Transfer-priser og skatteunddragelse
Formanden for Handelskammeret, Bent Larsen, skriver den 1. februar i Børsen, at Skatteministeriet har aflivet en myte, som skulle være fremsat i Det Økonomiske Råds formandskabs rapport fra maj sidste år. Myten skulle indebære, at virksomheder i Danmark hvert år flytter indkomster for 20-40 mia. kr. til udlandet ved brug af forkerte transfer-priser for at undgå dansk beskatning. Bent Larsen nævner, at Skatteministeriet i sin analyse fra december sidste år finder, at unddragelsen ved transfer pricing næppe overstiger 5 mia. kr.
Indledningsvis vil jeg gerne slå fast, at vi i formandskabet ikke har påstået, at misbrug af transfer priser skulle andrage et omfang af 20-40 mia. kr.; vi har i stedet tilstræbt forsigtighed omkring fortolkningen af vores beregninger. Hvad vi undersøgte i forårsrapporten sidste år var følgende:
Et af de overordnede emner i tilrettelæggelsen af en lille, åben økonomis skattesystem er den mest hensigtsmæssige vægtning af hhv. forbrugs- og indkomstskatter. Forbrugsskatter i form af moms og punktafgifter mv. og indkomstskatter først og fremmest i form af beskatning af lønindkomst mv. samt selskabsindkomst. Mange forhold spiller ind i denne vægtning: skatternes præcision, deres administrerbarhed og deres fordelingsvirkninger. Og ikke mindst omgåelsesmuligheder over for skatterne. Både moms og indkomstskat kan omgås gennem sort arbejde. Grænsehandel er en mekanisme til undgåelse af moms og punktafgifter, mens indkomstskatter kan omgås gennem simpelt skattesnyd, ved at føre indkomst ud af landet eller ved at undlade at oplyse om udenlandsk indkomst, der ellers er skattepligtig i Danmark. Blandt mekanismer til at føre indkomst ud af landet er transfer pricing og koncerninterne lånearrangementer (tynd kapitalisering). Hvis omgåelsen af indkomstskat via alle de nævnte mekanismer ser ud til at være mere omfangsrig end omgåelsen af forbrugsskatter, vil dette isoleret set tale for mindre vægt på indkomstskat og mere vægt på forbrugsskatter, og omvendt.
I forårsrapporten sidste år forsøgte vi at beregne den indkomst, der tilsyneladende skabes eller burde beskattes i Danmark, for at sammenholde denne med den indkomst, som skattemyndighederne kan registrere. En evt. manko kunne være resultat af omgåelse af indkomstbeskatningen. Vore beregninger for 1995-97 afslørede en ganske betydelig manko, som vi henførte til bl.a. transfer pricing, uregistrerede finansielle indtægter udenlands og, ikke mindst, statistisk usikkerhed. Vi håbede så, at andre instanser ville tage udfordringen op og udarbejde metoder og analyser til en mere præcis afdækning af de respektive omgåelsesproblemer ved forbrugs- og indkomstskatter.
Det er prisværdigt, at Skatteministeriet har påbegyndt dette; det er også prisværdigt, at Told & Skat har intensiveret kontrollen med internationale virksomheders interne afregningspriser, og der har tilsyneladende været mange penge at hente på dette felt. Baggrunden for Skatteministeriets overkantskøn på 5 mia. kr. for transfer pricing er ikke helt klart, men hvis skønnet er korrekt, kan vi konkludere, at transfer pricing problemet heldigvis ikke er helt så stort, som man kunne befrygte. Tilbage står dog fortsat spørgsmålet, om den danske indkomstbeskatning alt i alt fanger det, den bør, og med de tilsigtede skattesatser.
Indledningsvis vil jeg gerne slå fast, at vi i formandskabet ikke har påstået, at misbrug af transfer priser skulle andrage et omfang af 20-40 mia. kr.; vi har i stedet tilstræbt forsigtighed omkring fortolkningen af vores beregninger. Hvad vi undersøgte i forårsrapporten sidste år var følgende:
Et af de overordnede emner i tilrettelæggelsen af en lille, åben økonomis skattesystem er den mest hensigtsmæssige vægtning af hhv. forbrugs- og indkomstskatter. Forbrugsskatter i form af moms og punktafgifter mv. og indkomstskatter først og fremmest i form af beskatning af lønindkomst mv. samt selskabsindkomst. Mange forhold spiller ind i denne vægtning: skatternes præcision, deres administrerbarhed og deres fordelingsvirkninger. Og ikke mindst omgåelsesmuligheder over for skatterne. Både moms og indkomstskat kan omgås gennem sort arbejde. Grænsehandel er en mekanisme til undgåelse af moms og punktafgifter, mens indkomstskatter kan omgås gennem simpelt skattesnyd, ved at føre indkomst ud af landet eller ved at undlade at oplyse om udenlandsk indkomst, der ellers er skattepligtig i Danmark. Blandt mekanismer til at føre indkomst ud af landet er transfer pricing og koncerninterne lånearrangementer (tynd kapitalisering). Hvis omgåelsen af indkomstskat via alle de nævnte mekanismer ser ud til at være mere omfangsrig end omgåelsen af forbrugsskatter, vil dette isoleret set tale for mindre vægt på indkomstskat og mere vægt på forbrugsskatter, og omvendt.
I forårsrapporten sidste år forsøgte vi at beregne den indkomst, der tilsyneladende skabes eller burde beskattes i Danmark, for at sammenholde denne med den indkomst, som skattemyndighederne kan registrere. En evt. manko kunne være resultat af omgåelse af indkomstbeskatningen. Vore beregninger for 1995-97 afslørede en ganske betydelig manko, som vi henførte til bl.a. transfer pricing, uregistrerede finansielle indtægter udenlands og, ikke mindst, statistisk usikkerhed. Vi håbede så, at andre instanser ville tage udfordringen op og udarbejde metoder og analyser til en mere præcis afdækning af de respektive omgåelsesproblemer ved forbrugs- og indkomstskatter.
Det er prisværdigt, at Skatteministeriet har påbegyndt dette; det er også prisværdigt, at Told & Skat har intensiveret kontrollen med internationale virksomheders interne afregningspriser, og der har tilsyneladende været mange penge at hente på dette felt. Baggrunden for Skatteministeriets overkantskøn på 5 mia. kr. for transfer pricing er ikke helt klart, men hvis skønnet er korrekt, kan vi konkludere, at transfer pricing problemet heldigvis ikke er helt så stort, som man kunne befrygte. Tilbage står dog fortsat spørgsmålet, om den danske indkomstbeskatning alt i alt fanger det, den bør, og med de tilsigtede skattesatser.
Søren Bo Nielsen
Børsen,
22.februar 2002