Rapportens hovedkonklusioner

Rapportens hovedkonklusioner sammenfatter de væsentligste pointer fra rapportens kapitler.

• I kapitel I, Aktuel økonomisk politik, kommenteres en række forslag i regeringsgrundlaget. Formandskabet kommenterer blandt andet på forslaget om lavere skat for virksomhedsarvinger og forslaget om at fastholde et øget fradrag for forsknings- og udviklingsudgifter. Andre emner, der kommenteres, er forslaget om at nedlægge jobcentrene som de kendes i dag og forslaget om afkorte omkring halvdelen af kandidatuddannelserne. Også aftalen om at indføre en kilometerbaseret afgift for lastbiler kommenteres. 

• Kapitel II, Konjunktur og offentlige finanser, indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2030. Formandskabet vurderer, at der fortsat er udsigt til afmatning, men vækstafdæmpningen vurderes - blandt andet som følge af et markant fald i energipriserne - nu at blive mindre end vurderet i efteråret. Et mindre fald i beskæftigelsen end tidligere ventet betyder, at der nu er udsigt til, beskæftigelsen i nogle år vil ligge over det konjunkturneutrale niveau. Formandskabet anbefaler på den baggrund, at finanspolitikken tilrettelægges, så den ikke bidrager til at øge efterspørgslen, snarere tværtimod.

• Kapitel III, Velstand og velfærd, præsenterer en velfærdsindikator, som opgør velfærd ud fra forbrug, levetid, fritid samt et mål for usikkerhed. Sammenlignet med 24 højindkomstlande i OECD rangerer Danmark højere målt ved den anvendte velfærdsindikator end ved BNP,  hvor det modsatte gør sig gældende for eksempelvis USA. Målt ved velfærdsindikatoren er den geografiske ulighed på tværs af Danmark mindre end målt ved indkomst. Men den geografiske ulighed i indkomst er steget siden finanskrisen, gælder ikke målt ved velfærdsindikatoren.

• Kapitel IV, Virkninger af selskabsskat, præsenterer formandskabets vurdering af ministeriernes regneprincipper for adfærdsvirkninger ved ændringer i selskabsskatten.  Formandskabet vurderer overordnet set, at ministerierne inddrager de væsentligste adfærdskanaler, men formandskabets peget samtidig på, at der er behov for en række konkrete justeringer. En af disse justeringer drejer sig om, hvem der reelt bærer byrden ved selskabsskatten. Her peger nyere studier på, at arbejdskraften og selskabsejerne bærer byrden omtrent ligeligt. En anden justering knytter sig til de afledte effekter på de offentlige finanser. Her er den samlede vurdering, at regneprincipperne aktuelt overvurderer selvfinansieringsgraden ved en ændring i selskabsskatten.