Sammenfatning og anbefalinger

Sammenfatning og anbefalinger giver et overblik over rapportens konklusioner, og formandskabet   præsenterer vurderinger og anbefalinger af tiltag, der kan fremme produktiviteten.

Kapitel I giver en oversigt over produktivitetsudviklingen i Danmark, mens kapitel II fokuserer på investeringer i infrastruktur:

• Kapitel I: Udviklingen i produktiviteten

• Kapitel II: Investeringer i infrastruktur

Kapitel I fokuserer blandt andet på det stigende omfang af eksport, der ikke krydser den danske grænse. Dette fænomen er et resultat af, at de danske virksomheder har flyttet dele af produktionsprocessen til udlandet. Dermed indgår der et voksende bidrag fra aktiviteter uden for landets grænser i dansk BNP og produktivitet.

Overvismand Carl-Johan Dalgaard:
“Globaliseringen gør det vanskeligere at vurdere og fortolke produktivitetsudviklingen. Men opgjort på såvel produktivitet som på mere brede velstandsmål ligger Danmark højt sammenlignet med andre lande”.

Overvismand Carl-Johan Dalgaard:
“Selvom vi har et højt produktivitets- og velstandsniveau i Danmark, skal vi sikre, at den offentlige regulering følger med tiden og ikke lægger unødige begrænsninger på virksomhederne. Et eksempel er klimaområdet – afgifter er det bedste instrument til at opnå regeringens 2030-mål, og det står bedst for sig selv. Hvis man begynder at supplere med al mulig anden regulering, vil det stille husholdninger og virksomheder dårligere og gøre det dyrere at nå målet”.

I kapitel I ses også nærmere på en nyere fagøkonomisk debat om konkurrenceforholdene på produktmarkederne. Der er forskellige tegn på, at konkurrencen er blevet forringet i mange brancher i USA – et af disse tegn er en betragtelig stigning i profitindkomsten. En beregning i rapporten viser, at det overnormale kapitalafkast også i Danmark lader til at være steget siden 1995. Der kan dog være flere forskellige årsager til den observerede udvikling i tallene.

Overvismand Carl-Johan Dalgaard:
“God konkurrence på produktmarkederne er væsentligt for at sikre en stærk udvikling i produktiviteten. Der eksisterer ikke mange danske analyser på området. Vores analyse viser, at profitkvoten har været stigende i Danmark, som tilfældet også har været i USA. Det kan være tegn på svigtende konkurrence, men det kan også skyldes andre forhold. Det er et område, vi vil kigge nærmere på i fremtidige rapporter”.

Kapitel II fokuserer på effekterne af investeringer i infrastruktur. I kapitlet præsenteres blandt andet en ny analyse af effekten af motorvejsbyggerier i starten af 1990’erne. I analysen konkluderes det, at motorvejene har haft en positiv effekt på den samlede indkomst i Danmark. Den positive effekt kan bl.a. være drevet af billigere transport af varer og ydelser, som kan have forøget gevinsterne ved handel. Resultaterne flugter med andre analyser, som også finder positive effekter.

Overvismand Carl-Johan Dalgaard udtaler:
“Motorvejene ser ud til at have gavnet samfundet under ét. Dermed har infrastrukturinvesteringerne været med til at skabe økonomisk aktivitet og ikke kun omfordele den”.

I kapitel II diskuteres også principperne bag cost-benefit-analyser, som ligger til grund for politiske beslutninger om større projekter på transportområdet. Særligt er der fokus på, hvordan effekter på produktionen og produktiviteten indgår i opgørelsen af gevinsterne. Nogle af produktivitetsgevinsterne bliver indarbejdet korrekt i traditionelle cost-benefit-analyser, men det sker med stor sandsynlighed ikke for dem alle. I kapitlet diskuteres udfordringerne forbundet med at opgøre såkaldte bredere effekter af infrastrukturinvesteringer, dvs. de effekter der opstår i tillæg til de umiddelbare brugergevinster.

Overvismand Carl-Johan Dalgaard:
“Det er i dag praksis, at fordele og ulemper opgøres forud for beslutningerne om større infrastrukturprojekter. Det gør det mere sandsynligt, at vi får valgt de projekter, som giver størst samfundsmæssig gavn i forhold til prisen. Men der er grund til at tro, at de gængse opgørelsesmetoder overser nogle af gevinsterne, så der bør arbejdes med at gøre metoderne bedre”.