Begreber

Effekter på den intensive margin vedrører valget af arbejdstid, når f.eks. skattereglerne ændres.

En ændret selskabsbeskatning kan påvirke investeringer i Danmark via virksomheders internationale lokaliseringsbeslutninger om, hvor de skal placere deres fysiske aktiver.

Da udbuddet af jord er givet, vil en ændret beskatning i grundskylden i princippet blive nedvæltet i jordprisen.

Den kompenserede elasticitet afspejler den rene substitutionseffekt.

Den marginale effektive skattesats beregner beskatningen af en marginal investering, der netop tjener sine omkostninger ind, men ikke indtjener nogen profit herudover.

Det marginale investeringsomfang i danske virksomheder for eksempel ved en ændring i den danske selskabsskattesats. Det marginale investeringsomfang defineres som ændringen i investeringer i virksomheder, der investerer i Danmark både før og efter ændringen i selskabsskattesatsen.

Marginalskatten er indkomstskatten på den sidst tjente krone.

Motivationseffekten i forbindelse med en aktiv indsats overfor ledige afspejler, at udsigten til aktivering motiverer ledige til at finde arbejde inden den aktive indsats påbegyndes.

Nettokompensationsgraden angiver forholdet målt i procent mellem den disponible indkomst som overførselsmodtager og den disponible indkomst som fuldtidsbeskæftiget . 

Den nominelle kapitalindkomst er normalt det indkomstbegreb, der beskattes. De officielle kapitalindkomstskatter er også nominelle skattesatser.

Normeffekter af økonomisk-politiske tiltag afspejler, at regler og lovgivning i sig selv kan påvirke adfærden i samfundet udover, hvad der skyldes adfærdsvirkninger som følge af ændringer i økonomiske incitamenter.

En lavere dansk selskabsskattesats fører til, at multinationale selskaber i mindre omfang vælger skatteteknisk at flytte overskud ud af landet, hvilket ministeriernes regneprincipper tager højde for.

En ændring i afgifterne på produktionen får virksomhederne til at ændre adfærd.

Opkvalificerings- eller programeffekten, i forbindelse med en aktiv indsats overfor ledige, består i, at indsatsen kan forøge lediges kvalifikationer og dermed forbedre deres chancer for at komme i beskæftigelse. Effekten kan dække over både erhvervserfaring ifm. praktik eller løntilskud eller højere kvalifikationer fra uddannelsesforløb, kurser eller samtaler.

To skatteændringer defineres som provenuækvivalente, når de indebærer den samme umiddelbare provenuvirkning for staten.

Opgørelser af den reale kapitalindkomstbeskatning tager højde for, at købekraften af formuerne udhules af inflationen. 

Skatteministeriet definerer den samfundsøkonomiske virkning af skatte eller afgiftsændring som forskellen mellem nettovirkningen på de offentlige finanser inklusive adfærdsvirkninger og nettovirkningen på de offentlige finanser af en lump-sum skat.

Samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger bruges til at tilvejebringe en systematisk kvantificering af samtlige fordele og ulemper, der er ved tiltag. Finansministeries ”Vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger” indeholder retningslinjer, standarder og beregningsprincipper, der anbefales anvendt ved samfundsøkonomiske analyser og vurderinger.

Den sammensatte marginalskat medregner udover indkomstskatter også afgifter (f.eks. moms).

Selvfinansieringsgrader angiver, hvor meget adfærdsvirkningen ændrer den umiddelbare virkning på de offentlige finanser af et tiltag. Selvfinansieringsgraden er typisk positiv for reduktioner af marginalskatter, mens den typisk er negativ for forhøjelse af overførselsindkomster.