Høj dynamik på det danske arbejdsmarked

Den offentlige debat er præget af et negativt syn på arbejdsmarkedet. Man fokuserer på, at ledigheden er steget markant siden “før krisen”, og at jobmarkedet er stillestående.

Vores analyser i Dansk Økonomi, Efterår 2012 viser imidlertid, at der også i den nuværende situation en markant bevægelse fra ledighed til beskæftigelse. Samtidigt viser et blik henover en lidt længere periode, at den aktuelle ledighed er på samme niveau som ved indgangen til 2006 og mærkbart lavere end i årene inden (figur A).

Dertil kommer, at det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved en endog meget høj bevægelighed af arbejdskraften. Et dynamisk arbejdsmarked er afgørende for økonomiens effektivitet og produktivitet, da det bidrager til, at arbejdskraften løbende flytter sig hen til de anvendelser, hvor den skaber mest værdi. Hvis Danmark har et produktivitetsproblem, ligger det sandsynligvis ikke i en ineffektiv allokering af arbejdskraften.

Indretningen af arbejdsmarkedspolitikken er en vigtig faktor for bevægeligheden på arbejdsmarkedet. I det danske arbejdsmarkedssystem kan dagpenge give ledige en midlertidig indkomst under jobsøgningen, mens den aktive arbejdsmarkedspolitik sigter mod at hjælpe og motivere de ledige til at komme i beskæftigelse igen.

Nye stillinger

Debatten om arbejdsmarkedet kredser oftest omkring ledighedsniveauet. Underliggende den målte ledighedsbestand befinder sig imidlertid et arbejdsmarked i stadig bevægelse. Der skabes og nedlægges løbende stillinger, beskæftigede skifter ansættelse, og der er en stadig strøm både fra ledighed til beskæftigelse og den modsatte vej.

Tal fra OECD peger på, at det danske arbejdsmarked udviser en meget høj grad af dynamik, sammenlignet med andre lande. Danmark ligger på højde med USA og væsentligt højere end de andre nordiske lande, når der ses på antal jobskifter i løbet af et år sat i forhold til landets samlede beskæftigelse (figur B). Dette er bemærkelsesværdigt, da netop det amerikanske arbejdsmarked ofte bliver fremhævet som et af de mest dynamiske i verden.

En nylig undersøgelse udført af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og DJØF viser, at det meget store fald i den danske beskæftigelse på omkring 160.000 personer fra april 2008 til april 2010 dækker over, at knap 500.000 stillinger blev nedlagt, mens der blev skabt knap 350.000 nye stillinger.

Vores egne analyser finder, at der selv i perioden siden starten af 2009 opslås mindst 20.000 nye stillingsannoncer hver måned.

Kun kortvarig ledighed

De fleste ledige er kun ledige i forholdsvis kort tid, inden de kommer i beskæftigelse igen. Igennem 2011 var en femtedel af alle ledige arbejdsløse mindre end to måneder, og over 50 pct. vendte tilbage til beskæftigelse inden for et halvt år. Dette mønster er det samme som i 2005 og kun en smule dårligere end i 2008.

Endvidere er der også i den aktuelle økonomiske situation med lav økonomisk aktivitet en betydelig bevægelse fra ledighed til beskæftigelse.

Ser man på den procentdel af de arbejdsløse, der får job fra en måned til den næste, så har denne såkaldte afgangsrate fra ledighed til beskæftigelse ligget ret stabilt lige under 9 pct. gennem 2010 og 2011 (figur C). Det er lavere end i det voldsomt overophedede 2008, men faktisk en anelse over niveauet i 2005-06, som normalt anses for at være neutrale til gode konjunktur­år.

Samlet set peger en række forhold således på, at det er misvisende at tegne et meget negativt billede af den øjeblikkelige situation på arbejdsmarkedet.

De ledige søger job

Den høje dynamik på det danske arbejdsmarked skal ses i lyset af det danske arbejdsmarkedssystem.

I international sammenligning er de danske regler for både ansættelser og opsigelser fleksible, hvilket letter jobskifter. Dagpengesystemet giver de forsikrede ledige en midlertidig indkomst i tilfælde af ledighed, mens den aktive arbejdsmarkedspolitik som et af sine formål har at sikre, at de ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet og aktivt søger job. Vores analyser tyder på, at denne motiverende faktor bidrager væsentligt til at sikre et dynamisk arbejdsmarked og et lavere ledighedsniveau.

Samtaler mellem arbejdsløse og ansatte på jobcentrene kan hjælpe de ledige til hurtigere at finde passende beskæftigelse. Vores analyser peger på, at samtaler bidrager til at mindske ledighedsniveauet – særligt i lavkonjunktur.

Aktivering udgør en stor del af den aktive arbejdsmarkedspolitik. Virksomhedsnær aktivering, dvs. virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, har til formål at øge de lediges arbejdsmarkedstilknytning og gennem oplæring og træning at opkvalificere de lediges kompetencer, mens vejledning og uddannelse skal hjælpe de ledige til en bedre jobsøgning samt afklare og opkvalificere kompetencer.

Negativ effekt i det offentlige

Vores analyser viser, at de fleste aktiveringsformer bidrager til at mindske ledighedsniveauet.

Det gælder dog tilsyneladende ikke ansættelse med løntilskud i offentlig virksomhed. For at mindske fastholdelsen af de aktiverede i ledighed bør der ifølge vores analyser fokuseres på korte, målrettede og afklarende aktiveringsforløb. Mht. ansættelse med løntilskud i offentlig regi bør der udføres dybtgående analyser af, hvorfor denne aktiveringsform synes at have negative effekter, og hvordan der kan laves om på dette.

Et dynamisk arbejdsmarked bidrager til, at virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft og arbejdstagernes kvalifikationer hurtigt kan finde hinanden. Vores analyser viser, at det danske arbejdsmarked også i den aktuelle situation er meget dynamisk. Specielt finder hver måned en relativt stor andel af de arbejdsløse beskæftigelse.

Det er vigtigt at bevare rammerne for et dynamisk arbejdsmarked, hvor både fleksible ansættelsesregler, et sikkert dagpengesystem og en velfungerende aktiv arbejdsmarkedspolitik er afgørende. Vores analyser peger på, at den aktive beskæftigelsesindsats i endnu højere grad bør fokusere på hyppig kontakt og vejledning af de ledige samt korte, målrettede, afklarende aktiveringsforløb.

Figur A Bruttoledighed

Anm: Serien er sæsonkorrigeret.
Kilde: Danmarks Statistik, Beskæftigelsesministeriet og egne beregninger.

Figur B Jobomsætning i OEDC-lande

Anm: Afgang og tilgang til beskæftigelse er defineret ved, at arbejdstageren har skiftet arbejdsgiver inden for det seneste år, og omfatter dermed både overgange mellem jobs og overgange mellem ledighed og beskæftigelse. Bevægelserne er sat ift. den samlede beskæftigelse. Data er for årene 2000-2005 og er korrigeret for sektorfordeling.
Kilde: OECD.

Figur C Afgangsrate fra ledighed

Anm: Serierne er sæsonkorrigerede.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata.