Sammenfatning og anbefalinger

Sammenfatning og anbefalinger giver overblik over konklusionerne i de to kapitler i rapporten om økonomi og miljø fra 2019.

​Kapitel I, Miljøpåvirkning og fordeling:  Rapportens første kapitel fokuserer på sammenhængen mellem udvalgte negative miljøpåvirkninger og indkomster. De betragtede miljøpåvirkninger er luftforurening i form af partikler og NO₂ samt støj fra vejtrafik. Kapitlet indeholder også analyser af sammenhængen mellem nærhed til natur - dvs. en positiv miljøpåvirkning - og indkomst.

Udenlandske undersøgelser har fundet, at miljøbelastningen er større for personer med lav indkomst sammenlignet med personer med høj indkomst. Det er også tilfældet i Danmark, men sammen­hængen er meget svag. Til gengæld er der store forskelle i miljøbelastning mellem personer med samme indkomstniveau. Forskelle i indkomst er således ikke en væsentlig forklaring på forskelle i miljøbelastning mellem forskellige personer i Danmark.

Miljøøkonomisk vismand, Lars Gårn Hansen udtaler:

“Vores analyser viser, at sammenhængen mellem indkomst og miljøbelastning er stærkt begrænset i Danmark. Det er således familier fra begge ender af indkomstfordelingen, der bor steder med relativt meget støj og høj luftforurening. Forskelle i den miljøbelastning personer er udsat i deres bolig kan kun i meget begrænset omfang forklares af forskelle i indkomst.”

Kapitel II, Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik: Klimapolitisk tiltag i Danmark reducerer de danske udledninger af drivhusgasser, men kan samtidig betyde, at udledningerne stiger i udlandet – et fænomen, der betegnes lækage.

Analyserne i rapporten viser, at de udenlandske udledning af drivhusgaser stiger med omkring ½ mio. ton CO₂e, når de danske udledninger som følge af en ensartet CO₂e-afgift reduceres med 1 mio. ton. Det betyder, at en dansk reduktion på 1 mio. ton CO₂e reducerer de globale udledninger med omkring det halve. Baggrunden for de øgede udenlandske udledninger er blandt andet, at importen af relativt CO₂-intensive varer øges, når den danske produktion drejes væk fra brancher, der udleder mange drivhusgasser.

Graden af lækage afhænger af, om de danske klimapolitiske tiltag målrettes enkelte brancher, eller om der er tale om generelle tiltag. Generelt er lækagen højest for erhverv, der er omfattet af det europæiske kvotesystem, EU-ETS, dvs. den energiintensive industri samt el- og varmebranchen, og for landbruget. For disse erhverv er lækageraten omkring 70 pct., svarende til, at en reduktion af de danske udledninger på 1 mio. ton, øger der udenlandske udledninger med omkring 70 pct.

Lækageraten bliver mindre, hvis de omkringliggende lande forpligter sig på klimapolitiske mål. Det understreger, at klimaindsatsen i så høj grad som muligt bør understøttes af bindende internationale aftaler.

Miljøøkonomisk vismand, Lars Gårn Hansen udtaler:

“Ser man bort fra lækage er den billigste måde at leve op til danske klimamålsætninger en ensartet CO₂-afgift.  Tages højde for graden af lækage , bliver det lidt dyrere at opnå de givne danske klimamålsætninger – men gevinsten bliver, at effekten på de globale udledninger bliver større. ”