Vismandsrapport
Rapportens hovedkonklusioner
Rapportens hovedkonklusioner sammenfatter de væsentligste pointer fra rapportens kapitler.
- I kapitel I, Aktuelle miljøøkonomiske problemstillinger, afrapporteres formandskabets vurderinger og anbefalinger til aktuel miljøøkonomisk politik indenfor grøn omstilling, forsynings- og energipolitik, naturforvaltning samt vejtransport. Derudover indeholder kapitlet en opdatering af de samfundsøkonomiske omkostninger ved at nå 2030-målet.
- Beregninger i kapitlet viser, at den nødvendige afgift for at opnå klimalovens 2030-målsætning formentligt er højere end de 750 kr., der følger af aftalen for industri mv., også selvom den også dækker landbruget mv. Kapitlet diskuterer desuden størrelsen på tilpasningsomkostningerne på arbejdsmarkedet under den grønne omstilling. Inddragelse af disse omkostninger ændrer ikke formandskabets anbefaling om en ensartet drivhusgasbeskatning.
- Beregninger i kapitlet viser, at den nødvendige afgift for at opnå klimalovens 2030-målsætning formentligt er højere end de 750 kr., der følger af aftalen for industri mv., også selvom den også dækker landbruget mv. Kapitlet diskuterer desuden størrelsen på tilpasningsomkostningerne på arbejdsmarkedet under den grønne omstilling. Inddragelse af disse omkostninger ændrer ikke formandskabets anbefaling om en ensartet drivhusgasbeskatning.
- Kapitel II, Klimaregnskaber i landbruget, undersøger muligheden for at pålægge landbrugets drivhusgasudledninger en CO2e-afgift baseret på klimaregnskaber opgjort på bedriftsniveau. For at omstillingen skal være omkostningseffektiv er det vigtigt, at udledningerne kan opgøres middelret på bedriftsniveau.
- Beregninger i kapitlet peger på, at med den nuværende viden er der grundlag for at opstille detaljerede modeller for hovedparten af landbrugets udledninger. For at give landmanden incitament til omstilling og samtidig tage højde for usikkerhed og administrative omkostninger foreslås det at indføre en todelt opgørelse baseret på en simpel henholdsvis detaljeret model. En beskatning baseret på et simpelt klimaregnskab bør træde i kraft hurtigst muligt med en lav afgiftssats til at starte med. Samtidig bør der annonceres en stigning i afgiftssatsen frem mod 2030 på niveau med CO2-afgiften på fossile brændsler.
- Beregninger i kapitlet peger på, at med den nuværende viden er der grundlag for at opstille detaljerede modeller for hovedparten af landbrugets udledninger. For at give landmanden incitament til omstilling og samtidig tage højde for usikkerhed og administrative omkostninger foreslås det at indføre en todelt opgørelse baseret på en simpel henholdsvis detaljeret model. En beskatning baseret på et simpelt klimaregnskab bør træde i kraft hurtigst muligt med en lav afgiftssats til at starte med. Samtidig bør der annonceres en stigning i afgiftssatsen frem mod 2030 på niveau med CO2-afgiften på fossile brændsler.
- Kapitel III, Fremstillingsvirksomheder og energipriser, belyser, hvordan danske fremstillingsvirksomheder i perioden 2001-18 har tilpasset sig stigende energipriser, samt hvordan de stigende energipriser har påvirket faldet i virksomhedernes CO2-udledninger.
- Kapitlets analyser viser, at særligt tilpasninger internt i de enkelte virksomheder har haft stor betydning for reduktionerne af fremstillingsvirksomhedernes drivhusgasudledninger. Analyserne i kapitlet dokumenterer, at de mekanismer, der er afgørende for, at en CO2-afgift vil reducere udledningerne, er til stede og har fungeret som forventet blandt fremstillingsvirksomhederne i de seneste to årtier.
Del af
