Produktivitet 2019

Kapitel II: Et nyt mål for produktiviteten i grundskolen

Hovedbudskaber

  • Kapitlet opstiller et nyt mål for produktiviteten i grundskolen, som tager højde for, hvor meget eleverne lærer opgjort ved PISA-resultater. Dermed kan målet afspejle ændringer i undervisningskvaliteten, som f.eks. skyldes reformer eller nye pædagogiske metoder
     
  • Målet viser, at produktiviteten i grundskolen har været nogenlunde konstant fra 1995 til 2013
     
  • Der er ikke tale om et ideelt mål for produktiviteten i grundskolen, men et skridt i retningen af et bedre mål, som også tager højde for ændringer i undervisningskvaliteten. I kapitlet gennemgås en række forslag til forbedringer af målet

Kapitel II kort fortalt

I kapitel II præsenteres et nyt mål for produktiviteten i grundskolen. Målet viser, at der har været stort set stilstand i produktiviteten set over hele perioden fra 1995 til 2013.

Der er tale om en nyskabelse, idet der i produktivitetsopgørelsen tages højde for mængden af læring målt ud fra PISA-resultater, når den samlede produktion opgøres. I nationalregnskabet opgøres produktionen i grundskolen ud fra antallet af undervisningstimer fra 2010 og fremefter. Dermed tages ikke højde for forbedringer eller forværringer af undervisningskvaliteten, som eksempelvis kan skyldes reformer eller nye pædagogiske metoder.

Dette mål vil opfange ændringer i undervisningskvaliteten, som påvirker mængden af læring i skolen opgjort ved PISA-scoren. Det repræsenterer dermed et skridt i retning af en bedre produktivitetsopgørelse på de offentlige områder, som ikke afspejler mængden af producerede ydelser, men også kvaliteten af disse.

I analysen tages højde for ændringer i forhold, som ligger uden for grundskolen, og som påvirker PISA-resultaterne. Eksempelvis fraregnes påvirkninger fra ændringer i herkomst og forældres uddannelsesniveau. Denne fraregning giver anledning til usikkerhed, da det er vanskeligt at opgøre den præcise påvirkning af samtlige forhold, som ligger uden for grundskolen.

Resultaterne i kapitlet skal endvidere ses i lyset af, at PISA-scorer ikke et perfekt mål for kvaliteten af produktionen i grundskolen. I kapitlet diskuteres en række muligheder for yderligere forbedringer – eksempelvis inddragelse af nationale testresultater og trivselsmålinger – som kan bidrage til at skabe et bedre mål for produktivitetsudviklingen i grundskolen.

Del af
Publikationens forside - Produktivitet 2019

Produktivitet 2019