Skovrejsning. Samfundsøkonomisk gevinst

I dag fejres skovens dag, hvor det bobler med aktiviteter rundt om i de danske skove. Skove er et yndet ud-flugtsmål for mange danskere, og skovrejsning er samtidig en rigtig god måde at beskytte grundvandet på. Det viser beregninger i den seneste miljøøkonomiske vismandsrapport.

I Danmark lægger vi stor vægt på at beskytte grundvandet mod forurening med bl. a. pesticider. Danmark adskiller sig fra de fleste andre lande ved, at forsyningen af drikkevand næsten udelukkende er baseret på grundvand, som ikke behøver at blive renset for pesticider.

Brugen af pesticider reguleres på forskellig vis - og det sker både af hensyn til naturen og for at beskytte grundvandet.

De mest farlige pesticider er helt forbudt, mens brugen af øvrige pesticider søges begrænset gennem afgifter.

I nogle områder af Danmark kan der være behov for at gøre en særlig indsats, så der slet ikke bruges pesticider de pågældende steder. Det er arealer tæt på større drikkevandsboringer og andre arealer, hvor der er ekstra høj risiko for, at pesticider siver ned til grundvandet.

I DEN SENESTE miljøøkonomiske rapport har vi sammenlignet omkostningerne ved forskellige arealtiltag, som indebærer nul brug af pesticider på særlig pesticidfølsomme arealer. Konkret har vi vurderet omkostningerne ved at omlægge fra konventionel landbrugsdrift til enten pesticidfri landbrugsdrift, økologisk landbrug, skovrejsning eller etablering af åbne naturområder i en række caseområder rundtomkring i Danmark.

Ud fra en snæver driftsøkonomisk betragtning er pesticidfri og økologisk landbrugsdrift de billigste tiltag for at beskytte grundvandet. Der er et indtjeningstab for landbruget ved at overgå fra konventionel landbrugsdrift, men indtjeningstabet er væsentlig mindre end ved skovrejsning og etablering af åbne naturområder. Skovdrift giver også indtægter, men de ligger langt ude i fremtiden, så ud fra en driftsøkonomisk betragtning er etablering af skov dyrt.

Der er imidlertid en række miljøgevinster ved skovrejsning og etablering af åbne naturområder. Det drejer sig blandt andet om øgede rekreative muligheder, mindre udledning af drivhusgasser samt mindre udledning af kvælstof til vandmiljøet.

Når man medregner værdien af disse gevinster, bliver skov og åbne naturområder de samfundsøkonomisk bedste tiltag.

Vores beregninger tyder på, at værdien af miljøgevinsterne er større end det driftsøkonomiske tab, der opstår ved ophør af landbrugsdriften. Der er dermed et samfundsøkonomisk overskud ved at beskytte grund-og drikkevand i særlig følsomme områder ved etablering af skov eller åbne naturområder (med offentlig adgang). Den samfundsøkonomiske gevinst fremkommer især som følge af øgede rekreative værdier. Den samfundsøkonomiske gevinst ved skovrejsning eller nye åbne naturområder er størst nær ved de store byer og i tætbefolkede områder. Det er også her, der er størst behov for at beskytte grund-og drikkevand, fordi det er her, der bruges meget vand. Det er derfor vigtigt i første omgang at prioritere indsatsen i de tætbefolkede områder.

HAR KOMMUNERNEnok fokus på miljøgevinster og rekreative værdier? Det er bl. a. kommunerne, som har ansvaret for at udpege områder, hvor der er behov for at undgå pesticider. Det er også kommunerne, som skal tage stilling til, hvilke tiltag der skal gennemføres for at beskytte grund-og drikkevandet. Der mangler konkret viden om, hvilke tiltag kommunerne vælger, men tilsyneladende vælger mange kommuner at lave aftaler med landmændene om pesticidfri dyrkning. Det er typisk det billigste tiltag for kommunerne, men set med samfundsøkonomiske briller ikke den bedste løsning. Der er således en risiko for, at kommunerne ikke i tilstrækkeligt omfang indregner de afledte miljøgevinster og de øgede rekreative værdier, der kunne være, hvis man i stedet havde valgt et alternativ i form af etablering af skov eller åbne naturområder.

UDPEGNINGEN af områder, hvor der er behov for at gøre en særlig indsats, er en forudsætning for en målrettet arealbaseret indsats. Udpegningen er trukket i langdrag, hvilket Rigsrevisionen kritiserede allerede tilbage i 2011.

Miljøministeriet har for nylig lanceret en plan med en række initiativer til at sikre rent drikkevand i fremtiden. Der lægges her op til at styrke udpegningen af områder, hvor der er behov for en særlig indsats mod pesticider, og der gives også lidt flere midler til statslig skovrejsning.

Disse initiativer peger entydigt i den rigtige retning, men der kunne være god grund til på nogle områder at være endnu mere ambitiøs. Det gælder ikke mindst i forhold til at fremskynde skovrejsning eller etablering af åbne naturområder med offentlig adgang på arealer, som beskytter grund-og drikkevand.