Dansk Økonomi, forår 2017
Kapitel 1: Konjunktur og offentlige finanser
Kapitel 1 kort fortalt
De Økonomiske Råds formandskab vurderer, at BNP-væksten vil blive godt 2 pct. de kommende år. Det skønnes, at der er grundlag for samme vækst hele vejen frem mod 2025. Det er dog en forudsætning for denne vækstprofil, at investeringerne øges betydeligt, ligesom beskæftigelsen skal øges med ca. 165.000 personer og den gennemsnitlige arbejdstid med ca. 16 timer.
Det skønnes, at der vil være underskud på den offentlige saldo i 2017 og 2018, men underskuddene ventes at ligge i betydelig afstand til 3 pct.-grænsen i Stabilitets- og Vækstpagten. Underskuddet på den strukturelle saldo efter budgetlovens metode ventes at blive 0,2 pct. af BNP i 2018 og dermed overholde 0,5 pct.-grænsen i budgetloven. Begge saldi ventes at forbedres frem mod 2025 til et overskud på 0,4 pct. af BNP.
Tabel 1 Hovedtal i prognosen | |||||
2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2025a) | |
BNP (realvækst i pct.) | 1,3 | 2,1 | 2,1 | 2,2 | 2,1 |
BVT i priv. byerhverv (realvækst i pct.) | 1,9 | 3,2 | 2,7 | 2,9 | 2,3 |
Output gap (pct. af strukturelt BNP) | -1,0 | -0,5 | -0,1 | 0,1 | 0,0 |
Beskæftigelsesændring (1.000 pers.) | 42 | 33 | 27 | 24 | 14 |
Inflation (pct.) | 0,5 | 1,1 | 1,4 | 1,2 | 1,5 |
Timeløn (pct.) | 2,2 | 2,5 | 2,7 | 3,1 | 3,1 |
Offentlig saldo (pct. af BNP) | -0,9 | -1,3 | -0,2 | -0,2 | 0,4 |
Strukturel offentlig saldo (pct. af BNP) | -0,5 | -0,6 | -0,2 | 0,1 | 0,4 |
BNP i aftagerlande (realvækst i pct.) | 2,1 | 2,2 | 2,1 | 2,3 | 2,1 |
a) 2025-søjlen viser den gennemsnitlige årlige vækst fra 2019 til 2025. For output gap og faktisk såvel som strukturel offentlig saldo vises dog niveauet i 2025, og for beskæftigelsen vises den gennemsnitlige årlige ændring fra 2019 til 2025.
Anm.: Strukturel offentlige saldo er beregnet efter budgetlovens metode.
Kilde: Danmarks Statistik, ADAM’s databank, Macrobond og egne beregninger.
Se hovedtabeller fra prognosen her
Planlagt finanspolitisk stramning nødvendig
De kommende år er der planlagt en moderat stramning af finanspolitikken. Denne synes passende set i lyset af arbejdsmarkedet, der strammer til. Det kan blive nødvendigt at stramme yderligere, hvis aktiviteten i økonomien tager til i et hurtigere omfang end ventet.
Positivt med aftale om boligskatten, der ophæver nominalprincippet
I maj 2017 er der indgået en bred politisk aftale om den fremtidige boligbeskatning. Det er positivt, at nominalprincippet ophæves med aftalen. Dermed vil boligskatternes igen kunne medvirke til at stabilisere økonomien. Skattesatsen for ejendomsværdiskatten vurderes dog at være for lav. Det er ligeledes positivt, at man har bibeholdt grunde som en særskilt skattekilde. Grundskylden har små forvridningseffekter, og der vil derfor være gunstige samfundsøkonomiske effekter, hvis denne på sigt spiller en større rolle i det samlede skattesystem.