget er der dermed lagt op til en omtrent neutral finanspolitik i 2014 i forhold til 2013. Det er positivt, at regeringen lægger op til at føre en så lempelig finanspolitik i 2014, som regeringen vurderer muligt, givet de bånd EU-krav og budgetlov lægger på finanspolitikken.

I en beregning præsenteret i vismandsrapporten kommer vi frem til en lidt mere positiv vurdering af de offentlige finanser, end regeringen gør. Den strukturelle saldo opgjort efter budgetlovens retningslinjer viser ifølge vores beregning et underskud på ca. 0,2 pct. af BNP i 2014, mens Finansministeriets beregning viser et underskud på 0,4 pct. Vores beregning af strukturel saldo peger således på, at der inden for budgetlovens rammer vil være plads til at lempe finanspolitikken i 2014 med yderligere ca. ¼ pct. af BNP i forhold til det planlagte, svarende til omkring 5 mia. kr.

En mere lempelig finanspolitik, vurderer vi, vil være hensigtsmæssig af konjunkturmæssige årsager, og set i lyset af de grundlæggende sunde offentlige finanser vurderes en lempelse ikke at ville reducere den høje troværdighed omkring de danske offentlige finanser.

Vi mener heller ikke, der er nogen reel fare for, at en sådan lempelse vil bringe økonomien bare tæt på overophedning. Som nævnt er der meget ledig kapacitet i økonomien, og selv med en vækst i BNP på omkring 2 pct. årligt de næste to år, vurderer vi, at beskæftigelsen fortsat vil ligge godt 3 pct. under normalen. Desuden er der i år udsigt til den laveste inflation siden 1950’erne.

Men er 5 mia. kr. ikke for lidt til at få nogen betydning? Det er klart, at en større lempelse ville kunne sparke mere gang i økonomien, men inden for budgetlovens rammer er der ikke plads til en større lempelse næste år. Vores forslag om en yderligere lempelse skal dog også ses i forlængelse af regeringens finanslovsforslag, som allerede er omkring 2½ mia. kr. mere lempeligt end lagt til grund for vurderingerne i foråret, samt effekten af tidligere lempelser, herunder bl.a. indfasningen af skattereformen fra 2012, BoligJobordning og et højt niveau for de offentlige investeringer.

Figur A. BNP

Anm.: Seneste observation er 2. kvartal 2013.
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken