Sammenfatning og anbefalinger

Sammenfatning og anbefalinger giver et overblik over rapportens konklusioner, og formandskabet præsenterer vurderinger og anbefalinger af tiltag, der kan fremme produktiviteten. Konklusionerne er funderet i rapportens tre kapitler.

Kapitel I giver en oversigt over produktivitetsudviklingen i Danmark, mens de to øvrige kapitler fokuserer på produktiviteten i den offentlige sektor:

• Kapitel I: Udviklingen i produktiviteten
• Kapitel II: Et nyt mål for produktiviteten i grundskolen
• Kapitel III: Produktivitet og ressourcer i det almene gymnasium

Kapitel I har to fokusområder i form af “fabriksløs produktion” og beregninger af niveauet for mandeproduktiviteten fordelt på en lang række brancher. Sidstnævnte analyse viser, at Danmark ligger højt blandt industribrancherne, og i de dele af servicesektoren, der er udsat for international konkurrence. Omvendt ligger Danmark i den nedre del af feltet, når der ses på de dele af servicesektoren, der er orienteret mod hjemmemarkedet.

Vismand Carl-Johan Dalgaard:
“Den relativt lave produktivitet blandt de hjemmemarkedsorienterede virksomheder understreger vigtigheden af løbende at identificere overflødig offentlig regulering og andre forhold, der måtte afskærme disse brancher fra international konkurrence”.

I kapitel II præsenteres en ny metode til at opgøre produktiviteten i grundskolen. Metoden tager højde for, hvor meget eleverne lærer i skolen målt ud fra PISA-scorer. Dermed opfanger produktivitetsmålet kvalitetsændringer i undervisningen fra eksempelvis reformer og nye pædagogiske metoder. Det nye er, at læring indgår i opgørelsen af skolernes produktion. Hidtidige opgørelser har kun været baseret på antallet af undervisningstimer eller antallet af elever. Det nye mål viser, at der har været stilstand i produktiviteten i grundskolen fra 1995 til 2013.

Vismand Carl-Johan Dalgaard:
“Opgørelse af produktivitet på de offentlige områder er en vanskelig opgave, og en af udfordringerne består i at opgøre kvaliteten af de offentlige serviceydelser. Med det nye mål for produktivitet i grundskolen tager vi et skridt i retning af et mål, som medtager undervisningens kvalitet og dermed hvor meget læring, der finder sted i skolen”.

I kapitel III undersøges betydningen af ændrede tilskud for elevernes uddannelsesudbytter på de almene gymnasier. Uddannelsesudbyttet måles ved henholdsvis elevernes færdiggørelse af gymnasiet, karakterer og tilbøjelighed til videre uddannelse. I analysen findes ingen effekt af ændrede tilskud på de anvendte mål for uddannelsesudbyttet. Det tyder på, at de senere års besparelser kan have forøget produktiviteten på de almene gymnasier målt ved uddannelsesudbyttet pr. tilskudskrone.

Vismand Carl-Johan Dalgaard udtaler:
“Når der ikke er en effekt på uddannelsesudbytterne, må det forventes, at de senere års besparelser har øget produktiviteten – simpelt fremstillet tyder det på, vi har fået det samme for færre tilskudskroner. Jeg vil dog understrege, at analysen ikke tilsiger, at yderligere besparelser vil udløse produktivitetsgevinster. Det skyldes, at tilskudsniveauet efterhånden er nået ned på et niveau, som ligger uden for analysens erfaringsområde”.