Kapitel I: Aktuel økonomisk politik

I kapitel I kommenteres aktuelle økonomisk-politiske forslag med relevans for produktiviteten. Diskussionen er inddelt i fire emner:

Først diskuteres initiativer på skatteområdet. Regeringsgrundlaget for den nyligt tiltrådte SVM-regering indeholder flere af disse. Det drejer sig blandt andet om en omlægningen af topskatten, der indebærer en reduktion i marginalskatten for nogle personer, som tidligere ville have betalt topskat, og en forøgelse af marginalskatten for de højeste indkomster. Reduktionen i marginalskatten vil sandsynligvis øge såvel arbejdsudbud som produktivitet, mens det modsatte gør sig gældende for forøgelsen af marginalskatterne for de højeste indkomster. Samlet er der tale om en klassisk afvejning mellem effekter på effektivitet og effekter på fordeling. Derudover kommenteres den foreslåede reduktion i skatten på virksomhedsoverdragelser samt den foreslåede stigning i fradraget for virksomhedernes udgifter til forskning og udvikling.

Dernæst tages initiativer i relation til uddannelse og arbejdsmarked op. Produktivitetseffekterne af regeringens plan om at forkorte længden af kandidatuddannelserne og samtidig øge tilskuddene til universiteterne diskuteres. Kortere kandidatuddannelser må formodes at sænke produktiviteten, men den foreslåede reform indeholder mange andre elementer. Den samlede effekt af udspillet afhænger derfor af den konkrete implementering. Derudover kommenteres det også, at regeringen foreslår at gøre reduktionen i beløbsordningens beløbsgrænse permanent. Dernæst kommenteres regeringens udmelding om, at jobcentrene skal nedlægges og at den aktive arbejdsmarkedspolitik skal omlægges.

Efterfølgende kommenteres forskellige tiltag, der er afledt af de seneste års relativt høje prisstigninger. Det drejer sig om EU-kommissionens forslag om statsstøtte til grønne initiativer. Danmark har stor fordel af en fri verdenshandel, og dansk deltagelse i konkurrence på øget statsstøtte må som udgangspunkt forventes at medføre et samfundsøkonomisk tab. Derudover diskuteres loftet over huslejestigninger i 2022 og 2023, EU-forordningen om merindkomstbeskatning af ekstraordinære indtægter i visse sektorer samt de forlængede kredittider for virksomhedernes betaling af A-skat.

Endelig kommenteres en række indgåede klimaaftaler, herunder aftalen om grøn skattereform for industri mv. Det væsentligste element i denne aftale er en afgift på 750 kr. pr. ton udledt CO₂. En ensartet CO₂-afgift er et omkostningseffektivt instrument til at nå klimamålene, og aftalen er et i skridt i den retning. Aftalen indeholder dog en række afvigelser fra en ensartet afgift, hvilket gør de samfundsøkonomiske omkostninger højere end nødvendigt. Derudover kommenteres aftalen om en grøn fond og delaftalen om mere grøn varme og udfasning af naturgas. Endelig tages opnåelsen af klimamålsætningerne op.