Produktivitet 2017

Kapitel III: Tidligere anbefalinger og gennemførte tiltag

Kapitel III giver et overblik over de senere års anbefalinger vedrørende produktivitetsfremmende tiltag fremsat af formandskabet, Produktivitetskommissionen og andre uafhængige institutioner.

Kapitel III giver et overblik over de senere års anbefalinger vedrørende produktivitetsfremmende tiltag fremsat af formandskabet, Produktivitetskommissionen og andre uafhængige institutioner.

Kapitlet omfatter anbefalinger indenfor syv områder:

  • Generel lovgivning der påvirker konkurrencesituationen
  • Branchespecifik regulering
  • Skattesystemet
  • Klima-, energi- og miljøpolitik
  • Tiltag, der sigter mod en større international mobilitet
  • Den offentlige sektors aktiviteter
  • Indretningen af uddannelsessystemet

Kapitlet giver desuden et overblik over nogle af de nyere økonomisk-politiske tiltag, der kan forventes at påvirke produktiviteten. Disse involverer blandt andet:

  • Styrkelse af konkurrencelovgivningen i 2015
  • Tiltag rettet mod reguleringen i servicesektoren, herunder liberalisering af planlov og taxilov
  • Omlægning af PSO-ordningen
  • Reduktion af arveafgift ved generationsskifte af familieejede virksomheder
  • Tiltag på uddannelsesområdet

I kapitlet peges der på, at flere af de disse tiltag ligger helt eller delvist i tråd med tidligere anbefalinger fra blandt andet Produktivitetskommissionen. Der er imidlertid fortsat områder, hvor det bør undersøges, om den økonomiske politik og den offentlige regulering er indrettet hensigtsmæssigt, eller om konkurrence og produktivitet svækkes i et unødigt stort omfang.

Del af
Publikationens forside - Produktivitet 2017

Produktivitet 2017