Danmark har et stærkt potentiale for økonomisk vækst

Vi har netop fremlagt en prognose for dansk økonomi, hvori vi forventer en årlig vækst i bruttonationalproduktet (BNP) på godt to pct. frem mod 2025. Regeringens prognose er på ca. 1 ,5 pct. årligt, hvilket svarer til den gennemsnitlige vækst over de seneste 20 år.

BNP er et mål for velstanden i samfundet. En høj BNP-vækst påvirker muligheden for et højt privat forbrug og offentligt serviceniveau, og derfor er BNP-væksten et vigtigt mål i den økonomiske politik.

Der har været en diskussion i kølvandet på vores prognose, om en BNP-vækst på to pct. kommer af sig selv, eller om den kræver nye reformer. Vi mener, at der med den planlagte politik er et stærkt vækstpotentiale i økonomien, og at der som sådan ikke er behov for yderligere reformer for at kunne opleve vækstrater på godt to pct.

Dette ændrer ikke ved, at det til stadighed er nødvendigt at se det økonomiske system efter for at identificere forbedringspotentialer. Det er altid hensigtsmæssigt at overveje reformer, der har til formål at øge velstanden, hvad enten det, som for os, er motiveret af et ønske om at høste effektiviseringsgevinster, eller det er knyttet til et politisk ønske om lavere skatter, højere offentlige udgifter eller en intensiveret miljøindsats.

Lad os først slå fast, at vi ikke mener, at en vækst på to pct. de kommende år er udtryk for højkonjunktur eller overophedning. Vi vurderer, at vi har en omtrent normal konjunktursituation i dag, og vi lægger til grund, at det opridser kursen frem til 2025.

Frem mod 2025 vil vi sandsynligvis opleve enten høj- eller lavkonjunkturer – og måske endda begge dele. Det vil påvirke vækstraten i de enkelte år, men set over en længere periode vil økonomiens grundform tilsige en gennemsnitlig BNP-vækst på ca. to pct.

Det afgørende for vores vurdering er, hvordan arbejdstiden og beskæftigelsen udvikler sig, samt hvor produktive folk er, når de arbejder.

Når vi mener, at væksten kan blive højere, end den har været de seneste 20 år, skyldes det primært tre ting.

Vi forventer en stigning i arbejdstiden, hvor der historisk har været et fald. Vi forventer, at virksomhederne øger investeringerne markant de kommende år, hvilket medfører øget produktivitet. Og vi forventer, at beskæftigelsen stiger betydeligt, fordi danskerne bliver længere tid på arbejdsmarkedet.

Beskæftigelse og arbejdstid stiger

Vi forventer, at arbejdsudbuddet stiger med omkring 160.000 personer frem mod 2025, primært som en konsekvens af beslutningerne i Velfærdsaftalen fra 2006 og Tilbagetrækningsaftalen fra 2011 om gradvis at hæve efterløns- og pensionsalderen. Det vil øge produktionsmulighederne i virksomhederne og vil give mulighed for flere ansatte i den offentlige sektor.

Vi forventer også, at den årlige arbejdstid for en gennemsnitlig arbejder stiger med ca. 16 timer frem mod 2025. Det er et brud med udviklingen siden 1970, hvor vi har set et fald i, hvor mange timer folk arbejder om året. Faldet skyldtes blandt andet, at den ugentlige arbejdstid er blevet reduceret i overenskomsterne, og at antallet af ferieuger er blevet forøget.

Faldet i den årlige arbejdstid hænger sammen med den stigende velstand. Når folk bliver mere produktive – hvilket har været den generelle tendens i adskillige generationer – har det historisk vist sig, at de tager en del af gevinsten hjem som indkomstfremgang og en del som mere fritid, dvs. at de arbejder færre timer.

Også frem mod 2025 forventer vi, at velstanden stiger i takt med, at produktiviteten stiger. Det vil isoleret set trække i retning af et fald i arbejdstiden. Vi forventer dog, at andre forhold mere end opvejer denne udvikling. Blandt andet vil stigningen i efterløns- og pensionsalderen medføre en forventet højere arbejdstid, fordi folk har en relativt høj arbejdstid sidst i arbejdslivet.

I Danmark har vi ikke tidligere erfaringer med en udskydelse af tilbagetrækningsalderen i denne størrelsesorden. Det er derfor vanskeligt at vurdere effekterne på beskæftigelsen.

De første stigninger i efterlønsalderen tyder på, at vi kan forvente øget beskæftigelse. Når efterløns- og pensionsalderen hæves, forudsættes de fleste mennesker derfor at blive på arbejdsmarkedet, indtil de bliver gamle nok til at kunne trække sig tilbage på en offentlig pensionsordning.

Det er dog meget vanskeligt at spå om, hvordan folk vil reagere i en sådan situation. Hvis folk i højere grad vælger at trække sig fra arbejdsmarkedet, før de når efterløns- eller pensionsalderen, vil det betyde, at vi får lavere beskæftigelse eller arbejdstid, og dermed lavere BNP-vækst.

Produktivitet og investeringer

En del af produktivitetsvæksten skyldes blandt andet bedre uddannelse og bedre teknologier. Væksten i denne del – kaldet totalfaktorproduktiviteten – forudsætter vi på omtrent samme niveau fremover som de seneste 20 år.

Den anden del af produktiviteten forklares af størrelsen på kapitalapparatet, dvs. den mængde maskiner og bygninger, der er til rådighed i virksomhederne. Jo mere kapital pr. medarbejder, jo mere produktive bliver medarbejderne. Og det er her, vi anskuer fremtiden forskelligt fra de seneste 20 år.

De seneste år har været karakteriset ved et relativt lavt investeringsniveau samtidig med, at beskæftigelsen er steget relativt kraftigt. Tilsammen indebærer det, at mængden af kapital pr. beskæftiget har været omtrent uændret siden 2009 – endda med små fald de seneste år. Det er blandt andet derfor, at produktivitetsvæksten ikke har været prangende siden finanskrisen. Vi forventer, at investeringerne stiger markant frem mod 2025, og det gør vi af to grunde:

For det første har de seneste ti år været karakteriseret ved stor usikkerhed i forhold til den økonomiske situation både i Danmark og internationalt. Bygninger og maskiner har en lang levetid, og derfor er forventningen til den fremtidige efterspørgsel vigtig for virksomhedernes investeringsbeslutninger.

Vi forventer, at investeringsvæksten vil løftes betydeligt i takt med, at virksomhederne anser det økonomiske opsving for at være mere sikkert, og der har været en stabil fremgang i dansk økonomi de seneste fem kvartaler.

For det andet har overskuddet i virksomhederne været højt de seneste år set i et historisk perspektiv. Derfor er der plads i virksomhederne til at øge investeringerne, så de kan høste de produktivitetsgevinster, der er forbundet med, at der er mere kapital pr. medarbejder.

Stærkt vækstpotentiale i dansk økonomi

Vi har udregnet vores bedste bud på investerings- og produktivitetsvæksten fremadrettet, men der kan være flere faktorer, der gør, at investeringsvæksten kan blive lavere.

Renterne ventes gradvis at stige fra det nuværende meget lave niveau, og normalt vil stigende renter dæmpe investeringslysten i virksomhederne. Hvis virksomhederne reagerer kraftigt på de stigende renter, er der risiko for, at investeringsvæksten bliver lavere.

En anden bekymring kan være, at der er grupper af virksomheder, som ikke har muligheder for at låne penge til at gennemføre ønskede investeringsprojekter. Hvis dette er tilfældet, vil det også kunne hæmme investeringsvæksten fremadrettet.

Det er vanskeligt at vurdere udviklingen i velstanden otte år frem i tiden, og vi mener, at det er vigtigt med en diskussion af vores og andre institutioners vurderinger. Vi mener, at der er et stærkt vækstpotentiale i dansk økonomi, men også at det altid er vigtigt at have en diskussion af, om der er barrierer for udviklingen i velstanden.