Vismandsrapport
Kapitel II: Klimaregnskaber i landbruget
Hovedbudskaber
Kapitlet undersøger muligheden for at pålægge landbrugets drivhusgasudledninger en CO2e-afgift baseret på klimaregnskaber opgjort på bedriftsniveau.
- For at omstillingen skal være omkostningseffektiv er det vigtigt, at udledningerne kan opgøres middelret på bedriftsniveau.
- Beregninger i kapitlet peger på, at med den nuværende viden er der grundlag for at opstille detaljerede modeller for hovedparten af landbrugets udledninger. Det er særligt udledninger fra marken, som der fortsat er stor usikkerhed omkring.
- For at give landmanden incitament til omstilling og samtidig tage højde for usikkerhed og administrative omkostninger foreslås det at indføre en todelt opgørelse baseret på en simpel henholdsvis detaljeret model. Landmanden skal selv kunne vælge opgørelsesmetode.
- En beskatning baseret på et simpelt klimaregnskab bør træde i kraft hurtigst muligt med en lav afgiftssats til at starte med. Samtidig bør der annonceres en stigning i afgiftssatsen frem mod 2030 på niveau med CO2-afgiften på fossile brændsler.
Kapitel II kort fortalt
Udgangspunktet for dansk klimapolitik er klimaloven, der indeholder et mål om klimaneutralitet i 2050 og et delmål i 2030 om en reduktion i drivhusgasudledningerne på 70 pct. sammenlignet med 1990. Det er politisk bestemt, at landbruget skal bidrage til dette delmål, jf. Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug.
For at opnå reduktionsmålet omkostningseffektivt har formandskabet tidligere anbefalet en ensartet CO2e-afgift på tværs af sektorer, jf. blandt andet Økonomi og Miljø, 2020. Det anbefales at basere en afgiftsbetaling for landbrugets CO2e-udledning på opgørelser på bedriftsniveau som tidligere anbefalet i Økonomi og Miljø, 2018.
Formålet med dette kapitel har ikke været at opstille et præcist klimaregnskab, men at skitsere rammerne for et system, som dels giver den enkelte landmand incitamenter til omkostningseffektive reduktioner af den enkelte bedrifts drivhusgasudledning, dels giver landbrugets aktører incitamenter til at udvikle nye reduktionstiltag.
Med udgangspunkt i beregninger for en typisk konventionel malkekvægsbedrift vurderes det, at hovedparten af landbrugets samlede drivhusgasudledninger kan opgøres med middelrette estimater på bedriftsniveau allerede i dag. At opgørelserne er middelrette er afgørende for, at incitamenterne fra CO2e-afgiften til omstilling af landbrugsproduktionen er korrekte. Vurderingen er foretaget på baggrund af den nuværende viden, og det må forventes, at usikkerheden i opgørelserne vil kunne reduceres over tid.
Det anbefales at opstille et klimaregnskab med to niveauer: et simpelt, som er obligatorisk, henholdsvis et detaljeret, som landmanden kan vælge at skifte til.
Det simple klimaregnskab kan baseres på gennemsnitlige udledningsfaktorer, som også anvendes i den officielle nationale opgørelse. Det betyder, at ikke alle udledninger opgøres middelret på bedriftsniveau. Til gengæld er det simple klimaregnskab både nemt at udfylde for landmanden og nemt at kontrollere for myndighederne.
Det detaljerede klimaregnskab skal afspejle bedriftsspecifikke forhold. Med en detaljeret opgørelse får den enkelte landmand væsentligt flere muligheder for at foretage reduktioner og få godskrevet disse i opgørelsen af bedriftens drivhusgasudledning, hvorved afgiftsbetalingen kan mindskes. Klimaeffektive landbrug vil derfor have et incitament til at vælge det detaljerede klimaregnskab fremfor det simple.
Den detaljerede opgørelse på bedriftsniveau giver et økonomisk incitament til både at udvikle og forske i nye reduktionstiltag og til at udvikle mere præcise opgørelser af udledningerne fra forskellige kilder, hvorved usikkerheden i opgørelserne vil kunne mindskes over tid.
Der bør være hurtige og transparente procedurer for opdatering af de detaljerede opgørelser med ny viden og inddragelse af nye reduktionstiltag, hvis deres klimaeffekt kan dokumenteres, og deres anvendelse kan kontrolleres på den enkelte bedrift. Godkendelsen bør foretages af en uafhængig og fagligt funderet instans, og godkendte tiltag skal kunne lægges til grund for den detaljerede opgørelse, også før de kan anvendes i den nationale opgørelse.
Opstilling af et simpelt såvel som detaljeret klimaregnskab kræver et grundigt forarbejde, som det er vigtigt at igangsætte snarest. En beskatning baseret på et simpelt klimaregnskab bør træde i kraft hurtigst muligt med en lav afgiftssats til at starte med. Samtidig bør der annonceres en stigning i afgiftssatsen frem mod 2030 på niveau med CO2-afgiften på fossile brændsler, så afgiften er ens på tværs af brancher og udledningskilder.
