Kapitel V: Kollektiv trafik

Hovedbudskaber
  • Tilskud til kollektiv transport kan begrundes blandt andet med, at der er stordriftsfordele. I Hovedstaden bør tilskuddet øges uden for myldretiden, og tilskuddet bør anvendes til at øge antallet af afgange - ikke til at sænke billetpriserne
  • Trængsel modvirkes bedst ved at indføre roadpricing - ikke ved at øge tilskuddet til kollektiv transport
  • Det er uklart, om styringen af DSB er tilstrækkelig effektiv. Øget udlicitering af togdrift kan være en måde at sikre effektiveseringsgevinster i togdriften

Kapitel V i hovedtræk

Der er mange grunde til at støtte kollektiv transport, herunder stordriftsforskelle, sociale hensyn samt forskelle i eksternaliteter mellem individuel og kollektive transportformer. Hvis eksternaliteterne er dækket af kørsels- eller andre afgifter er det ikke et argument for at støtte kollektiv transport. Generelt bør politikindgreb ligge så tæt på eksternaliteten som muligt. Det betyder eksempelvis, at trængsel bør håndteres ved indførsel af roadpricing - ikke ved at øge tilskuddet til kollektiv transport.

Tilskud til kollektiv trafik i Hovedstaden

Kapitlet indeholder en analyse af det nuværende tilskudsniveau i Hovedstadsområdet. Analysen viser, at det nuværende tilskudsniveau er nogenlunde passen i myldretid, men at det bør øges uden for myldretiden. Ved at anvendes tilskuddet til at øge antallet af afgange vil velfærdsgevinsten (ved mindre ventetid) være større, end hvis tilskuddet anvendes til at sænke billetpriserne.

Udlicitering og effektivisering

Erfaringerne med udliciterng af busdriften i Danmark er gode, og der er også overvejende gode erfaringer med udlicitering af togdrift i flere lande. For at sikre og fastholde effektiviseringsgevinster i togdriften i Danmark bør staten øge udliciteringsomfanget. 

Dokumentationsnotater mm.

Del af
Publikationens forside - Økonomi og Miljø 2014

Økonomi og Miljø 2014