Hvorfor skal vi spare på energien?

Skru ned for varmen! Sluk lyset! Køb energibesparende hvidevare! Efterisoler dit hus!

Efter årtiers energisparekampagner er det efterhånden indgroet i de fleste danskeres DNA, at vi skal spare på energien. Det har været god latin lige siden oliekriserne i 70’erne. Det er nok de færreste, som tænker over, hvorfor vi egentlig skal spare på energien.

Et af argumenterne for at mindske energiforbruget er, at dette bidrager til at mindske udledningen af drivhusgasser, men er dette egentlig et godt argument?

Omkostningerne ved at producere vedvarende energi er faldet væsentligt i de senere år. Budprisen på 37 øre pr. kWh for havvindmølleparken ved Krigers Flak i slutningen af 2016 var eksempelvis kun det halve af omkostningen for strøm fra havvindmølleparken ved Horns Rev 3. Det er en rigtig god udvikling, som forhåbentlig gør den grønne omstilling væk fra fossile brændsler billigere end forventet.

Omkring ¾ af den strøm vi bruger i Danmark, kommer fra vedvarende energikilder som vind- og vandkraft. Ses på det samlede energiforbrug udgjorde vedvarende energi kun ca. 10 pct. tilbage i år 2000, men allerede i 2020 ventes denne andel at være steget til 40 pct. I regeringsgrundlaget er ambitionen, at halvdelen af energiforbruget skal bestå af vedvarende energi i 2030.

Det er en gunstig udvikling, som løbende afkobler energiforbruget fra udledning af CO₂. Den tiltagende afkobling illustrerer imidlertid også det problematiske i at have en selvstændig målsætning om at spare på energien, når der samtidig er en målsætning om at mindske udledningen af drivhusgasser.

Målsætningen om at mindske energiforbruget omfatter således både grøn vedvarende energi og sort forurenende energi. Det er svært at se fornuften bag et sådant mål, for hvad er miljøgevinsten ved at reducere den grønne energiproduktion? En generel sænkning af energiforbruget er således et dyrere virkemiddel end målrettet reduktion af det forurenende energiforbrug.

Energibesparelser kan potentielt være en fornuftig måde at mindske udledningen af drivhusgasser, når energibesparelserne sker der, hvor der primært bruges CO₂-udledende energikilder.  Men netop der, hvor der bruges sort energi, vil en CO₂-afgift give et målrettet incitament til at spare.

Samtidig vil en CO₂-afgift friholde energiforbrug baseret på grøn energi, hvor besparelser ikke giver nogen miljøgevinst. En CO₂-afgift (eller CO₂-kvoter) vil være et langt mere målrettet og billigere virkemiddel end f.eks. tilskud til energibesparelser og andre generelle energisparetiltag. I bedste fald vil et selvstændigt mål om energibesparelser oven i vores klimamål ikke få nogen indflydelse på CO₂-udledningen, fordi CO₂-afgiften giver den nødvendige energibesparelse som en sideeffekt.

Men formentlig gør det selvstændige mål om energibesparelser det samlet set dyrere at mindske udledningen af drivhusgasser.

Vi er underlagt EU-målsætninger om at spare på energien. Målsætninger som vi selv har været med til at beslutte, og som vi naturligvis skal leve op til. Men ud fra en miljøøkonomisk synvinkel er det ikke hensigtsmæssigt med en selvstændig målsætning om energibesparelser.

Nogle tiltag til energibesparelser kan være fornuftige af andre grunde end klimapolitik og luftforurening. Energimærkning af køleskabe og andre husholdningsapparater kan således være udmærkede tiltag til forbrugeroplysning.

Det gør det nemmere for forbrugerne at sammenligne energiforbrug og dermed den sande samlede pris for køb og drift af forskellige typer husholdningsapparater.

I mine øjne bør energipolitikken i Danmark og EU fokusere på udledning af drivhusgasser og andre miljøeffekter ved energiproduktionen. En supplerende selvstændig målsætning om at mindske energiforbruget er overflødig, og er i værste fald med til at øge omkostningerne ved grøn omstilling.