Andelen af offentligt forsørgede blandt ufaglærte er stigende

Ufaglærte har markant svagere tilknytning til arbejdsmarkedet end andre personer i den erhvervsaktive alder. Blandt personer med dansk baggrund, der ikke har uddannelse ud over grundskolen, var 55 pct. i beskæftigelse i 2016 sammenholdt med 86 pct. blandt de uddannede. Mere end hver tredje ufaglært med dansk baggrund har modtaget offentlig forsørgelse i mindst fire ud af de forgangne fem år.

Andelen af ufaglærte med dansk baggrund, der er langvarigt offentligt forsørget, har været stigende siden årtusindeskiftet. Udviklingen er bemærkelsesværdig da den står i kontrast til den generelle udvikling i befolkningen, hvor en stadig mindre andel modtager offentlige forsørgelsesydelser i lange perioder. Hvis der er et ønske om at øge arbejdsudbuddet er det derfor oplagt at undersøge muligheden for at få flere ufaglærte ind på arbejdsmarkedet.

Uddannelse er ikke det eneste, der adskiller ufaglærte fra uddannede

Stigningen i andelen af offentligt forsørgede blandt ufaglærte er sket samtidig med, at antallet af ufaglærte er faldet betydeligt. Stigningen i forsørgelsesandelen er særlig tydelig for personer mellem 30 og 49 år med dansk baggrund. I den seneste vismandsrapport viser vi, at der er en sammenhæng mellem de to udviklinger: I takt med at flere og flere har taget en uddannelse, er arbejdsmarkedsparatheden blandt de tilbageværende ufaglærte faldet.

Gruppen af ufaglærte favner meget forskellige personer, men overordnet set adskiller ufaglærte sig fra uddannede i forhold til boglige evner og en lang række sociale og helbredsmæssige karakteristika. Eksempelvis har 10 pct. af ufaglærte i aldersgruppen 30-39 år været indlagt på hospitalet indenfor det seneste år, mens andelen blandt uddannede i samme aldersgruppe er halvt så stor. Blandt ufaglærte med børn har 10 pct. et barn, der er anbragt uden for hjemmet, mens det blandt personer med en uddannelse drejer sig om under 1 pct.

Der er stor forskel i de forhold, ufaglærte og uddannede er vokset op under. Eksempelvis havde 82 pct. af uddannede, da de var 16 år, en mor i beskæftigelse, mens tallet er mærkbart lavere – 62 pct. – blandt de ufaglærte. Blandt ufaglærte har 22 pct. selv været anbragt uden for hjemmet som barn, blandt uddannede er det 3 pct.

Selvom der selvsagt er mange ufaglærte, der klarer sig udmærket, er det ikke desto mindre tilfældet, at gruppen som en helhed er karakteriseret ved forhold der sænker sandsynligheden for arbejdsmarkedstilknytning. Hvad mere er: forskellene mellem gruppen af ufaglærte og uddannede er vokset. Det skyldes, at personer med sociale og helbredsmæssige udfordringer udgør en større del af ufaglærte i dag end tidligere. Denne udvikling er med til at forklare den vigende arbejdsmarkedstilknytning blandt gruppen af ufaglærte.

Brede sociale indsatser kan være vejen frem

Den stigende andel af ufaglærte udenfor arbejdsmarkedet lader til at hænge sammen med det øgede uddannelsesniveau i befolkningen som en helhed. Det er tilsyneladende de mest ressourcestærke ufaglærte, der tager en uddannelse, når uddannelsesniveauet i befolkningen stiger, og de mindst ressourcestærke udgør derved en større del af gruppen af ufaglærte. Hvis gruppen af ufaglærte fortsat reduceres, er det derfor sandsynligt, at andelen på offentlig forsørgelse blandt ufaglærte alt andet lige vil fortsætte med at stige. Det er ingen kritik af uddannelsesmålsætningerne, men det betyder, at der skal nye redskaber i brug, hvis de tilbageværende, offentligt forsørgede ufaglærte skal hjælpes ind på arbejdsmarkedet.

Knap 80 pct. af 29-årige ufaglærte har på et tidspunkt påbegyndt en ungdomsuddannelse, de efterfølgende er droppet ud af. Det indikerer, at der ikke mangler incitamenter til at starte på en uddannelse, men at der enten mangler incitamenter eller tilstrækkelig støtte til at færdiggøre en uddannelse.

En nyligt indgået aftale mellem Regeringen, S, DF, SF, B og Å sigter mod at give borgere med komplekse problemer en mere sammenhængende og helhedsorienteret indsats via en sammenskrivning af lovgivningen indenfor de sektorområder, disse borgere typisk er i berøring med. Det er et skridt i den rigtige retning, for det vil kræve en bred social indsats at få blandt andre ufaglærte langt fra arbejdsmarkedet tættere på beskæftigelse.

Ufaglærtes lave beskæftigelsesandel skyldes andet end mangel på uddannelse. For mange ufaglærte vil uddannelse i sig selv næppe hjælpe dem ind på arbejdsmarkedet. Forskning viser samtidig, at effekten af økonomiske incitamenter er mindre for personer langt fra arbejdsmarkedet end for ressourcestærke ledige. Hvis tilknytningen til arbejdsmarkedet skal styrkes for ufaglærte, der i dag står på sidelinjen, kræver det en bredere social indsats med fokus på andet en blot uddannelse og beskæftigelse.