Finanspolitik og vismænd

I talrige indlæg i dagspressen har professor Christen Sørensen (CS) kritiseret, at de økonomiske vismænds rapport fra foråret 2006 ikke anbefalede en finanspolitisk stramning. I Information d. 9/4 gentager han kritikken, herunder sin uforståelige påstand om, at jeg skulle have benægtet mit eget referat af det møde i Det Økonomiske Råd, hvor den omtalte rapport blev diskuteret.

Det ville i sandhed være bemærkelsesværdigt, hvis jeg havde benægtet, hvad jeg ifølge mit eget referat udtalte om finanspolitikken på det pågældende rådsmøde i foråret 2006, eftersom referatet er optrykt i den offentliggjorte vismandsrapport og kan læses på De Økonomiske Råds hjemmeside. Jeg skal med glæde gengive, hvad jeg ifølge referatet sagde om finanspolitikken, da det kan hjælpe til at klargøre baggrunden for uenigheden mellem CS og vismændene: ”Formanden understregede, at prognosens hovedscenario er en ’blød landing’, hvilket er baggrunden for, at formandskabet ikke diskuterer et muligt behov for en finanspolitisk stramning.”

Med andre ord: I foråret 2006 fandt vismændene det mest sandsynligt, at dansk økonomi af sig selv ville ”falde til ro” i en normal konjunktursituation, så det ikke var nødvendigt at hæve skatterne eller skære ned på de offentlige udgifter for at undgå en decideret overophedning af økonomien.

Denne prognose var baseret på en forudsætning om, at regeringen ville overholde sin annoncerede udgiftspolitik, som på det tidspunkt var meget stram. Da regeringen i august 2006 fremlagde sit finanslovforslag for 2007, viste det sig, at den planlagte vækst i det offentlige forbrug nu var fordoblet. Vismandsrapporten havde netop advaret om, at hvis man slækkede på udgiftspolitikken og samtidigt fastholdt skattestoppet, ville der være stor risiko for overophedning af økonomien. Når CS kritiserer vismændene for at anbefale en for slap finanspolitik i foråret 2006, glemmer han altså at fortælle, at vi anbefalede en væsentligt strammere politik, end den der rent faktisk blev gennemført.

Den omtalte vismandsrapport indeholdt i øvrigt en række forslag, som ganske vist primært havde til formål at styrke dansk økonomi på langt sigt, men hvis gennemførelse også ville have bidraget til at stabilisere konjunkturen på kort sigt. Det gælder i særlig grad den foreslåede omlægning fra skat på arbejde til skat på bolig, der ville have mindsket mangelen på arbejdskraft, som dokumenteret med beregninger i vismandsrapporten fra efteråret 2006, hvor forslaget blev gentaget.

CS giver desværre også et fordrejet billede af vismændenes seneste anbefalinger om finanspolitikken, idet han fremstiller os som ”superstrammere”. Størstedelen af den finanspolitiske opstramning, som vi anbefalede i vores seneste rapport fra efteråret 2007, havde alene til formål at forhindre, at finanspolitikken aktivt forøger mangelen på arbejdskraft. På det seneste er udsigterne for den internationale økonomi forværret, hvilket mindsker behovet for en finanspolitisk stramning. Omvendt er ledigheden faldet yderligere, og de seneste offentlige lønforhandlinger viser, at der er et betydeligt lønpres. Vismændene mener derfor fortsat, at finanspolitikken ikke bør være ekspansiv i den nuværende økonomiske situation. Det er i øvrigt også den holdning, der kommer til udtryk i Nationalbankens seneste Kvartalsoversigt, selvom CS forsøger at give indtryk af, at der er en skarp kontrast mellem vismændenes og Nationalbankens syn på finanspolitikken.

Det er helt legitimt og sundt, at vismændenes analyser og anbefalinger udsættes for kritisk analyse fra fagfæller. Jeg har ovenfor forklaret, hvorfor vismændenes forårsrapport fra 2006 ikke anbefalede en traditionel finanspolitisk stramning. I den forbindelse er det selvfølgelig relevant at diskutere præmisserne for rapportens anbefalinger. Debatten bliver bare ikke særligt oplysende for offentligheden, når CS ikke giver en fair og afbalanceret fremstilling af vismændenes synspunkter og udtalelser. Og når han i sin slutreplik kommer med et helt uberettiget personangreb på en af mine vismandskolleger – et angreb, som intet har med diskussionen om finanspolitik at gøre – må man spørge sig selv, om hans dagsorden egentlig er at levere saglig oplysning til Informations læsere.

Peter Birch Sørensen har givet uddybende svar på Christen Sørensens kritik i tidligere avisindlæg, som kan læses på De Økonomiske Råds hjemmeside: www.dors.dk.