Vedtag reformer nu og undgå uheldig stramning

Finanspolitikken bidrager mærkbart til den økonomiske aktivitet i såvel 2009 som 2010. Alligevel efterlyste vi i vores efterårsrapport i lyset af de mørke udsigter for økonomien endnu større lempelser i 2010. Konkret anbefalede vi en yderligere fremrykning af offentlige investeringer, så investeringsniveauet løftedes med omkring 10 mia. kr. i 2010 (og med sigte på samme niveau i 2011) i forhold til den på daværende tidspunkt planlagte finanspolitik.

Endvidere anbefalede vi, at den kortsigtede stimulanspolitik skulle understøttes af strukturreformer til sikring af et større arbejdsudbud og dermed den langsigtede finanspolitiske holdbarhed. Reformerne skulle vedtages snarest, men indfases gradvist. Finanslovens vedtagelse indebar faktisk yderligere offentlige investeringer i 2010, men ikke i det omfang, vi havde anbefalet. Og der blev ikke taget initiativ til strukturreformer.


Selv om finanspolitikken for 2010 ikke blev så ekspansiv, som vi mente og fortsat mener, den burde have været, er der en række grunde til, at man nu, hvor finansloven er vedtaget, og der ingen tegn er på snarlig vedtagelse af strukturreformer, skal vente og se tiden an, før finanspolitikken igen justeres.


Ligner et kriseindgreb

Det er ikke hensigtsmæssigt at finjustere den hele tiden. Den økonomiske politik kan tilpasses i løbet af året, men egentlige finanspolitiske indgreb får let karakter af kriseindgreb, og sådanne indgreb med få måneders mellemrum skaber en uheldig og skadelig usikkerhed. Et kriseindgreb skal derfor i givet fald være begrundet i ny information, der indikerer, at konjunkturerne udvikler sig mere negativt end forventet.
 

Den information, der er fremkommet siden vores efterårsrapport, tyder på, at den internationale økonomi måske kommer lidt hurtigere ud af recessionen, end vi forudså. Signalerne for dansk økonomi er trods positiv vækst i tredje kvartal 2009 mere blandede.

Alt i alt er det vanskeligt at vurdere, om den relativt høje vækst i tredje kvartal var en enlig svale, eller om den positive udvikling i tredje kvartal er udtryk for en ny tendens. Indtil vi ved mere om dette, mener vi, det er klogest at afholde sig fra yderligere indgreb.


En yderligere begrundelse for at anlægge en “vent-og-se”-strategi er, at dele af den planlagte ekspansive finanspolitik lige siden vedtagelsen tidligt i 2009 har rummet nogle usikkerhedsmomenter, der formentlig vil komme mere afklaring på indenfor en overskuelig tidshorisont. Specielt er det usikkert, hvor meget de vedtagne skattelettelser med indfasning fra januar 2010 vil stimulere økonomien. Da vi altså er tæt på målstregen, er det hensigtsmæssigt at afvente indikationer af, hvor kraftig effekten på forbruget bliver, før finanspolitikken eventuelt igen justeres.


Mere påtrængende

Mens justeringer af stimulanspolitikken altså bør afvente nogle kvartalers høst af ny information om konjunkturerne, er behovet for strukturreformer mere påtrængende end nogensinde. Krisen medfører store offentlige underskud og stigende gæld. Underskuddene skyldes ikke bare den lempelige økonomiske politik, men i langt større grad de automatiske virkninger af den højere ledighed (flere udgifter til dagpenge og kontanthjælp) og lavere beskæftigelse (lavere skatteindtægter).
 

Krisen har dermed øget behovet for at gennemføre tiltag, der kan forbedre de offentlige finanser på en holdbar måde. Hvis vi ikke gennemfører strukturelle reformer, der øger arbejdsudbuddet og derved forbedrer de offentlige finanser, dikterer den økonomiske nødvendighed, at der må gennemføres kortsigtede finanspolitiske stramninger muligvis allerede fra 2011. Traditionelle finanspolitiske stramninger vil uundgåeligt bidrage til at holde niveauet for arbejdsløsheden oppe, og det kan altså blive på et tidspunkt, hvor ledigheden i forvejen topper.


Kan føre til EU-pålæg

I 2010 og 2011 forventes underskuddene på det offentlige budget at ligge mærkbart over Vækst- og Stabilitetspagtens grænse for underskud på 3 pct. af BNP. Dette kan føre til et pålæg fra EU om kortsigtede forbedringer af saldoen. I en situation med høj ledighed er det mere attraktivt at gennemføre de strukturreformer, som vi alligevel på et tidspunkt bliver nødt til at gennemføre, end at foretage kortsigtede finanspolitiske stramninger.
 

Der er al mulig grund til at advare mod at bruge krisen som undskyldning for at udskyde vedtagelsen af strukturreformer. Tværtimod bør den kortsigtede stimulanspolitik ledsages af strukturreformer, der sikrer den langsigtede balance mellem udgifter og indtægter på statens budget. Sådanne reformer er alligevel nødvendige, og de kan i den aktuelle situation bidrage til, at den kortsigtede stimulanspolitik bliver mere troværdig og effektfuld.

Vi har derfor længe anbefalet, at strukturreformer blev brugt til at understøtte en relativt kraftig kortsigtet stimulanspolitik. Vi er nu måske på vej til en situation, hvor strukturreformer er en nødvendig forudsætning for at undgå deciderede finanspolitiske stramninger på et tidspunkt, hvor der ud fra et konjunktursynspunkt er brug for det modsatte.

Øvrige publikationer i tilknytning til rapporten

Eirik S. Amundsen, Claus Thustrup Kreiner, Michael Rosholm og Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

Børsen, 21. januar 2010
Skrevet i relation til