Dansk Økonomi 2016
Kapitel II: Luftforurening
Hovedbudskaber
- Luftforurening er grænseoverskridende og internationalt samarbejde er derfor nødvendigt for at nedbringe luftforureningen tilstrækkeligt. Overordnet vurderer formandskabet, at de nuværende internationale aftaler er en succes, der har ledt til reduktioner i Europa og en gevinst for alle lande.
- Brændeovne er en væsentlig kilde til helbredsomkostninger i Danmark, og brugen af eksisterende brændeovne er ikke reguleret. Formandskabet vurderer, at der vil være betydelige samfundsøkonomiske gevinster ved en effektiv regulering af brugen af især ældre brændeovne.
- Reguleringen bør afhænge af brændeovnens alder og geografiske placering. En effektiv regulering vurderes at kunne give en samfundsøkonomisk gevinst på omkring 3 mia. kr. pr. år, primært fordi den kan forhindre omkring 300 for tidlige dødsfald.
- Formandskabet vurderer, at SO2-afgiften bør sættes op. Formandskabet vurderer også, at det er fornuftigt, at NOx-afgiften er blevet sænket, men sænkningen har formentlig været lidt for kraftig.
Kapitel II kort fortalt
Luftforureningens helbredsomkostninger i Danmark udgør omkring 39 mia. kr. En væsentlig del af luftforureningen skyldes udledninger i udlandet. Samtidig fører udledninger i Danmark til helbredsomkostninger i udlandet.
De væsentligste kilder til luftforurening er landbruget, vejtransporten og individuel boligopvarmning, herunder brændeovne. Såvel landbrug som vejtransport er underlagt en lang række regler, der blandt andet udspringer af den internationale regulering, der er på luftforureningsområdet, blandt andet i EU-regi.
Brændeovne er primært reguleret ved grænser for udledning af partikler fra nye brændeovne, mens brugen af gamle brændeovne, der forurener væsentligt mere end nye, i praksis ikke er reguleret.
Helbredsomkostningerne ved brug af brændeovne varierer med den geografiske placering af brændeovnen, alderen på brændeovnene og brugen heraf.
Eksempelvis kan helbredsomkostningerne ved 1 times brug af en gammel brændeovn i København opgøres til 41 kr. pr. time, mens helbredsomkostningerne forbundet med brug af en ny, svane-mærket ovn ligeledes placeret i København er 7 kr. pr. time.
Til sammenligning er helbredsomkostningerne ved brug af brændeovne på Bornholm kun 5 og 1 kr. pr. time ved fyring i hhv. en gammel og en ny, svanemærket ovn. Forskellen mellem København og Bornholm skyldes primært befolkningstætheden.
Beregninger viser, at der vil være en samfundsøkonomisk gevinst ved at regulere brugen af brændeovne.
Reguleringen kan eksempelvis bestå i en differentieret afgift på brug af brændeovne, hvor afgiften afhænger af, hvor gammel brændeovnen er, og hvor den geografisk er placeret. En sådan afgift vil i praksis forudsætte, at der opsættes en temperaturmåler i skorstenen, som kan registrere, om en brændeovn bruges.
Selv når der tages højde for omkostningerne ved en temperaturmåler, vurderes der at være en årlig samfundsøkonomisk gevinst på omkring 3 mia. kr. Gevinsten opstår primært ved, at der kan forventes færre for tidlige dødsfald som følge af partikelforurening.
