Kapitel II: Konjunktur og offentlige finanser

Hovedbudskaber

• Store dele af dansk og international økonomi udviser nu tegn på afmatning efter centralbankernes markante pengepolitiske stramninger
   
• Dansk økonomi udvikler sig i to tempi; produktionen i hovedparten af økonomien er bremset op, mens medicinalindustrien oplever markant fremgang og trækker den samlede BNP-vækst
   
• Beskæftigelsen er fortsat med at stige, og presset på arbejdsmarkedet er betydeligt med et skønnet beskæftigelsesgap på ca. 3 pct. medio i år
   
• Der vurderes at være udsigt til omtrent stilstand i økonomien ekskl. medicinalindustrien de kommende år og et gradvist beskæftigelsesfald mod et mere konjunkturneutralt niveau
   
• Den forventede konjunktursituation tilsiger, at finanspolitikken burde bidrage til at reducere kapacitetspresset snarere end at øge det. Finanspolitikken bør derfor strammes i forhold til det planlagte.

Kapitel II kort fortalt

Dansk og international økonomi udviser tegn på afmatning efter centralbankernes markante pengepolitiske stramninger siden begyndelsen af 2022. I USA og Danmark er væksten dog fortsat høj, hvilket for Danmarks vedkommende skal ses i lyset af fortsat kraftig stigning i medicinalindustriens produktion. I resten af økonomien er aktiviteten bremset op.

Beskæftigelsen steg henover sommeren og vurderes medio i år at være ca. 90.000 højere end det skønnede strukturelle niveau, svarende til et beskæftigelsesgap på ca. 3 pct. Ifølge dette mål er presset på arbejdsmarkedet dermed fortsat højt. Knap halvdelen af beskæftigelsesstigningen skyldes personer med udenlandsk statsborgerskab. En analyse i kapitlet viser, at en stigende andel af denne beskæftigelsesfremgang i løbet af opsvinget er tilvejebragt gennem nyindvandret udenlandsk arbejdskraft.

Der skønnes at være udsigt til omtrent stilstand i dansk økonomi ekskl. medicinalindustrien i 2023-24, efterhånden som mange virksomheder mærker konsekvenserne af lavere vækst i udlandet samt højere finansierings- og medarbejderomkostninger. Afmatningen ventes at føre til faldende beskæftigelse i løbet af næste år, men presset på arbejdsmarkedet forventes fortsat at være betydeligt med et beskæftigelsesgap på ca. 2¼ pct. i 2024.

I lyset af det betydelige kapacitetspres bør finanspolitikken i 2024 bidrage til at dæmpe presset i økonomien. Den planlagte finanspolitik vurderes at indebære et løft i BNP på 0,1 pct. i forhold til 2019, som var et år med en relativt normal konjunktursituation og uden ekstraordinære finanspolitiske tiltag. Finanspolitikken bør derfor strammes i forhold til det planlagte. Det skyldes blandt andet, at det underliggende prispres fortsat vurderes at være betydeligt, selvom inflationen er aftagende.

Det såkaldte råderum er et centralt omdrejningspunkt i den finanspolitiske planlægning. Råderummet er en beregningsteknisk opgørelse af, hvor mange penge der kan forventes at være til rådighed frem mod 2030. I kapitlet beregnes et råderum på 64 mia. kr., hvilket er lidt større end Finansministeriets seneste opgørelse på 55 mia. kr. Forskellen skal ses i lyset af, at råderummet i begge opgørelser er opgjort med betydelig usikkerhed og afhænger af en række beregningstekniske forudsætninger. Råderummet kan virke stort, men det skal blandt andet dække øgede forsvarsudgifter og en eventuel positiv realvækst i det offentlige forbrug.

TABEL Hovedtal i prognosen

	2022	2023	2024	2025	2030a)
BNP (realvækst i pct.)	2,7	1,7	1,3	0,6	1,1
Beskæftigelsesgap (pct.)	2,9	3,0	2,2	1,3	0,0
Inflation (pct.)	7,5	3,8	2,6	1,7	1,4
Timeløn (ptc.)	3,5	4,5	5,9	4,6	3,3
Offentlig saldo (pct. af BNP)	3,4	1,8	1,1	1,1	-0,2
Strukturel offentlig saldo (pct. af BNP)	1,5	0,8	0,8	0,5	-0,2
ECB's indlånsrente (pct.)	0,1	3,3	3,9	3,0	2,0

a) Sidste søjle viser niveauet i 2030 for beskæftigelsesgap, offentlig og strukturel saldo samt rente. For BNP, inflation og timeløn vises den gennemsnitlige årlige vækst fra 2025 til 2030.
Anm.: Inflationen er udtrykt ved væksten i deflatoren for det private forbrug.
Kilde: Danmarks Statistik, ADAM’s databank, Macrobond og egne beregninger.

FIGUR BNP

Anm.: Beregningen af BNP ekskl. medicinalindustrien i Danmark er beskrevet i baggrundsnotatet.
Kilde: Macrobond, Danmarks Statistik, Statistikbanken og egne beregninger.