Tillid eller usikkerhed er nøgleord
De fulde konsekvenser af terrorangrebet i USA i sidste uge er endnu ikke kendte, og det kan på den baggrund forekomme både upassende og kynisk, at der allerede har været en intens debat om de økonomiske konsekvenser. Det er imidlertid ikke uden betydning at vurdere, om man oveni de frygtelige menneskelige omkostninger af terrorhandlingerne også skal henregne væsentlige økonomiske konsekvenser. I en sådan vurdering bliver vi imidlertid alle mindet om, at de sædvanlige samfundsøkonomiske nøgletal knyttet til vækst, aktiekurser m.m. i mange situationer kan være misvisende mål for velfærd.
Terrorangreb, store politiske kriser og krige er desværre ikke nye fænomener, og de deler alle to væsentlige egenskaber. På helt kort sigt er der mange fællestræk, mens der på lidt længere sigt er meget få.
På helt kort sigt er der naturligvis betydelig usikkerhed om, hvad der præcist er sket. Informationer og misinformationer florerer i nyhedsstrømmen, og det giver anledning til mange rygter. Denne usikkerhed afføder typisk nogle bestemte reaktionsmønstre, der primært viser sig på de finansielle markeder af den simple grund, at reaktionstiderne her er korte, og prisdannelsen er baseret på forventninger til fremtiden. Usikkerhed betyder normalt, at markederne søger mod det sikre (safe havens) investorer søger fra f.eks. aktier over i mere sikre investeringer som statsobligationer, ædle metaller eller likvider når mange vil sælge og få købe, betyder det typisk kursfald, som vi også har set på børserne uden for USA i den forløbne uge, og efter børsen åbnede i New York mandag. Ofte er kursdannelsen meget "nervøs", da der løbende kommer nye informationer ofte modstridende om det hændte. I USA valgte man helt at lukke børsen, som det også er set tidligere i forbindelse med stor usikkerhed. I en situation, hvor ingen ved noget, og alle desperat jager viden og facts, er det hensigtmæssigt at lukke børsen for at undgå unødig turbulens i kursdannelsen. Ligeså vigtigt er det at undgå panik i det finansielle system, når mange på samme tid ønsker at øge den likvide beholdning af sedler og mønter. For at modvirke denne situation har den amerikanske nationalbank tilført markedet betydelig likviditet og samtidigt appelleret til andre centralbanker om at understøtte denne politik.
Den første usikkerhedsfase er nu en uge gammel, og spørgsmålene om konsekvenserne på lidt længere sigt begynder at melde sig. Interessen for dette spørgsmål forstærkes af, at de internationale konjunkturer befinder sig i en sårbar situation. I USA har man efter en næsten 10-årig periode med høj vækst oplevet en vækstafmatning, og der hersker megen tvivl om dybden og varigheden af denne nedgang. Samtidig er de europæiske konjunkturer ikke særligt gunstige, og vækstprognoserne for en række vigtige europæiske lande er blevet nedjusteret i den seneste tid. Endelig er situationen i Japan fortsat meget dyster, og en yderligere afmatning kan få ganske alvorlige konsekvenser. Umiddelbart er det svært at opfatte det skete som "godt" nyt for den økonomiske udvikling, og bekymringerne for udviklingen i de internationale konjunkturer er blevet forstærket. På den baggrund er det relevant at vurdere om terroraktionen i USA kan få drastiske økonomiske konsekvenser ved at være det, der bringer de sårbare internationale konjunkturer ud i en alvorlig krise.
I den forbindelse har mange set en lighed med Golf-krisen i 1990-91. Denne krise og USA's invasion i starten af 1991 sammenfaldende med den sidste store afmatning i amerikansk økonomi. Krigen og den medfølgende usikkerhed gav anledning til et stort fald i tilliden blandt de amerikanske forbrugere, og dette førte til et fald i det private forbrug og dermed i den økonomiske vækst. Samtidig steg oliepriserne markant fra ca. 20 dollars til knap 40 dollars pr. tønde olie, hvilket satte stærke negative spor på den økonomiske aktivitet. Det er imidlertid meget svært at afgøre om krisen faktisk var det, der udløste lavkonjunkturen i USA i starten af 1990'erne. Mange andre faktorer spillede ind, og der var tegn på en afmatning allerede inden Irak sendte tropper ind i Kuwait i august 1990. Under alle omstændigheder er det væsentligt at hæfte sig ved olieprisstigningerne i forbindelse med Golf-krisen, som uden tvivl medvirkede til at bremse den økonomiske vækst. Et væsentligt spørgsmål i den aktuelle situation er derfor, hvorledes oliepriserne vil udvikle sig. Når der er grund til at stille sig tvivlende med hensyn til om store politiske kriser automatisk leder til en afmatning af de økonomiske konjunkturer, hænger det også sammen med, at der har været andre kriser som f.eks. Cuba-krisen i 1962, eller drabet på præsident Kennedy i 1963, som ikke har haft udløst negative konsekvenser for den økonomiske udvikling. Endvidere er der det barokke, at materielle skader skaber et behov for genopbygningsarbejder, som kan gavne den økonomiske aktivitet. Der er således ingen overbevisende empirisk sammenhæng mellem alvorlige politiske kriser og de økonomiske konjunkturer. De økonomiske konsekvenser afhænger af en lang række omstændigheder i forbindelse med den konkrete hændelse, hvorom det er umuligt at generalisere.
Terrorangrebet i sidste uge har primært haft materielle konsekvenser for World Trade Center på Manhattan i New York. Uagtet de alvorlige konsekvenser, det har haft i dette område med omfattende tab af menneskeliv, som også har betydet at mange virksomheder har mistet mange af deres medarbejdere, er de direkte konsekvenser knyttet til et velafgrænset geografisk område. Selvom dette er et centralt økonomisk område i kraft af dets betydning for en række virksomheder, især inden for den finansielle sektor, så bidrager hele Manhattan med kun ca 2,5% af det samlede bruttonationalprodukt i USA. Trods den imponerende størrelse af World Trade Center og anslåede omkostninger ved genopbygning i niveauet 15-25 mia dollars, så vil en genopførelse ikke have afgørende effekt for den samlede økonomiske aktivitet i USA. De årlige bruttoinvesteringer udgør ca 1600 mia dollars, og da det ikke er muligt at genopbygge centret på et år, vil effekten på det samlede investeringsomfang ikke blive stor. De voldsomme hændelser har ikke alene påvirket aktiviteten på Manhattan, men også aktiviteten over hele USA, hvor mange ting i den forløbne uge har været ude af deres normale mønster. Det vil naturligt også sætte sit negative spor på den økonomiske aktivitet for september måned, men dette vil ikke være en varig effekt. Dette kan sammenlignes med effekterne af en strejke, hvor erfaringerne viser, at den tabte produktion hurtigt vindes ind igen. De materielle konsekvenser af terrorangrebet er derfor ikke af et sådant omfang, at dette i sig selv vil kunne have afgørende betydning for den økonomiske udvikling i USA og dermed også de internationale konjunkturer.
Der er imidlertid en række indirekte effekter, som potentielt kan få afgørende økonomiske konsekvenser. Der er her tale om mulige scenarier for udviklingen i fremtiden, og det er derfor ikke muligt præcist at vurdere den fremtidige økonomiske udvikling men alene at pege på nogle nøgleområder, der kan få afgørende konsekvenser.
Et væsentligt spørgsmål er de politiske og ikke mindst militære reaktioner på terrorhandlingen. Dette kan få stor betydning for bl.a. olieprisudviklingen, som igen vil have store betydning for de internationale konjunkturer. Umiddelbart forekommer risikoen for væsentlige olieprisstigninger ikke at være stor. Selvom oliepriserne umiddelbart steg i sidste uge, har der efterfølgende været fald, og der er ikke endnu tale om en markant påvirkning af oliepriserne. Der er meget bredt politisk også i Mellemøsten taget afstand fra terrorhandlingerne, og udtrykt forståelse for behovet for at forfølge de grupper, der står bag. På sigt ligger der dog en usikkerhedsfaktor her, idet denne opbakning kan blive testet, enten hvis den militære aktion antager en form, som vil bringe solidariteten på prøve, eller hvis det viser sig uklart, hvem der egentlig står bag, og aktionerne derfor ikke fremtræder som tilstrækkeligt målrettede eller afgrænsede i tid. Selvom stigende oliepriser ikke på nuværende tidspunkt fremstår som særlig sandsynlige, kan denne usikkerhedsfaktor ikke fuldstændigt elimineres.
For transport og turistindustrien vil terrorangrebet få stor betydning. Antallet af flyrejsende vil falde dels som følge af øget frygt ved denne transportform og dels fordi skærpede sikkerhedskrav m.m. vil gøre denne transportform mere besværlig. Luftfartsselskaber oplever allerede et stort fald i antallet af rejsende, som igen påvirker hotelbranchen osv. Disse brancher vil derfor på kort sigt blive bragt ud i en alvorlig situation. Den øgede frygt må forventes relativt hurtig at aftage i forbindelse med Golf-krigen var der også et fald i antallet af flyrejser, men efter en kort periode blev situationen normaliseret. Man må forvente, at de skærpede sikkerhedskrav vil blive af mere varig karakter og derfor have betydning for sektoren i fremtiden. Trods betydningen af dette for sektoren er det svært at tillægge dette forhold en afgørende effekt for den økonomiske aktivitet på længere sigt.
Terrorangrebet vil give anledning til øget fokus på sikkerhed, herunder militær overvågning og beredskab. Der er allerede politisk opbakning i USA til at øge udgifterne med 25-40 mia dollars til genopbygning, øget sikkerhed, militærindsats m.m. En konsekvens heraf vil være en mere ekspansiv finanspolitik, hvilket isoleret set vil give anledning til øget økonomisk aktivitet. I samme retning trækker de pengepolitiske lempelser som den amerikanske og den europæiske centralbank gennemførte i mandags med rentenedsættelser på 0,50 pct. Disse tiltag kan medvirke til at stabilisere de finansielle markeder. Betydningen af den mere ekspansive pengepolitik for den økonomiske aktivitet vil først vise sig efter et stykke tid, og effekten vil afhænge kritisk af tilliden hos forbrugerne og investorerne.
Påvirkningen af tillid og forventninger til fremtiden kan vise sig at være den vigtigste faktor for de økonomiske konsekvenser. Især er det centralt, hvorledes udviklingen vil påvirke den almindelige tiltro til den nærmeste fremtid ikke mindst i USA. Dette er af stor betydning, da de amerikanske konjunkturer på det seneste har været holdt oppe af en fortsat vækst i det private forbrug. Der har på det seneste været meget fokus på dette forhold også inden sidste tirsdag og især forskellige indikatorer for forbrugernes tillid har været fulgt nøje for at få et fingerpeg med hensyn til om forbruget vil aftage, og dermed trække den økonomiske vækst ned. At drage stærke konklusioner på dette område besværliggøres af, at der historisk ikke er nogen klar sammenhæng mellem forbrugertillid og den faktiske udvikling i forbruget. Terrorangrebet kan dog på mange måder påvirke tilliden til fremtiden og give anledning til stigende bekymring, hvilket kan betyde at opsparingen stiger i takt med, at man ønsker at gardere sig mod en mere usikker fremtid. I modsat retning kan trække at terrorangrebet kan styrke det nationale sammenhold. Udviklingen i det private forbrug er således i den aktuelle situation mere påvirket af psykologiske faktorer end hårde økonomiske facts. Tilsvarende overvejelser kan gøres om virksomhedernes investeringer. Øget usikkerhed om den fremtidige situation kan mindske lysten til at påtage sig risikable investeringer, og faldende investeringer vil medvirke til at reducere den samlede efterspørgsel og dermed den økonomiske aktivitet. I sammenhæng med effekter på forbrug og investeringer er en særlig vigtig faktor udviklingen på de finansielle markeder, idet en tendens til kursfald kan påvirke forbrug og investeringer negativt, dels ved bl.a. at mindske formuerne, og dels ved at forstærke utrygheden til den fremtidige udvikling. Der har været kursfald, men der må i den første tid ventes betydelig turbulens i markederne, og det er for tidligt at vurdere, om der kommer et markant og langvarigt kursfald.
Usikkerheden om de internationale konjunkturer er blevet væsentligt større som følge af terrorangrebet på USA. Da de direkte konsekvenser på den samlede økonomi er beskedne, vil de væsentligste effekter komme fra mulige indirekte konsekvenser af hændelserne. De indirekte effekter afhænger imidlertid stærkt af politiske forhold og de militære reaktioner på terrorangrebet. Af særlig betydning er, hvorledes tillid og usikkerhed til fremtiden vil påvirke forbrug og investeringer i USA. Forhold, det er umuligt at lave præcise prognoser om, og det er derfor ikke muligt på nuværende tidspunkt at komme med præcise bud på de økonomiske konsekvenser af terrorangrebene.
Terrorangreb, store politiske kriser og krige er desværre ikke nye fænomener, og de deler alle to væsentlige egenskaber. På helt kort sigt er der mange fællestræk, mens der på lidt længere sigt er meget få.
På helt kort sigt er der naturligvis betydelig usikkerhed om, hvad der præcist er sket. Informationer og misinformationer florerer i nyhedsstrømmen, og det giver anledning til mange rygter. Denne usikkerhed afføder typisk nogle bestemte reaktionsmønstre, der primært viser sig på de finansielle markeder af den simple grund, at reaktionstiderne her er korte, og prisdannelsen er baseret på forventninger til fremtiden. Usikkerhed betyder normalt, at markederne søger mod det sikre (safe havens) investorer søger fra f.eks. aktier over i mere sikre investeringer som statsobligationer, ædle metaller eller likvider når mange vil sælge og få købe, betyder det typisk kursfald, som vi også har set på børserne uden for USA i den forløbne uge, og efter børsen åbnede i New York mandag. Ofte er kursdannelsen meget "nervøs", da der løbende kommer nye informationer ofte modstridende om det hændte. I USA valgte man helt at lukke børsen, som det også er set tidligere i forbindelse med stor usikkerhed. I en situation, hvor ingen ved noget, og alle desperat jager viden og facts, er det hensigtmæssigt at lukke børsen for at undgå unødig turbulens i kursdannelsen. Ligeså vigtigt er det at undgå panik i det finansielle system, når mange på samme tid ønsker at øge den likvide beholdning af sedler og mønter. For at modvirke denne situation har den amerikanske nationalbank tilført markedet betydelig likviditet og samtidigt appelleret til andre centralbanker om at understøtte denne politik.
Den første usikkerhedsfase er nu en uge gammel, og spørgsmålene om konsekvenserne på lidt længere sigt begynder at melde sig. Interessen for dette spørgsmål forstærkes af, at de internationale konjunkturer befinder sig i en sårbar situation. I USA har man efter en næsten 10-årig periode med høj vækst oplevet en vækstafmatning, og der hersker megen tvivl om dybden og varigheden af denne nedgang. Samtidig er de europæiske konjunkturer ikke særligt gunstige, og vækstprognoserne for en række vigtige europæiske lande er blevet nedjusteret i den seneste tid. Endelig er situationen i Japan fortsat meget dyster, og en yderligere afmatning kan få ganske alvorlige konsekvenser. Umiddelbart er det svært at opfatte det skete som "godt" nyt for den økonomiske udvikling, og bekymringerne for udviklingen i de internationale konjunkturer er blevet forstærket. På den baggrund er det relevant at vurdere om terroraktionen i USA kan få drastiske økonomiske konsekvenser ved at være det, der bringer de sårbare internationale konjunkturer ud i en alvorlig krise.
I den forbindelse har mange set en lighed med Golf-krisen i 1990-91. Denne krise og USA's invasion i starten af 1991 sammenfaldende med den sidste store afmatning i amerikansk økonomi. Krigen og den medfølgende usikkerhed gav anledning til et stort fald i tilliden blandt de amerikanske forbrugere, og dette førte til et fald i det private forbrug og dermed i den økonomiske vækst. Samtidig steg oliepriserne markant fra ca. 20 dollars til knap 40 dollars pr. tønde olie, hvilket satte stærke negative spor på den økonomiske aktivitet. Det er imidlertid meget svært at afgøre om krisen faktisk var det, der udløste lavkonjunkturen i USA i starten af 1990'erne. Mange andre faktorer spillede ind, og der var tegn på en afmatning allerede inden Irak sendte tropper ind i Kuwait i august 1990. Under alle omstændigheder er det væsentligt at hæfte sig ved olieprisstigningerne i forbindelse med Golf-krisen, som uden tvivl medvirkede til at bremse den økonomiske vækst. Et væsentligt spørgsmål i den aktuelle situation er derfor, hvorledes oliepriserne vil udvikle sig. Når der er grund til at stille sig tvivlende med hensyn til om store politiske kriser automatisk leder til en afmatning af de økonomiske konjunkturer, hænger det også sammen med, at der har været andre kriser som f.eks. Cuba-krisen i 1962, eller drabet på præsident Kennedy i 1963, som ikke har haft udløst negative konsekvenser for den økonomiske udvikling. Endvidere er der det barokke, at materielle skader skaber et behov for genopbygningsarbejder, som kan gavne den økonomiske aktivitet. Der er således ingen overbevisende empirisk sammenhæng mellem alvorlige politiske kriser og de økonomiske konjunkturer. De økonomiske konsekvenser afhænger af en lang række omstændigheder i forbindelse med den konkrete hændelse, hvorom det er umuligt at generalisere.
Terrorangrebet i sidste uge har primært haft materielle konsekvenser for World Trade Center på Manhattan i New York. Uagtet de alvorlige konsekvenser, det har haft i dette område med omfattende tab af menneskeliv, som også har betydet at mange virksomheder har mistet mange af deres medarbejdere, er de direkte konsekvenser knyttet til et velafgrænset geografisk område. Selvom dette er et centralt økonomisk område i kraft af dets betydning for en række virksomheder, især inden for den finansielle sektor, så bidrager hele Manhattan med kun ca 2,5% af det samlede bruttonationalprodukt i USA. Trods den imponerende størrelse af World Trade Center og anslåede omkostninger ved genopbygning i niveauet 15-25 mia dollars, så vil en genopførelse ikke have afgørende effekt for den samlede økonomiske aktivitet i USA. De årlige bruttoinvesteringer udgør ca 1600 mia dollars, og da det ikke er muligt at genopbygge centret på et år, vil effekten på det samlede investeringsomfang ikke blive stor. De voldsomme hændelser har ikke alene påvirket aktiviteten på Manhattan, men også aktiviteten over hele USA, hvor mange ting i den forløbne uge har været ude af deres normale mønster. Det vil naturligt også sætte sit negative spor på den økonomiske aktivitet for september måned, men dette vil ikke være en varig effekt. Dette kan sammenlignes med effekterne af en strejke, hvor erfaringerne viser, at den tabte produktion hurtigt vindes ind igen. De materielle konsekvenser af terrorangrebet er derfor ikke af et sådant omfang, at dette i sig selv vil kunne have afgørende betydning for den økonomiske udvikling i USA og dermed også de internationale konjunkturer.
Der er imidlertid en række indirekte effekter, som potentielt kan få afgørende økonomiske konsekvenser. Der er her tale om mulige scenarier for udviklingen i fremtiden, og det er derfor ikke muligt præcist at vurdere den fremtidige økonomiske udvikling men alene at pege på nogle nøgleområder, der kan få afgørende konsekvenser.
Et væsentligt spørgsmål er de politiske og ikke mindst militære reaktioner på terrorhandlingen. Dette kan få stor betydning for bl.a. olieprisudviklingen, som igen vil have store betydning for de internationale konjunkturer. Umiddelbart forekommer risikoen for væsentlige olieprisstigninger ikke at være stor. Selvom oliepriserne umiddelbart steg i sidste uge, har der efterfølgende været fald, og der er ikke endnu tale om en markant påvirkning af oliepriserne. Der er meget bredt politisk også i Mellemøsten taget afstand fra terrorhandlingerne, og udtrykt forståelse for behovet for at forfølge de grupper, der står bag. På sigt ligger der dog en usikkerhedsfaktor her, idet denne opbakning kan blive testet, enten hvis den militære aktion antager en form, som vil bringe solidariteten på prøve, eller hvis det viser sig uklart, hvem der egentlig står bag, og aktionerne derfor ikke fremtræder som tilstrækkeligt målrettede eller afgrænsede i tid. Selvom stigende oliepriser ikke på nuværende tidspunkt fremstår som særlig sandsynlige, kan denne usikkerhedsfaktor ikke fuldstændigt elimineres.
For transport og turistindustrien vil terrorangrebet få stor betydning. Antallet af flyrejsende vil falde dels som følge af øget frygt ved denne transportform og dels fordi skærpede sikkerhedskrav m.m. vil gøre denne transportform mere besværlig. Luftfartsselskaber oplever allerede et stort fald i antallet af rejsende, som igen påvirker hotelbranchen osv. Disse brancher vil derfor på kort sigt blive bragt ud i en alvorlig situation. Den øgede frygt må forventes relativt hurtig at aftage i forbindelse med Golf-krigen var der også et fald i antallet af flyrejser, men efter en kort periode blev situationen normaliseret. Man må forvente, at de skærpede sikkerhedskrav vil blive af mere varig karakter og derfor have betydning for sektoren i fremtiden. Trods betydningen af dette for sektoren er det svært at tillægge dette forhold en afgørende effekt for den økonomiske aktivitet på længere sigt.
Terrorangrebet vil give anledning til øget fokus på sikkerhed, herunder militær overvågning og beredskab. Der er allerede politisk opbakning i USA til at øge udgifterne med 25-40 mia dollars til genopbygning, øget sikkerhed, militærindsats m.m. En konsekvens heraf vil være en mere ekspansiv finanspolitik, hvilket isoleret set vil give anledning til øget økonomisk aktivitet. I samme retning trækker de pengepolitiske lempelser som den amerikanske og den europæiske centralbank gennemførte i mandags med rentenedsættelser på 0,50 pct. Disse tiltag kan medvirke til at stabilisere de finansielle markeder. Betydningen af den mere ekspansive pengepolitik for den økonomiske aktivitet vil først vise sig efter et stykke tid, og effekten vil afhænge kritisk af tilliden hos forbrugerne og investorerne.
Påvirkningen af tillid og forventninger til fremtiden kan vise sig at være den vigtigste faktor for de økonomiske konsekvenser. Især er det centralt, hvorledes udviklingen vil påvirke den almindelige tiltro til den nærmeste fremtid ikke mindst i USA. Dette er af stor betydning, da de amerikanske konjunkturer på det seneste har været holdt oppe af en fortsat vækst i det private forbrug. Der har på det seneste været meget fokus på dette forhold også inden sidste tirsdag og især forskellige indikatorer for forbrugernes tillid har været fulgt nøje for at få et fingerpeg med hensyn til om forbruget vil aftage, og dermed trække den økonomiske vækst ned. At drage stærke konklusioner på dette område besværliggøres af, at der historisk ikke er nogen klar sammenhæng mellem forbrugertillid og den faktiske udvikling i forbruget. Terrorangrebet kan dog på mange måder påvirke tilliden til fremtiden og give anledning til stigende bekymring, hvilket kan betyde at opsparingen stiger i takt med, at man ønsker at gardere sig mod en mere usikker fremtid. I modsat retning kan trække at terrorangrebet kan styrke det nationale sammenhold. Udviklingen i det private forbrug er således i den aktuelle situation mere påvirket af psykologiske faktorer end hårde økonomiske facts. Tilsvarende overvejelser kan gøres om virksomhedernes investeringer. Øget usikkerhed om den fremtidige situation kan mindske lysten til at påtage sig risikable investeringer, og faldende investeringer vil medvirke til at reducere den samlede efterspørgsel og dermed den økonomiske aktivitet. I sammenhæng med effekter på forbrug og investeringer er en særlig vigtig faktor udviklingen på de finansielle markeder, idet en tendens til kursfald kan påvirke forbrug og investeringer negativt, dels ved bl.a. at mindske formuerne, og dels ved at forstærke utrygheden til den fremtidige udvikling. Der har været kursfald, men der må i den første tid ventes betydelig turbulens i markederne, og det er for tidligt at vurdere, om der kommer et markant og langvarigt kursfald.
Usikkerheden om de internationale konjunkturer er blevet væsentligt større som følge af terrorangrebet på USA. Da de direkte konsekvenser på den samlede økonomi er beskedne, vil de væsentligste effekter komme fra mulige indirekte konsekvenser af hændelserne. De indirekte effekter afhænger imidlertid stærkt af politiske forhold og de militære reaktioner på terrorangrebet. Af særlig betydning er, hvorledes tillid og usikkerhed til fremtiden vil påvirke forbrug og investeringer i USA. Forhold, det er umuligt at lave præcise prognoser om, og det er derfor ikke muligt på nuværende tidspunkt at komme med præcise bud på de økonomiske konsekvenser af terrorangrebene.
Torben M. Andersen
Politiken,
19.oktober 2001