Lave jordskatter gavner ikke landbrugets konkurrenceevne

D. 17. marts opfordrede Børsen i sin leder regeringen til at tage et opgør med vismændene, da vores seneste rapport skulle være et eksempel på, hvad der er galt med debatten om landbruget. Bl.a. hedder det: “Vismændenes 171 siders analyse er blottet for analyser af rammevilkårene for de danske fødevareerhverv i forhold til udlandet og det danske fødevareerhvervs international konkurrenceevne”.

Desværre har Børsens lederskribent tilsyneladende ikke læst rapporten særlig grundigt. Emnet for vores analyse er i høj grad landbrugets konkurrenceevne og sammenhængen med miljøreguleringen. Konklusionen er klar:

Dansk Landbrugs konkurrenceevne er svagere end historisk pga. en meget lav produktivitetsudvikling igennem en årrække, og det er vanskeligt at se, at den nuværende regulering kan leve op til målsætninger på miljø- og klimaområdet. Et centralt redskab i vores analyser er den strukturøkonomiske model MUSE, der er specialdesignet til netop at analysere, hvorledes landbrugssektorernes afsætning og eksport påvirkes af ændringer i erhvervenes rammevilkår. Store dele af vores rapport beskriver disse modelanalyser, som danner grund for anbefalingerne. Det er således en misforståelse at tro, at vores konklusioner ikke tager højde for påvirkningen af konkurrenceevnen og eksporten.

Udbredte misforståelser

Der hersker i debatten udbredte misforståelser om, hvad der gavner landbrugets konkurrenceevne: Landbruget har fremhævet, at de danske jordskatter bør sænkes for at forbedre det danske landbrugs konkurrenceevne. Argumentet er, at udenlandske jordskatter er endnu lavere.

Allerede i dag betaler hver dansker 1700 kr. årligt til landbruget i form af reducerede jordskatter og tilskud til EU's landbrugsprogram. Alligevel har vi et landbrug i alvorlig økonomisk krise. Yderligere tilskud i form af lavere jordskatter vil forøge denne udgift og vil ikke hjælpe på landbrugets konkurrenceevne: Lavere jordskatter slår direkte ud i højere jordpriser. Det betyder, at de nuværende landmænd får en værdistigning på deres ejendomme, men det gør ikke produktionen mere effektiv, og sænker ikke produktionsomkostningerne. Hvad værre er, nye landmænd eller effektive landmænd, der ønsker at udvide bedriften, skal finansiere en tilsvarende større udgift til deres jordkøb. Så selv om de også kommer til at betale lavere skatter, er effekten på deres bundlinje nul.

Lavere jordskatter er derfor blot en overførsel af offentlige midler til eksisterende landmænd. Konkurrenceevnen forbedres ikke, og de offentlige midler kunne have været brugt bedre, f.eks. til at sænke indkomstskatterne eller til at forbedre den finanspolitiske holdbarhed.

Dermed ikke sagt, at det er umuligt at hjælpe landbruget: Ved at liberalisere landbrugsloven, og tillade drift af store landbrug drevet af professionelle bestyrelser vil man kunne øge produktiviteten og forbedre konkurrenceevnen.

Vores analyser peger på, at dette vil kunne forøge landbrugets indtjening og eksport. Modsat vil yderligere subsidier til landbrugsjord, udover at belaste den trængte offentlige kasse, hverken have effekt på landbrugets produktivitet, indtjening eller eksport.