Dansk Økonomi, forår 2015

Kapitel IV: Yderområder i Danmark

Hovedbudskaber

Erhvervsindkomsterne er lavere i yderområderne end i bykommuner og det øvrige Danmark. Samtidig er befolkningstallet dalet siden starten af den finansielle krise i 2009, og huspriserne er væsentlig lavere end i det øvrige Danmark.
Selvom uddannelsesniveauet og erhvervsindkomsterne i yderområderne er lavere end i de øvrige områder, viser analyser præsenteret i rapporten, at børn opvokset i yderområderne har den samme uddannelsesmobilitet og indkomstmobilitet som børn fra andre dele af landet i forhold til deres forældre.
De primære redskaber til at omfordele er det generelle skatte- og overførselssystem, og det er vanskeligt at argumentere for en særlig geografisk dimension heri. En øget støtte til yderområderne kan bidrage til at forbedre vilkårene i yderområderne, men den vil samtidig modvirke urbaniseringen og dermed trække i retning af at reducere den samlede produktivitet og indkomst i samfundet.

Kapitel IV kort fortalt

Erhvervsindkomsterne, huspriserne, uddannelsesniveauet og erhvervsfrekvensen er lave i yderområderne, der er kommuner, hvor den centrale indbygger bor mindst 30 minutter i bil fra den nærmeste større by med mindst 45.000 indbyggere. Indbyggerne betragter derfor yderområderne som værende i krise, men det behøver ikke at betyde, at der er markedsfejl i yderområderne. Formålet med kapitlet er at undersøge, om det er muligt at identificere markedsfejl eller eksternaliteter i yderområderne, og om der er grunde til at iværksætte tiltag, der kan forbedre situationen i yderområderne.

Indkomsterne er 8 pct. lavere, og boligerne er 60 pct. billigere i yderområderne end i bykommuner

Den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr beskæftiget er 12-13 pct. lavere i yderområderne, men der korrigeres for forskelle i branche, uddannelse og andre personlige karakteristika, så er forskellen i gennemsnit 8 pct. Antallet af indbyggere er aftaget siden finanskrisen, efter at det i de seneste årtier har været stabilt, og huspriserne har slet ikke været i stand til at følge priserne i byerne og det øvrige land.

Den sociale arv er ikke større i yderområderne

Uddannelsesmobiliteten mellem børn opvokset i yderområderne og deres forældre er mindst på niveau med mobiliteten for børn opvokset i den øvrige del af Danmark, selvom det gennemsnitlige uddannelsesniveau i yderområderne er lavere end i det øvrige land. Tilsvarende er indkomstmobiliteten i yderområderne på niveau med indkomstmobiliteten i det øvrige land. Disse analyser tyder således på, at børn opvokset i yderområderne har samme muligheder som børn opvokset andre steder

Ingen principielle grunde til at favorisere yderområderne

Favorisering af yderområderne kan begrundes i enten effektivitet eller omfordeling. De primære instrumenter til at skabe omfordeling er skatter og overførsler, og det er ikke hensigtsmæsigt at inddrage en geografisk dimension. Effektivitetshensyn taler nærmest for en yderligere centralisering af befolkning og aktivitet, hvor arbejdskraft og viden kan indgå i et fælles marked. Den politiske debat tyder dog på, at der kan være et ønske om at fastholde aktivitet og befolkning i yderområderne, og det kan være et argument for at støtte aktiviteter på en eller anden måde.