Produktivitet 2021

Kapitel II: Udviklingen i produktiviteten

Hovedbudskaber

  • Opgørelserne af produktivitet og konkurrenceevne i 2020 og 2021 er behæftet med betydelig usikkerhed på grund af omstændigheder som følge af coronakrisen. Man bør derfor være varsom med at fortolke på udviklingen – og særligt forskellen på tværs af lande – det seneste år.
     
  • I årene umiddelbart op til coronakrisen var timeproduktivitetsvæksten relativt høj, hvilket særligt skyldes et stigende bidrag fra TFP
     
  • Konkurrenceevnen er gradvist bedret siden finanskrisen.

Kapitel II kort fortalt

Kapitel II giver en oversigt over udviklingen i produktivitet og konkurrenceevne. I kapitlet er der særlig fokus på de effekter, coronapandemien har haft på produktivitet og konkurrenceevne det seneste år.

Timeproduktivitetsvæksten i Danmark var højere i 2010’erne end i 2000’erne og særligt høj i årene umiddelbart op til pandemien. Det skyldes i høj grad et stigende bidrag fra TFP, og i særdeleshed i industrien. Produktivitetsudviklingen under coronakrisen skal tolkes med forsigtighed, eftersom der er betydelig usikkerhed knyttet til opgørelsen af såvel produktion som beskæftigelse, så længe økonomien er præget af nedlukninger, hjælpepakker og markante udsving. Usikkerheden knytter sig ikke kun til de danske opgørelser, men også internationalt præges forskellige statistikker af større usikkerhed end vanligt. Det taler for at være mere varsom med at fortolke forskellene på tværs af lande i den aktuelle situation.

Lønkonkurrenceevnen er bedret gradvist siden finanskrisen. I 2020 er lønomkostningerne pr. produceret enhed steget betragteligt i de fleste lande, men også her skal udviklingen tolkes med forsigtighed, særligt i sammenligninger på tværs af lande.

Dokumentationsnotater mm.

Del af
Publikationens forside

Produktivitet 2021