Vismænd: Alle skal spare op til pensionen

Udbredelsen af arbejdsmarkedspensionerne har over de sidste 15 år ledt til markante stigninger i danskernes pensionsindbetalinger. Alle beskæftigede og ledige personer er dækket af indbetalinger til ATP. Herudover betalte 77 pct. i aldersgruppen 30-55 år gennemsnitligt 18.000 kr. ind på en pensionsopsparing i 2005. Samtidig betyder aftalen om fremtidens velfærd, som blev vedtaget med stort flertal i Folketinget i 2006, at folkepensionsalderen fra 2024 hæves fra de nuværende 65 år til 67 år i 2027. Herefter vil pensionsalderen blive hævet i takt med, at restlevetiden for 60-årige stiger. Baseret på de aktuelle befolkningsfremskrivninger vil personer, der i dag er omkring 30 år, kunne blive folkepensionister som 71-årige, mens personer, der i dag er omkring 20 år, må vente til de fylder 72 år.

Begge dele – øget indbetaling og længere arbejdsliv – medfører, at fremtidens pensionister vil have betragteligt større pensionsformuer, end dagens pensionister har. Mange af fremtidens pensionister vil endda have opsparet så store formuer, at deres dækningsgrader – forholdet mellem indkomsten efter skat som pensionist og som erhvervsaktiv – vil ligge tæt på 100 pct.

Det er positivt, at en væsentlig del af fremtidens pensionister kan se frem til et højt velstandsniveau. Men der er torne i roserne, fordi mange kan blive fristet til at foretage en tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Det skyldes dels, at deres indkomst som pensionist er stort set lige så høj som indkomsten som erhvervsaktiv, og dels at gevinsten ved at opspare ekstra for mange er begrænset. Det sidste skyldes, at den reelle beskatning af opsparing i den sidste del af arbejdslivet er særdeles hård, når der tages hensyn til aftrapningen af folkepensionen.

Både den høje dækningsgrad og den høje beskatning tilskynder fremtidens ældre til tidligere tilbagetrækning og kan forstærke det fald i arbejdsudbuddet, der følger af den fremtidige befolkningsudvikling. Det er vigtigt, at den økonomiske politik indrettes på en måde, der giver den enkelte en økonomisk gevinst ved at udskyde tilbagetrækningen.

Af flere grunde er det ikke tilfældet i dag. For det første tilbyder efterlønnen en attraktiv mulighed for en tidlig tilbagetrækning, og for det andet medfører samspillet mellem skat og aftrapning af folkepensionstillægget, at gevinsten ved at forøge sin pensionsopsparing sent i arbejdslivet er lille. Folkepensionen er delt op i to elementer: et indkomstuafhængigt grundbeløb og et pensionstillæg, som reduceres, når pensionisten har indtægter ud over et vist beløb ved siden folkepensionen. Således mister en pensionist 30 øre af pensionstillægget pr. krone, der udbetales fra pensionsordninger.

Før arbejdsmarkedspensionerne blev bredt ud, var det de færreste, der fik nedsat pensionstillægget. I dag har ⅓ af pensionisterne så store indtægter, at de får reduceret pensionstillægget, og i fremtiden vil praktisk talt alle, der sparer op via en arbejdsmarkedspension, få beskåret tillægget. Det betyder, at beskatningen af pensionsopsparing bliver høj. Det offentlige pensionssystem er ikke fulgt med udviklingen i arbejdsmarkedspensionerne.

Figuren illustrerer problemet. For personer, der går på efterløn tre år før pensionsalderen, vil dækningsgraden efter skat typisk blot blive reduceret med 3½-4 pct.point. For en person med en lang videregående uddannelse svarer dette til et permanent fald i pensionsudbetalingerne efter skat på knap 5 pct., mens det for en ufaglært blot svarer til en tabt udbetaling på godt 3½ pct. Med andre ord koster tre års tidligere tilbagetrækning meget lidt for stort set alle befolkningsgrupper, der er efterlønsforsikrede. Da de samtidig kan se frem til pensioner på omtrent samme niveau som deres indkomst som erhvervsaktive, må det forventes, at mange tiltrækkes af muligheden for at gå tidligere på pension. Intentionerne med velfærdsaftalen om at tilskynde til senere tilbagetrækning modvirkes altså af pensionssystemets indretning.

Pensionstillægget vil få mindre økonomisk betydning for den enkelte i fremtiden, netop fordi det for mange er helt eller delvist aftrappet. Der vil dog stadig være en gruppe, som har fuldt pensionstillæg. Denne gruppe har typisk haft en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet og har derfor ikke opsparet tilstrækkeligt. Derfor foreslår vismændene, at modtagere af offentlige overførselsindkomster – bortset fra SU-modtagere, efterlønsmodtagere og folkepensionister – får indbetalt 6 pct. af deres overførselsindkomst til en pensionsordning. Heraf indbetaler staten de 4 pct., mens de selv indbetaler resten. For personer, der arbejder på områder, som ikke er dækket af en overenskomst, bør der ligeledes lovgives om, at arbejdsgiveren indbetaler 4 pct. af lønnen til pension, mens lønmodtageren selv betaler resten. Selvstændige indbetaler 6 pct. af den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst.

Forslaget tænkes iværksat snarest muligt, men bør kun gælde personer, der bliver pensionister efter 2028. Med forslaget vil fremtidige pensionister have en pension fra opsparingsordninger af mindst samme størrelsesorden som pensionstillægget. Derfor foreslås pensionstillægget gradvist afskaffet for personer, der bliver pensionister efter 2028, dvs. for personer født i 1961 eller senere.

Det nuværende pensionssystem udbetaler ekstra folkepension til personer, der ikke har sparet op. Vort forslag indebærer i stedet, at det sikres, at alle sparer op – hvorfor der ikke er behov for at øge folkepensionen til personer, der ikke har sparet op. Dette øger tilskyndelsen til at udskyde tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet for mange, fordi det bedre kan betale sig at spare op.

Udgangspunktet for pensionssystemet bør være, at det skal være fordelagtigt at trække sig senere tilbage, og at højere opsparing giver højere disponibel indkomst som pensionist. Det nuværende skatte- og overførselssystem tilgodeser ikke disse mål.

Dækningsgrader ved forskellige tilbagetrækningstidspunkter

Anm.:

KMUV dækker over en person med en kort eller mellemlang videregående uddannelse. LVU dækker over en person med en lang videregående uddannelse. Dækningsgraderne angiver pensionsindkomsten efter skat i forhold til efterskat-indkomsten året før folkepensionsalderen renset for pensionsindbetalinger.